Kokasser for klimaet

• 08. September 2011 18.00
• Ingen Kommentarer

Mens stigende temperaturer smelter Himalayas bjergtinder, er simpel teknologi med til at reducere fattige nepaleseres CO2-udledning. I stedet for at bruge brænde i husholdningen fyrer kvinderne nu med kokasser og toiletaffald i nye biogasanlæg. Det er både godt for skovene, kvinderne og klimaet.

Af Karoline Rahbek, WWF

Teknologien er simpel: Kokasser og toiletaffald blandes med vand. I en lufttæt beholder danner blandingen metangas, som via et smalt rør ledes til gaskomfuret i køkkenet, hvor 41-årige Jari Maya Tamang kan lave
mad til sin familie uden lugt- og røggener – og uden at udlede store mængder af drivhusgasser.
Jari Maya Tamang står ved siden af det første biogassystem i landsbyen Badreni ved foden af Himalaya i Nepal. Siden det blev installeret, er mange andre fulgt med. I dag har over 80 procent af landsbyens 82 husstande de nye systemer, og Badreni kan derfor kalde sig den første biogaslandsby i det fem millioner hektar store område, Terai Arc. Interessen er fortsat stor, og 421 nye biogasanlæg er undervejs.

Nepal er et af verdens fattigste lande. WWF hjælper derfor med at opstarte mikrofinanslån til de nye energisystemer, som landsbyerne selv styrer og kører videre. Foto: WWF

Før fyrede biogaslandsbyen med træ

Før i tiden fyrede folk i Badreni med træ, som man gør i andre landsbyer i Nepal.
Træ bliver brugt til madlavning over små ovne, og om vinteren varmer den fattige befolkning sig ved hjælp af brænde. I de traditionelle samfund er det kvindernes job at skaffe træ i skoven. Det er på én gang en fysisk hård og farlig opgave at hente træ i områder, hvor de risikerer at blive angrebet af tigre.
Mens der engang var træer, så langt øjet rakte mange steder i Nepal, er kun 29 procent af det bjergrige land mellem Indien og Kina i dag dækket af skov. Og i takt med at skovene svinder ind, skal kvinderne bære træet over længere og længere afstande.
Derfor skyder nye alternativer som biogasanlæg og forbedrede ovne nu op i landet, som er et af verdens fattigste.

Mindre fældning og bedre klima

Også for Jari Maya Tamang på 41 blev det farlige og hårde liv som træsamler for meget:
”En morgen vågnede jeg op og sagde til min mand, at jeg ikke ville risikere mit liv ved at samle træ i skoven længere. Og at vi skulle have en biogasovn, selv hvis vi ville blive nødt til at tage et lån, ” husker hun og fortæller, at biogaslandsbyerne er glade for deres nye energiforsyning.
”Landsbyens brug af brænde fra skoven er faldet drastisk, og sundheds- og sanitetsforholdene er meget bedre i dag.”