Femdoblet høst i et af verdens tørreste lande

I landsbyen Dan Maza Idi i Niger er mange års usikkerhed over høsten blevet vendt. Jordbrugerne har nemlig lært nye metoder til at dyrke deres jord, så de står stærkere overfor klimaforandringerne, der hidtil har sat livsvilkårene på spidsen for regionens beboere.

Af Jannie Elisa Fjordside, CARE

I landsbyen Dan Maza Idi i Dakoro Kommune bor Dan Bouga. Som de fleste andre i området lever han af landbrug, men de seneste års tiltagende tørke har gjort høsten til en ængstelig affære.

”Alles overlevelse afhænger af jorden, men naturen er ikke altid menneskets bedste allierede,” siger han og forklarer videre om dengang, da jævnlige regnskyl holdt området frugtbart og dyrelivet rigt.

Høsten er femdoblet
Men i slutningen af 2010 kunne han glæde sig over en rigtig god høst. Han og 139 andre mænd og kvinder i Nigers Dakoro kommune var med i CARE’s Adaption Learning Programme, ALP, der hjælper jordbrugerne i fire afrikanske lande til at tilpasse sig de nye klimaforhold. Ud over Niger kører ALP i Mozambique, Kenya og Ghana.

Dan Bouga fra landsbyen Dan Maza Idi tilser marken med de nye hirseplanter og glæder sig over den økonomiske sikkerhed, det gode høstudbytte giver ham. Foto: AWAISS Yahaya ©ALP/DADD CARE

”CARE introducerer nye sorter af hirse og bønner, som er avlet til bedre at stå imod tørken, og som modnes hurtigere end de traditionelle varianter,” siger Rolf Hernø, der er CARE Danmarks programkoordinater for Mozambique og ALP.

CARE træner jordbrugerne i, hvordan de nye sorter skal dyrkes, og introducerer dem til mere effektive vandingsteknikker.

Og resultaterne er tydelige. I gennemsnit har jordbrugerne, der har været med i ALP’s startsfase, femdoblet deres høstudbytte i løbet af blot ét år. Samlet øgede de 140 jordbrugere deres indtjening med næsten 120.000 danske kroner, forklarer Rolf Hernø.

En glæde at give videre

Dan Bouga er også glad for at kunne give de gode erfaringer videre. Han har distribueret en del af sit høstudbytte fra den forbedrede hirse til andre i området og undervist dem i de dyrkningsteknikker, han selv har lært gennem CARE. Det samme gør de andre jordbrugere, der er med i programmet. Derved deler de ud af deres viden og er med til at hjælpe den gode udvikling på vej for mange flere af regionens jordbrugere.

Dan Bouga går en rundtur i marken. Hirseplanter på omkring en halv meters højde knejser lysegrønt op af jorden, og Dan Bougas begejstring er ikke til at overse.

”Med overskuddet fra sidste høst kan jeg bedre sørge for min families sundhed, og jeg har fået råd til at købe tøj til mine børn.”

FAKTA
• CAREs Adaption Learning Programme begyndte i 2010 og er planlagt til at hjælpe 59.000 mennesker i Niger, Mozambique, Ghana og Kenya
• Gennem ALP introducerer CARE nye dyrkningsmetoder og alternative indtægtskilder i områder, der er særligt truet af klimaforandringer
• Niger er ifølge FN verdens tredjefattigste land og har samtidig verdens højeste befolkningstilvækst
• Hvert år rammes landet af en længerevarende sultperiode, og 28 procent af befolkningen er kronisk underernærede
(Kilde: CARE)

Gjorde denne nyhed indtryk?

Dine venner fortjener også at høre de store fremskridt og små sejre der sker over hele kloden.


 

Afrika

2010: Afrikas kvinder – Afrikas Fremtid

Kvinder er en nøgle til udvikling: Hvis kvinder får sikret basale rettigheder, så har det en positiv effekt på børn...
Læs mere

2011: Det nye Afrika er på vej!

