Verdens Bedste Nyheder ‘flashmobbede’ sig igennem Aarhus Festuge

Af Mikael Kristensen

Tirsdag eftermiddag den 30. august kl. 16.30 skete der noget helt usædvanligt på Lille Torv i Aarhus. Her var en flok lokale aktivister fra bl.a. Seniorer uden Grænser, Mellemfolkelig Samvirke, Oplysning om den 3. Verden, Ghana Venskabsgrupperne og mange flere sammen om at gennemføre en flash mob som optakt til Verdens Bedste Nyheder-kampagnen, der fokuserer på de store og varige fremskridt for verdens fattige og nødlidende.

Foto: Verdens Bedste Nyheder

Iført ens kampagne-t-shirts mødtes flash-mobberne ’helt tilfældigt’ på Lille Torv og stillede sig op i besynderlige kropsstillinger med æbler i hænderne. Samtidig stod otte udvalgte ’råbere’ på forskellig vis og råbte: ”Kampen mod fattigdom bærer frugt” til de mange overraskede forbipasserende midt i festugen.

Se TV2 Østjyllands reportage fra den sjove happening i Aarhus her

Bag Verdens Bedste Nyheder står FN, Danida og de danske u-landsorganisationer. Normalt møder vi organisationerne i færd med at samle ind. Men ved flash-mobben blev tingene vendt på hovedet, og gæsterne under Aarhus Festuge fik i stedet en frugtgave og glædelige nyheder som tak for den store indsats, som vi danskere også har bidraget til.

FNs 2015 Mål er verdens samlede plan for at komme fattigdommen til livs – og planen virker: Andelen af fattige mennesker i verden er halveret siden 1990, 89% af alle børn i u-landene går nu i skole, og 84% af alle mennesker i u-landene har fået adgang til rent drikkevand.

Gjorde denne nyhed indtryk?

Dine venner fortjener også at høre de store fremskridt og små sejre der sker over hele kloden.


 

Nyhedsbrev

Har du lyst til at modtage vores nyhedsbrev, så send en mail til verdensbedstenyheder @ngoforum.dk

Made in Africa

AFFAIR er et dameblad med mode, skønhed, diverse lækkerier og skønne historier fra Afrika. Læs AFFAIR her.

Følg os på Facebook