Verdensmåls­ordbog

Hvad betyder 'bæredygtighed', og hvad siger Verdensmålene om madspild? Find svarene her i Verdensmålsordbogen og få gode idéer til din artikel. Der er en masse informationer, så læs om de emner, du synes lyder spændende.

Bare klik på ordene for at se hele forklaringen.

  • 2

  • 2015 Målene Før Verdensmålene så dagens lys i 2015, vedtog verdens ledere i år 2000 en plan for, hvordan verden skulle udvikle sig de næste 15 år. Fordi målene havde deadline i 2015, kom de på dansk til at hedde ‘2015 Målene’. På engelsk hedder de Millennium Development Goals. I starten mødte 2015 Målene udbredt skepsis, men aftalen blev en milepæl på vejen til at gøre en ende på den globale fattigdom.

    Ikke alle målene blev 100 procent opfyldt, men der var betydelige fremskridt på de fleste områder. Siden 1990 er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom faldet med 68 procent. Lige mange drenge og piger starter nu i grundskole, globalt er antallet af nye hiv-smittede faldet med 40 procent siden 2000, og i samme periode er antallet af malaria dødsfald faldet med 58 procent.
    De otte 2015 mål var:
    1. Halvere ekstrem fattigdom og sult
    2. Sikre skolegang for alle
    3. Fremme ligestilling mellem kønnene
    4. Nedbringe børnedødeligheden
    5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder
    6. Bekæmpe spredningen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme
    7. Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling
    8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling

    Se hvor langt, vi er nået med 2015 Målene.
  • A

  • AIDS/HIV AIDS og HIV er to forskellige, men relaterede sygdomme. HIV er en virus, der overføres fra person til person, og som angriber immunsystemet. Fordi immunsystemet hjælper os med at bekæmpe infektioner og sygdomme, gør HIV, at det er meget sværere at komme sig over mindre infektioner og sygdomme.

    AIDS er en forkortelse for Acquired Immunodeficiency Syndrome, som betyder erhvervet immundefekt syndrom. AIDS er det punkt, hvor din krop ikke længere kan bekæmpe infektioner og sygdomme. AIDS overføres ikke til andre, men er resultatet af, at HIV ødelægger de blodlegemer, der bekæmper infektioner.

    Sygdommen blev opdaget i 1981 og anslås at have slået mere end 50 millioner ihjel på verdensplan. Man regner med, at ca. 36,7 millioner lever med HIV i dag. Siden 1995 har medicinsk behandling reddet 6,6 millioner HIV-smittede i verden. Viden om sygdommen er blevet udbredt, og antallet af nye HIV-smittede er derfor på verdensplan faldet med 40 procent mellem 2000 og 2016.

    Verdensmål 3 skal sikre sundhed og trivsel for alle. Et af delmålene handler om at stoppe smitsomme sygdomme som AIDS og HIV.
  • B

  • Beskyttet natur Mennesker har i mange år brugt naturen på land og i vand uhensigtsmæssigt. Store dele af vores have er plaget af forurening og overfiskeri, og på land har vi fældet og ødelagt store skovområder, der var levested for et rigt dyre- og planteliv.

    Naturfredningsorganisationer har gjort et stort stykke arbejde for at beskytte dyrearter og naturområder. Blandt andet er der i dag betydeligt flere pandaer og tigere i den vilde natur end for 20 år siden, selvom antallet stadig er langt fra det oprindelige. Fredninger af store naturområder har også været med til at sikre overlevelsen for mere ukendte arter af dyr og planter. Det er Verdensmål 15, der skal sikre livet på land, og Verdensmål 14 der skal sikre livet i havet.

    Flere hav-og kystområder bliver i dag beskyttet. I 2017 nåede verden op på at beskytte over 10 procent af verdens hav- og kystområder. Eksperter på området mener dog, at vi skal op på 30 procent, hvis vi skal bevare levesteder for fisk og andre dyr langs kysterne og sikre truede havdyrs overlevelse.
  • Byer Over halvdelen af verdens befolkning bor nu i byer, og vandringen fra land til by ser ud til at fortsætte. Det giver både store udfordringer og en række muligheder.

