Spejdere styrker unge i Tunesien

I Tunesien er danske og tunesiske spejdere gået sammen for at styrke unges stemme og muligheder i samfundet.

Læs mere

04 Quality Education

Læs mere

08 Decent Work and Economic Growth

Læs mere

16 Peace, Justice and Strong Institutions

Læs mere

17 Partnerships for the Goals

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Afrika

De danske KFUM-Spejdere er gået sammen med tunesiske spejdere om et projekt, der sætter fokus på medborgerskab, ytringsfrihed, demokrati og ungeinddragelse i det nordafrikanske land.

Future Leaders of the World er navnet på samarbejdet, hvor spejdere i Tunesien afholder kurser i blandt andet entreprenørskab, lederskab og kommunikation.

Gennem uddannelsen i entreprenørskab lærer unge tunesere i alderen 18-35 år, at udvikle forretningsplaner, og de får hjælp til at søge funding hos diverse banker og investorer. Ideen er, at give unge mennesker mulighed for at skabe deres egen fremtid i et land, hvor ungdomsarbejdsløsheden er over 30 procent.

“Det handler at hjælpe de unge til at kunne forsøge sig selv og dermed skabe nogle bedre livsbetingelser og en stemme i samfundet,” fortæller Jesper Oehlenschläger fra KFUM-Spejderne i Danmark, der flere gange har været i Tunesien, som frivillig projektdeltager på entreprenør-projektet.

816 unge har indtil videre deltaget i entreprenørtræningen, hvoraf 611 har udviklet egne forretningsplaner og 24 har fået finansiel støtte til deres projekt og startet egen virksomhed med ansatte.

Spejdernes succes har medført, at den tunesiske regering har ytret ønske om, at samarbejde med de tunesiske spejdere for at forbedre sit eget entreprenørtræningsprogram.

Relaterede Verdensmåls Nyheder