Spørgsmål og svar

Hvem, hvad, hvor?

Hvor gamle er Verdensmålene, kan vi overhovedet nå at indfri dem og hvordan skriver man egentlig konstruktiv journalistik? Alt det og meget mere finder du svar på her.

Hvorfor blev Verdensmålene vedtaget?

Verdensmålene blev besluttet for, at vi kan gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe klimaforandringer. Vi skal alle kort sagt kunne leve et godt liv nu og samtidig give verden videre i ordentlig stand til de børn, der skal vokse op i den.

Hvem skrev under på dem, hvornår og hvor?

193 lande skrev under på Verdensmålene den 25. september i 2015 til en ceremoni i FN’s hovedkvarter i New York.

Hvorfor er der 17 mål?

FN lavede den største befolkningsundersøgelse nogensinde ved at spørge mennesker over hele kloden, hvilke emner de synes skulle være med i målene. Derefter blev det besluttet, at 17 mål var nødvendigt for at dække alle emner, der skal til for at skabe en bæredygtig fremtid for alle.

Kan man nøjes med at arbejde for et enkelt Verdensmål?

Alle målene hænger sammen, så når vi arbejder for at opnå ét mål, nærmer vi os ofte også et andet mål. For eksempel skal vi passe bedre på havet (mål 14). På den måde kommer der flere fisk, og det hjælper med at afskaffe sult (mål 2).

Kan vi opnå målene?

Ja, det er muligt. Og verden er allerede kommet et godt stykke. Den ekstreme fattigdom er faldet med 70 procent siden 1990, flere børn kommer i skole, folk lever længere og bedre, og meget andet, som vi hver dag skriver om i Verdens Bedste Nyheder. Men udviklingen sker ikke af sig selv. Det kræver en stor indsats fra alle verdens lande at nå målene.

Hvad skal vi gøre for at opnå de meget ambitiøse mål?

Først og fremmest skal vi allesammen vide, at målene findes, og hvad de handler om. Derefter skal vi gøre ting i vores dagligdag, der påvirker andre mennesker og naturen mere positivt. For eksempel købe bæredygtige produkter. Og sidst men ikke mindst skal vi følge med i udviklingen, lære mere om hvordan verden hænger sammen, og minde vores politikere om, at det er vigtigt. Blandt andet ved at stemme på de partier, der tager Verdensmålene alvorligt.

Det er et projekt for hele verden, men er alle lande med i projektet?

Alle verdens lande har underskrevet aftalen om Verdensmålene, men det er op til hvert land selv at indføre love og regler, der hjælper målene på vej. På den måde er det frivilligt, hvad hvert land vil gøre, og de forskellige lande har ofte forskellige prioriteter. Men de fleste lande kan godt se, at bæredygtig udvikling giver mening, både for landet selv og for verden som helhed.

Kan man gøre noget som privatperson for at opnå målene?

Man kan gøre rigtig meget bare ved at ændre sine egne vaner en lille smule. FN har for eksempel lavet denne guide med en hel masse konkrete forslag til, hvad man kan gøre.

Hvorfor er børn og unge særligt vigtige for Verdensmålene?

Der lever 1,8 milliarder mennesker mellem 10-24 år i verden lige nu. Det er den største generation af unge nogensinde. Unge kan holde de politiske ledere op på, hvad de har lovet, de kan købe varer fra virksomheder, der støtter Verdensmålene (og udfordre dem, der ikke gør), og de kan bruge deres uddannelse til at handle på de forskellige mål. Det er børn og unge i dag, der kommer til at udvikle og arbejde med fremtidens løsninger på verdens udfordringer.

Hvad vil det koste at nå Verdensmålene?

De seneste estimater anslår, at det vil koste to procent af verdens BNP. Det er et stort beløb, men prisen for ikke at investere i Verdensmålene vil være langt større, især på grund af klimaforandringer og konsekvenserne af ulighed og dårlig verdensøkonomi.

Hvad er konstruktiv journalistik?

Mens klassisk journalistik søger efter problemer og konflikter, vender den konstruktive journalist tingene på hovedet: Her kigger man først på fremskridt og løsninger – altså alt det der virker. Dernæst viser journalisten, hvad der mangler for at komme i mål med en bestemt udfordring. Konstruktiv journalistik er derfor ikke positiv journalistik, som mange tror. Den ser også på problemer, men bruger en kritisk vinkel i stedet for en negativ.

Hvorfor er der brug for konstruktiv journalistik?

Nyheder fra verden handler ofte om krige, sult- og naturkatastrofer og terror. Men det er langt fra hele billedet. Målinger viser, at danskerne tror, at det går dårligere for verden, end det i virkeligheden gør. Gennem de sidste 20 år er der sket enorme, positive forandringer i hele verden, når vi ser på områder som for eksempel levealder, velfærd, indkomst, uddannelse og sygdomsbekæmpelse. Det går bedre, end mange af os tror. Hvis vi kun hører om verdens problemer, mister vi troen på, at det overhovedet nytter at gøre noget. Konstruktiv journalistik ønsker at give læserne et mere nuanceret billede af verden.