    De mange store byer bruger enorme mængder ressourcer og producerer kæmpe dynger af affald. Men når mange mennesker bor samlet, er det også nemmere at indsamle og håndtere affaldet, end hvis folk bor spredt. De mange mennesker i byerne har også betydet, at luftforurening nu slår millioner af mennesker ihjel hvert år på verdensplan. Men omvendt giver befolkningstætheden også bedre muligheder for at løse problemet, blandt andet via mere og bedre offentlig transport.

    Verdensmål 11 skal sikre bæredygtige byer og lokalsamfund. Nøglen til at løse flere af problemerne i de store byer ligger i en bedre byplanlægning. Det skal sikre bæredygtige lokalmiljøer og støtte forbindelsen mellem land og by.
  • Bæredygtighed Bæredygtighed handler om at skabe de bedste betingelser for mennesker, dyr og natur – både nu og på lang sigt. Verdensmålenes officielle titel på dansk er Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling, og det betyder, at målene er en plan for, hvordan vi sammen kan løse de udfordringer, verden står over for nu, uden at vi ødelægger det for fremtidige generationer.

    Bæredygtighed betyder altså, at man løser problemer nu og her, samtidig med at man forebygger fremtidens problemer. Det kunne eksempelvis være, at folk fanger fisk, så de kan få mad og tjene penge, men uden at overfiske, så der ikke er fisk nok til næste år. Et andet eksempel kunne være at skaffe adgang til elektricitet til de mere end 1 milliarder mennesker verden over, der ikke har strøm, uden at den nye strømproduktion gør skade på miljø og klima.

    Man kan sige, at bæredygtighed handler om at give en verden videre til fremtidige generationer, der er i mindst lige så god stand, som da man selv fik den.
  • Børnedødelighed Børnedødelighed handler om, hvor mange børn der når at blive fem år. Tallet opgøres ud fra den andel af børn i en fødselsårgang, som er levende, når de fødes, men dør inden de er fyldt fem år.

    Børnedødeligheden i et land kan fortælle om, hvordan det går med udvikling, uddannelse og sundhed. Generelt overlever flere og flere børn i udviklingslande. Siden 1990 er børnedødeligheden faldet med 55 procent, blandt andet fordi næsten alle børn nu vaccineres. Verdensmål 3 handler om at sikre sundhed og trivsel, og verdens lande har i et af delmålene forpligtet sig på inden 2030 at gøre en ende på de dødsfald blandt nyfødte og børn under fem år, som vi kan forhindre.
  • D

  • Danida Danida er ansvarlig for Danmarks udviklingssamarbejde og hører under Udenrigsministeriet. Danida er altså ikke en selvstændig organisation, men en betegnelse for den del af Udenrigsministeriet, der arbejder med i udviklingslandene.

    Navnet Danida er en forkortelse af ”Danish International Development Assistance”, som oversat til dansk betyder Dansk international udviklingsbistand.

    Det er Danidas opgave at holde styr på de penge, som Folketinget årligt sætter af til udviklingsbistand på Finansloven. Danidas arbejde styres af den politik, Folketinget har vedtaget for udviklingsbistanden, som overordnet handler om at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.
  • Danmarks Statistik Som man nok kan høre på navnet, så dækker Verdensmålene hele verden og ikke kun udviklingslandene. Det betyder, at du sagtens kan skrive artikler om, hvordan arbejdet med Verdensmålene går i Danmark. Danmarks Statistik samler informationer og data sammen om, hvordan det skrider frem, som du kan bruge i din artikel.

    For at måle de 17 Verdensmål og de 169 delmål, har FN lavet 244 såkaldte indikatorer, eller kategorier, som landene kan måle udviklingen på. På den måde kan vi se, hvordan arbejdet for Verdensmålene skrider frem. Danmarks Statistik er netop startet på at måle på udviklingen af de 244 indikatorer, så i Danmark er målearbejdet i gang, men ikke færdigt - så det er ikke alle 244 indikatorer, der er statistik på endnu.

