Poliovacciner uddeles i Juba, Sydafrika. Foto: CC BY-NC-ND UN Photo / JC McIlwaine

Analyse: En spøjs cocktail, der har ændret livet for milliarder

Vacciner, kondomer og mobiltelefoner – det er tre ting, der har været med til at forandre verden til det bedre.

Læs mere

01 No Poverty

Læs mere

03 Good Health and Well-being

Læs mere

09 Industry, Innovation and Infrastructure

Læs mere

10 Reduced Inequalities

Del artikel

”Jeg har en plan. Vi skal bruge en milliard mobiltelefoner, et par milliarder vacciner og endnu flere milliarder kondomer. ”

Sådan kunne det have lydt, hvis udviklingsbranchens svar på Egon Olsen skulle opremse nogle af de ting, der de seneste årtier har ændret livet for utallige mennesker verden over. Vi bringer her en – helt uofficiel – hitliste.

Vacciner redder millioner af børn

Den tårnhøje børnedødelighed har altid været en af de triste og meget tydelige forskelle på udviklingslandene og verdens rigeste lande. Forskellen er der stadig, men den er blevet markant mindre. Siden 1990 er børnedødeligheden mere end halveret, viser tal fra FN. Især udbredelsen af vaccinationsprogrammer i udviklingslandene har siden 1990erne haft massiv betydning for den faldende børnedødelighed. Hvert år redder vacciner op mod tre millioner børns liv. UNICEF, der er verdens største indkøber af vacciner, køber vacciner til mere end en tredjedel af verdens børn.

Det er især vacciner mod sygdomme som mæslinger, polio og kolera, der er effektive livreddere. Siden 2001 er antallet af børn, der dør af mæslinger, faldet med over 80 procent, og polio er næsten udryddet. Vacciner er en af de mest effektive måder at redde børneliv på og ofte også relativt billigt. En vaccine mod mæslinger koster mindre end to kroner.

Trods vaccinernes større og større udbredelse i verdens fattigste lande, er potentialerne dog slet ikke udtømte endnu. Næsten hvert femte barn får stadig ikke de basale vaccinationer, der kan betyde forskellen på liv eller død, og hvert 20. sekund dør et barn af en sygdom, der kunne være undgået med en vaccine.

Prævention giver magt over eget liv

I samme periode som børnedødeligheden er faldet, er det samme sket med fødselsraterne. Det er i høj grad nøglen til magten over eget liv, at mennesker – og især kvinder – selv kan bestemme, hvor mange børn de får, hvornår og med hvem.  Jo yngre en kvinde i et udviklingsland er, når hun får børn, jo større er risikoen for, at hun ikke færdiggør en uddannelse, kommer til at stå uden for det formelle arbejdsmarked og kommer til at leve et liv i fattigdom. Samtidig har en stigende befolkningstilvækst i udviklingslandene affødt bekymring hos såvel økonomer som klimaforskere.

Det er altså med god grund, at mange udviklingsorganisationer arbejder målrettet med at udbrede brugen af prævention, både ved rent praktisk at gøre kondomer mere tilgængelige og også ved at bearbejde holdninger hos for eksempel de religiøse ledere, der prædiker direkte imod brugen af prævention.

I Afrika er brugen af prævention blandt gifte og samlevende kvinder mellem 14-49 år steget fra 28 procent i 1990 til 44,3 procent i dag, viser de seneste tal fra FN. En tendens, der både har betydning for antallet af ufrivillige graviditeter og selvfølgelig også er en vigtig faktor i kampen mod hiv. Også på verdensplan har stigende adgang til prævention (og uddannelse) betydet, at færre teenagepiger bliver mødre. Ifølge tal fra WHO og Verdensbanken er andelen af teenagefødsler globalt faldet med 29 % siden 1990.

Mobil er både bank og jordemoder

Også teknologien er blevet et vigtigt redskab i kampen mod fattigdom, og især udbredelsen af mobiltelefoner er eksploderet på ganske få år. Ifølge Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) er antallet af mobilabonnementer i dag stort set lig antallet af mennesker på kloden, og selv om fordelingen af mobilerne stadig er skæv, er det langt fra kun mennesker i den rige del af verden, der i dag kan gå rundt med en mobil i lommen. Alene fra 2011 til 2013 fordobledes antallet af mobile bredbåndsabonnementer i udviklingslande fra 472 millioner til 1,16 milliarder og oversteg dermed antallet i den vestlige verden – og Afrika er den region med størst vækst.

Med udviklingen af diverse apps fungerer mobiltelefonen ikke kun som middel til kommunikation, den er både bank, bibliotek og endda en hjælp til fødende kvinder på landet, der ikke har adgang til et hospital. For eksempel har Østafrikas svar på mobilepay – mPesa – eksisteret længere tid end i Danmark og via appen iCow kan bønder ikke blot tjekke vejrudsigt og få ny viden om pasning af deres dyr, de kan også tjekke de aktuelle markedspriser på korn og kvæg, så de ikke bliver snydt i handlen med de mellemmænd, der sælger deres køer videre.

Hvad der bliver målt, bliver gjort

En sideeffekt ved den store udbredelse af mobiltelefoner og adgang til internettet er, at mængden og kvaliteten af data om verdens fattigste lande (og alle andre lande også) er eksploderet på meget få år. Selv om data ikke rykker noget i sig selv, skal værdien af valide tal og statistik bestemt ikke underkendes i udviklingssammenhæng.

”Forestil du, at du er læge, der skal behandle en patient. Men du kender ikke patientens temperatur eller blodtryk”. Sådan har Mahmoud Moheildin, der er økonomiprofessor og seniorvicepræsident for Verdens Bankens 2030 Development Agenda, beskrevet udfordringen ved at lave effektiv udvikling, hvis man mangler data om et givent fagområde eller land. Pålidelig viden og data er dog ikke kun vigtigt for fagfolk, det har også en demokratisk funktion. Hvis folk ved, at deres drikkevand eller luft er forurenet, kan det mobilisere dem til at kæmpe for, at det bliver anderledes i deres land.

Dataindsamling er både dyrt og tidskrævende, hvilket betyder, at man ofte har måtte slå sig til tåls med upræcise estimater og tal, der er flere år gamle. Manglen på data og viden er ofte ganske konkret – mange lande i verden kender end ikke deres præcise befolkningstal, fordi man ikke bliver registreret ved fødslen. Det er derfor ikke for ingenting, at ordet ”datarevolution” de seneste år har været på alles læber blandt udviklingsfolk. For som man siger: Hvad der bliver målt, bliver gjort.

Ingen nemme løsninger på strukturelle problemer

Selvom vacciner, kondomer og mobiler har ændret livet for milliarder de seneste årtier, peger især de nye 17 verdensmål dog på, at især kampen mod klimaforandringer og økonomisk ulighed, fortsat er udfordringer, der langt fra kan løses med medicinske opfindelser og tekniske ”quick fixes”. Når der om 15 år bliver skrevet hitlister som denne, er det derfor altafgørende, at global omlægning til vedvarende energi er med. Det samme gælder for seriøse politikker, der tager hånd om strukturelle problemer så som skattely og korruption, der i høj grad er roden til fattigdom. Det er udfordringer uden nemme løsninger, men vi har til gengæld alle gode grunde til at gøre noget ved dem.

Relaterede Verdensmåls Nyheder