I 2011 var temaet for Danmarks Indsamlingen ”Afrikas Unge - det nye Afrika.” Afrika er et ungt kontinent og det m...
Læs mere

En krig, en fred – en ny mulighed

Af journalist Tobias Havmand for ADRA Danmark School ni kado, School le lowa cini Tana ka´d mbaria Oh, oh sal...
Læs mere

UNICEF sætter turbo på kampen mod malaria

UNICEF oplever store fremskridt i kampen mod malaria, og derfor sætter vi nu nye mål for de næste to år. Indsatsen v...
Læs mere

Banebrydende minerydning sikrer jorden i Congo

Miner og ueksploderet ammunition ligger spredt i Congos frugtbare landbrugsjord efter borgerkrigen, som siden 19...
Læs mere


Asien

Nye fiskekroge redder tusindvis af havskildpadder

WWF har lavet en cirkelformet krog, der kan reducere bifangsten af havskildpadder i Koraltrekanten med 80 procen...
Læs mere

Læring giver næring

Landbrugsundervisning reducerer fattigdom blandt etniske minoriteter i Nordvietnam. Af ADDA - Agri...
Læs mere

Radioen binder blinde sammen i Mongoliet

Af Susanne Koch Andersen, Dansk Blindesamfund Med et areal der er 36 gange større end Danmark, er der god plads til ...
Læs mere

IKEA og UNDP får kvinder i parlamentet i Indien

50.000 indiske kvinder fra ca. 500 fattige landsbyer i den indiske delstat Uttar Pradesh har med støtte fra FN...
Læs mere

Kokasser for klimaet

Mens stigende temperaturer smelter Himalayas bjergtinder, er simpel teknologi med til at reducere fattige nepale...
Læs mere


Latinamerika

Gamle kartofler bekæmper sult i Bolivia

Højlandsbønderne i Bolivia kæmper imod klimaforandringer og hungersnød ved at genopdage deres forfædres gr...
Læs mere

Skolehæfter kom med morgenavisen i Guatemala

I Guatemala har landets største søndagsavis sammen med IBIS udgivet tillæg med skolematerialer for tusindvis ...
Læs mere

Kortbølgeradioer advarer om naturkatastrofer i Guatemala

I Guatemalas svært tilgængelige bjergegne er befolkningen udsat for naturens luner. Orkaner og voldsomme regns...
Læs mere

Med GPS sikrer Andoa-folket deres territorium i Ecuadors regnskov

GPS har hjulpet det lille indianske Andoa-folk langt inde i Amazonas i Ecuador til at få defineret deres territ...
Læs mere

Radiosender redder liv

Elma Herrera Ramos er hurtigt i æteren, når en katastrofe har kurs mod hendes landsby Zambita i det nordlige H...
Læs mere


Globalt

2007: Børn skal have lov at leve

Det er farligt at blive født i et u-land. Din mor kan dø i barselseng. Og inden du bliver fem har du en stor risiko fo...
Læs mere

Mobiltelefoner kan give kvinder styrke

Mens mænd i u-lande flittigt taster, mailer og surfer, har kvinder travlt med hus- og markarbejde. Det er synd,...
Læs mere

Solovne gør livet lettere for bønder i Gaza

Af Matilde Mostrup, UNDP Det er omkring middagstid, og Fatheya el Braim er ved at tage et dusin kager ud af en lerovn...
Læs mere

Retsikkerhed på vej i Georgien

Uden penge, ingen fair rettergang. Sådan så det ud i Georgien, indtil FN’s udviklingsprogram tog initiativ t...
Læs mere

Afrikanske kunstnere maler sig ud af fattigdommen

Af Silje Lode, Fair Trade Danmark Hver lørdag står Edward Orato i en lille bod på markedet i Kisumu og forsøger a...
Læs mere


Sådan kom vi frem til tallene

Læs om hvordan vi kom frem til tallene i denne kampagne.

Læs her

image discription

Links