    Hvis du vil skrive en artikel om Verdensmålene i Danmark, kan det godt betale sig at undersøge, hvad Danmarks Statistik har fundet frem om de forskellige Verdensmål. Du kan søge på hvert enkelt Verdensmål eller delmål og se, om der er noget du kan bruge.

    Danmarks Statistik om Verdensmål
  • E

  • Energi CO2 betyder kuldioxid, og er en gas, der er en af de størst grunde til den globale opvarmning. CO2 kommer blandt andet fra fossile brændsler som kul, olie og gas. Mellem 1990 og 2014 er verdens CO2-udledning pr. år steget hele 60 procent. Vi har siden 2014 haft et par år med stilstand i udviklingen af vores årlige CO2-forbrug, men det samlede forbrug er stadig enormt.

    For at passe bedre på vores planet er det derfor nødvendigt at omstille til mere bæredygtige energiformer, og det er det, Verdensmål nummer 7 handler om. Verdens ledere har indgået en klimaaftale, som sikrer, at alle landene arbejder for at mindske det samlede CO2-udslip. Det indebærer en omstilling til bæredygtige energiformer som sol- og vindenergi.

    Samtidig handler Verdensmål 7 også om, at alle mennesker skal have adgang til elektricitet. Andelen af mennesker med adgang til elektricitet stiger støt, men der er stadig 1,1 milliarder mennesker verden over, der ikke har strøm. Vi skal sikre, at alle kan bruge bæredygtig energi.

    Heldigvis betyder de nye bæredygtige teknologier, at det kan være nemmere at skabe adgang til strøm for verdens fattige. Selv den mest afsidesliggende landsby kan få strøm med solceller på taget, uden at man behøver bygge højspændingsledninger over store afstande eller gennem hårdt terræn. Sådan nogle "off grid" systemer kan være smarte løsninger på mangel på strøm, fordi man kan spare rigtig meget traditionel infrastruktur som kraftværker og nationale elnet.
  • F

  • FN De Forenede Nationer, i daglig tale FN, er en organisation af lande, som tæller 193 medlemmer. Den er den eneste af sin art i verden og blev oprettet efter Anden Verdenskrig i oktober 1945, da 51 stater gik sammen om at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Danmark var med helt fra begyndelsen. Siden da er der kommet flere og flere lande med.

    Via 14 særorganisationer og over 30 programmer, fonde og andre underorganisationer, som alle dækker forskellige områder, er FN repræsenteret i næsten hele verden. Disse organisationer og programmer udgør til sammen det, man kalder FN-systemet.

    FN samler det nyeste viden om arbejdet for Verdensmålene. Hvis du kan læse engelsk, så er der meget information at hente her:

    Sustainable Development Goal indicators
  • Fattigdom Det første af de 17 Verdensmål handler om at afskaffe fattigdom. Fattigdom afhænger af forskellige faktorer, og det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo.

    Det afhænger også af adgang til læge, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af, hvornår man er fattig, varierer også meget fra kultur til kultur. En fattig amerikaner kan eksempelvis se rig ud i en inders øjne. Verdensbanken har dog lavet en fattigdomsgrænse, som definerer, hvornår mennesker er ekstremt fattige. Det første delmål er, at ekstrem fattigdom skal afskaffes, så ingen mennesker lever under fattigdomsgrænsen, og at generel fattigdom skal halveres inden 2030.

    Den ekstreme fattigdom er faldet drastisk siden 1990. Dengang levede cirka 35 procent af verdens befolkning i ekstrem fattigdom. Verdensbanken anslår nu, at lige under 11 procent verden over lever i ekstrem fattigdom. Det er stadig alt for mange, men det går i den rigtige retning.
  • Forbrug Hvis vi for alvor vil gøre noget for at sikre en bæredygtig fremtid, så er det især vores forbrug og produktion, vi skal ændre på. Menneskers ressourceforbrug er enormt, men meget af forbruget er helt unødvendigt. Eksempelvis ender omkring en tredjedel af alle verdens fødevarer som skrald. Verdensmål 12 skal sikre ansvarligt forbrug og produktion og har derfor som ambition, at det globale madspild skal halveres inden 2030.

