Foto: CCBY DFID

Stivkrampe er en saga blot i Niger

Så er det officielt. Det vestafrikanske land Niger har nu endelig udryddet stivkrampe hos mødre og nyfødte børn.

Læs mere

03 Good Health and Well-being
17 Partnerships for the Goals

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Afrika

Regioner: Afrika under forandring, Sundhed

Det vestafrikanske land Niger har lige modtaget en rigtig glædelig nyhed. En helt ny kortlægning viser nemlig, at den dødelige sygdom stivkrampe nu er en saga blot. Dermed kan landet slutte sig til rækken af de nu 39 lande, der har udryddet stivkrampe for mødre og nyfødte siden 1999 – kun 20 lande i verden har endnu ikke udryddet sygdommen.

Den livsfarlige nerveinfektion er en af de mest almindelige årsager til dødsfald i forbindelse med fødsler i udviklingslandene.

I Niger er mødre og nyfødte særligt udsatte fordi mange kvinder føder deres børn hjemme hos dem selv under dårlige hygiejniske forhold.
Nyfødte børn risikerer at få infektionen gennem navlen og de muskelspændinger infektionen giver dem, kan få dem til at stoppe med at trække vejret. Heldigvis kan disse livsfarlige situationer undgås med stivkrampevaccinationer og opmærksomhed på bedre hygiejne ved fødsler – derfor samarbejder Unicef med Nigers sundhedsmyndigheder om at komme sygdommen til livs. Og det er nu lykkedes.

“Bakterien, der forårsager sygdommen, lever i jorden og er dermed altid tilstede. Det kræver derfor vedvarende vaccinationsprogrammer og god hygiejne at holde sygdommen fra døren,” forklarer Karin Aaen, som er Informationschef i Unicef Danmark.

Foruden vaccinationsprogrammer, har træning af sundhedspersonale og etablering af mobile sundhedklinikker været afgørende årsager til den gode nyhed.

Relaterede Verdensmåls Nyheder