    Vi producerer en masse ting, som ikke altid bliver lavet under ordentlige forhold. Det betyder både overdrevent stort ressourceforbrug, og at produktionen og transporten af varerne kan ødelægge miljøet lokalt og globalt. I mange tilfælde kan produktionen ændres, så eksempelvis skadelige kemikalier skiftes ud med mindre skadelige stoffer og ikke bliver udledt direkte i miljøet. Derfor er et af delmålene, at vi allerede inden 2020 skal begynde at håndtere alle kemikalier og spildprodukter på en miljømæssigt forsvarlig måde.
  • Fred og retfærdighed Verdensmål nummer 16 handler om, at alle skal leve i fred, og at vores institutioner skal sikre retfærdighed for alle. Det skal gerne starte allerede ved fødslen. Et af delmålene er nemlig, at alle skal have en fødselsattest og en lovlig identitet.

    Vores institutioner skal være gennemsigtige og ansvarlige, og alle beslutninger skal tages på inkluderende og repræsentative måder. Og vores institutioner skal ikke kun styrkes på nationalt plan – også vores overnationale samarbejde skal styrkes. Specifikt skal udviklingslandenes deltagelse og indflydelse styrkes.
  • G

  • Global opvarmning Hver gang, vi mennesker producerer noget – tøj, telefoner, højhuse, røde bøffer og alt muligt andet – så producerer vi også CO2 og andre gasser, der bliver udledt i atmosfæren. Her forstærker de verdens naturlige drivhuseffekt. Drivhuseffekten betyder, at atmosfæren ligger som en slags dyne rundt om jorden, der sikrer, at al den energi, jorden får fra solen, ikke bare ryger direkte tilbage i verdensrummet - så i sig selv er drivhuseffekten naturlig og god for jorden. Men man kan sige, at de drivhusgasser, som eksempelvis CO2, methan og lattergas, vi udleder i atmosfæren, gør dynen tykkere. Det betyder, at jo mere CO2 vi udleder, jo varmere bliver jorden. Og det er ikke godt.

    Global opvarmning kan skabe tørke nogle steder på jorden, men oversvømmelser og skybrud andre. Det kan ødelægge bøndernes marker og udrydde hele dyrearter. Og når en bondemand ikke kan dyrke sin mark eller holde sit kvæg, så vil han vandre andre steder hen for at finde en måde at forsørge sig selv og sin familie, så global opvarmning skaber også klimaflygtninge og konflikter over retten til vand og jord.

    Derfor skal vi prøve at bremse den globale opvarmning, for det kan ændre vores samfund og vores verden. Heldigvis er der mange, der arbejder på tusindvis af forskellige løsninger på den globale opvarmning. Vi bygger flere og flere vindmøller og solceller til at producere ren energi i stedet for at brænde kul og olie af, der leder meget CO2 ud i atmosfæren, og mange mennesker spiser mindre kød end før, fordi kødproduktion forurener mere end grøntsagsdyrkning.
  • Globalisering Globalisering er den udvikling, der er sket gennem de sidste årtier, som gør, at verden føles mindre. Det vil sige, at verdens lande er blevet knyttet tættere sammen og blevet mere afhængige af hinanden. Det har ført til forandringer indenfor både kultur, politik og økonomi.

    Globaliseringen påvirker os alle. Den påvirker kaffebonden i Columbia, børsmægleren i New York, iværksætteren i Danmark og tekstilarbejderen i Bangladesh.
    Globaliseringen betyder, at alle verdens lande handler mere med hinanden end nogensinde før. I løbet af de sidste 50 år er handlen mellem landene i verden fordoblet hundrede gange, og der sendes flere penge over landegrænserne.
  • H

  • Havet Ofte tænker vi ikke over, hvor meget vi egentlig bruger havets ressourcer her på land. Fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter giver mad på bordet for omkring tre milliarder mennesker, og omkring halvdelen af luftens ilt kommer fra algerne i havet. Verdensmål 14 skal derfor sikre livet i havet.

    Vi mennesker har brugt havene og deres ressourcer uhensigtsmæssigt, og det har medført, at omkring 40 procent af verdens have i dag er stærkt belastede af forurening, overfiskeri og ødelæggelse af rev og levesteder for fisk og andre dyr langs kysterne.

    Vi begynder dog at bevæge os i en mere bæredygtig retning: Størrelsen af de globale beskyttede havområder er mere end fordoblet siden 1990. Der er i dag langt færre olieudslip fra tankskibe end i 1970’erne, selvom vi i dag fragter meget mere olie med tankskibe. Flere lande er begyndt at slå ned på plastikforurening, der især skader livet i havet, blandt andet ved at forbyde plastikposer eller gøre dem dyrere.
  • I

  • Industri, innovation og infrastruktur Verden er blevet meget mindre på meget kort tid : Vi handler mere på tværs af grænser end nogensinde før, vi kan kommunikere med folk på den anden side af kloden, og vi har let adgang til information, viden og nyheder. Det betyder også, at nye industrier gør deres indtog, og vi skal sørge for, at flest muligt kan tage del i dem.

    I mange udviklingslande er der kun begrænset adgang til basal infrastruktur, såsom kommunikations- og informationsteknologier samt helt almindelige veje, og det skal Verdensmål 9 om industri, innovation og infrastruktur være med til at ændre på.

    For at nå alle 17 Verdensmål i 2030 er det nødvendigt at investere i innovative løsninger. Vi skal udvikle endnu mere effektive, bæredygtige løsninger, end dem vi allerede kender. Vi skal videreudvikle dem, vi allerede har, og vi skal opfinde ting, som vi slet ikke kan forestille os endnu.
  • K

  • Klima Verdensmål 13 har titlen Klimaindsats og handler om, at vi skal bremse klimaforandringerne og styrke vores modstandskraft mod de forandringer, der nu ikke længere kan undgås. Det kan eksempelvis være ved at bønder i tørkeramte dyrker andre typer afgrøder, der kan klare sig med mindre vand, eller at vi bygger bedre kloaksystemer i de områder, der bliver ramt af skybrud og oversvømmelser.

    Samtidig skal vi både selv reducere vores CO2-udledning og hjælpe udviklingslandene med at mindske deres CO2-udslip, mens de opretholder den økonomiske vækst, der skal til, hvis vi skal nå målet om at få alle mennesker ud af ekstrem fattigdom.

    I 2015 indgik verdens statsoverhoveder og ledere en klimaaftale, som skal sikre, at verdens lande sammen arbejder for at mindske vores samlede CO2-udslip. En række lande er allerede godt i gang med omstillingen til bæredygtige energiformer.

    Prisen på solceller er faldet med hele 80 procent siden 2008, så solenergi nu ofte kan konkurrere på lige fod med olie og kul. Samtidig er vindenergi også blevet mainstream, og hvert år investerer mange af verdens lande yderligere på området.
  • Klimaaftale I 2015 indgik verdens statsoverhoveder og ledere en klimaaftale på COP21-klimakonferencen i Paris. Aftalen skal sikre, at verdens lande sammen arbejder for at mindske vores samlede CO2-udslip og undgå de mest katastrofale følger af den globale opvarmning. Klimaaftalen blev af mange eksperter kaldt et vigtigt skridt i den rigtige retning, men den er ikke i sig selv nok til at løse problemet.

    Vi skal udlede langt færre drivhusgasser, end aftalen lægger op til, hvis vi vil undgå de mest katastrofale konsekvenser af den globale opvarmning. Derfor er det meningen, at aftalen skal styrkes løbende, så verden udleder mindre og mindre CO2.
  • Kommunikation Som følge af globaliseringen er det blevet billigere og lettere at kommunikere over lange afstande. Det bedste eksempel er selvfølgelig internettet, som nærmest er blevet et symbol på globaliseringen – men også telefonopkald er blevet meget billigere end tidligere. Og her er hele verden kommet med – også udviklingslandene. Mere end halvdelen af verdens befolkning har adgang til internettet, og mere en to tredjedele har en mobiltelefon.

    Smartphones, wi-fi og satellit-tv har også skabt nye muligheder for kommunikation. Det betyder, at der i dag bliver kommunikeret og handlet på tværs af landegrænserne som aldrig før.
    Et af delmålene i Verdensmål 9 handler om at forøge adgangen til informations- og kommunikationsteknologi betydeligt og stræbe efter at give alle mennesker i de mindst udviklede lande adgang til internettet inden 2020, til en overkommelig pris.
  • Korruption Korruption betyder, at man misbruger sin position for at fremme egne interesser, f.eks. ved at modtage bestikkelse i form af penge eller andre goder. Korruption finder oftere sted i udviklingslande, fordi ressourcerne til at bekæmpe det er begrænsede. Samtidig kan korruption være med til at bremse udviklingen i et land, fordi det som regel kun kommer enkeltpersoner med magt til gode, og det kan derfor blive en ond cirkel.

    Verdensmål 16 handler om at sikre fred, retfærdighed og stærke institutioner. Et af delmålene lyder: Vi skal markant nedbringe omfanget af korruption og bestikkelse af alle slags.
    For at komme korruption til livs tog Guatemala sammen med FN initiativ til at starte CICIG (International Commission against Impunity in Guatemala) i 2006. CICIG foretager uafhængige efterforskninger af kriminalitet i staten og retssystemet. Det har bl.a. medført retsforfølgelser af præsidenten og vicepræsidenten i 2015, som var del af et stort korruptionsnetværk.

    Lignende instanser er blevet sat i værk i flere lande, og de er med til at give folk troen på, at det er muligt at holde selv de mest magtfulde i samfundet ansvarlige for deres handlinger.
  • L

  • Ligestilling Det femte Verdensmål handler om ligestilling mellem kønnene og at styrke kvinders rettigheder og muligheder. Det sigter mod, at al diskrimination og vold mod kvinder og piger skal standses overalt i verden.

    Selvom halvdelen af jordens befolkning består af kvinder, er det langt fra dem alle, der har lige rettigheder til ressourcer som land og ejendom, muligheder for at deltage i det politiske liv, og ikke mindst bestemme over deres egen krop – heriblandt retten til selv at bestemme, hvor mange børn de vil have og hvornår.

    Heldigvis sætter stadig flere lande ind mod børneægteskaber, og andelen af ekstremt unge brude falder langsomt i verden. I 1990 blev omkring 12 procent af verdens piger gift, før de var 15 år gamle, og det skete især i Afrika og Asien. I dag er tallet faldet til syv procent, og det hurtigste fald er sket i det nordlige Afrika.
  • M

  • Madspild Omkring en tredjedel af alle verdens fødevarer ender som skrald. Tal viser for eksempel, at 1,4 millioner bananer går til spilde hver eneste dag – alene i Storbritannien. Det er spiseklare bananer, der er blevet dyrket langt borte, ofte med stort forbrug af sprøjtemidler, og derefter fragtet mange tusind kilometer for blot at ende i en engelsk skraldespand.

    Omvendt betyder det enorme madspild, at der er en kæmpe mulighed, hvis vi begynder at se den spildte mad som en ressource, der kan bruges bedre. Der bliver for eksempel eksperimenteret med at lave plastik af både bananskræller og af mango, og man kan lave imiteret læder af ananas. De eksperimenter, samt forøget bevidsthed omkring madforbruget blandt os forbrugere, kan være med til at sænke vores globale madspild og nå et af delmålene under Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion: Det globale madspild skal halveres inden 2030.
  • Malaria Malaria er en sygdom, der smitter ved, at myggearten Anopheles stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles i myggens mavesæk og spytkirtler, og de kan, afhængigt af temperaturen i området, overføres til nye mennesker efter et par uger, når myggen stikker igen.

    Malaria findes kun, hvor Anopheles-myggen lever, hvilket især er i varme og fugtige områder. Der dør nu 48 procent færre mennesker af malaria hvert år end i år 2000, takket være medicin og myggenet. Men med 438.000 årlige dødsfald er der stadig langt igen til en verden uden malaria.

    Verdensmål 3 skal sikre alle mennesker et godt helbred. Et af delmålene handler om at stoppe smitsomme sygdomme som malaria inden 2030.
  • Mødredødelighed 99 procent af alle dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsel sker i udviklingslande. De væsentligste årsager til mødredødelighed er blødning, infektioner, forhøjet blodtryk, usikker abort og problemer med at få barnet ud under fødslen.

    Alle disse årsager kan undgås, hvis man har adgang til den rette hjælp, og fra 1990 til 2015 er antallet af dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsel faldet med cirka 45 procent på verdensplan.

    Verdensmål 3 skal sikre sundhed og trivsel hos alle mennesker. Et af delmålene lyder: I 2030 skal vi have reduceret mødredødeligheden, så færre end 70 gravide kvinder dør pr. 100.000 levendefødte børn.
  • N

  • Natur Verdensmål 15 handler om at beskytte livet på land. Vi skal genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

    Målet handler dog ikke om at hegne naturen ind i fredede reservater. Vi skal i stedet sikre bæredygtig brug af naturens ressourcer. Det vil blandt andet sige, at vi også fremover skal kunne gå på jagt, fælde træer og fiske, men at det skal ske på en måde, så vi ikke ødelægger den natur, der giver os de muligheder.

    Den pointe er ikke kun vigtig for, at vi i den industrialiserede del af verden kan se idéen i at beskytte naturen, men også for at oprindelige folk, der bor regnskoven, kan få juridiske rettigheder til at blive boende og fortsætte med at bruge skoven på en bæredygtig måde.
  • O

  • Oprindelige folk Oprindelige folk er de mennesker, der lever i et landområde, hvor andre mennesker efterfølgende også har bosat sig og gjort det til en del af en stat. En del steder bor de i og lever af skoven, men i mange lande er de også blevet fordrevet fra deres landområder af den stat, de er bosat i.

    I flere lande har oprindelige folk taget loven i brug som våben mod staten, de bor i. De har brugt regional, national og international lovgivning til at sikre dem rettighederne til egne landområder eller til at genvinde dem.

    Det kan måske skabe en skabelon for staternes opførsel i lignende sager, så oprindelige folk, der bor i for eksempel regnskoven, kan få juridiske rettigheder til at blive boende og fortsætte med at bruge skoven på en bæredygtig måde.
  • P

  • Partnerskaber Det sidste af de 17 Verdensmål handler om, at verdens lande skal arbejde sammen i partnerskaber, der skaber bæredygtig udvikling. Verdens lande er tættere knyttet end nogensinde før, og ofte har de forskellige landes politikker stor indflydelse på hinanden.

    Det er derfor vigtigt, at verdens regeringer kan koordinere de politikker, der skal være med til blandt andet at afskaffe fattigdom, give kvalitetsuddannelse til alle og sikre en omstilling til bæredygtige energikilder. Det betyder ikke, at alle lande skal gennemføre den samme politik, men at alle lande skal gennemføre politik, der gør, at de bidrager til en bæredygtig fremtid for hele kloden.

    Partnerskaber handler dog ikke kun om, at verdens regeringer skal samarbejde og koordinere. Hele idéen med Verdensmål 17 handler om, at der skal mange flere samarbejder og partnerskaber op at stå, hvis alle Verdensmålene skal lykkes. Det skal ikke kun være traditionelle samarbejder mellem eksempelvis fattige og rige lande. Internationale virksomheder, organisationer, kommuner, byer, foreninger, lokale butikker, lande og så videre og så videre skal lære at arbejde sammen på kryds og tværs på nye måder, hvis vi skal i mål. Verdensmålene er nemlig for os alle sammen.
  • S

  • SDG SDG er et engelsk navn for det, der på dansk hedder Verdensmål. De har nemlig forskellige navne, som er gode at vide, når man skal søge efter information på nettet.

    Det officielle, engelske navn for Verdensmålene er ”Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development”. Det er jo ret langt, så de bliver også kaldt Sustainable Development Goals, der så bliver forkortet til SDG - på dansk "SDG'erne". Nogle kalder dem også for Global Goals, fordi det lyder bedre og er nemmere at kommunikere. På dansk hedder de officielt Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling, men vi kalder dem bare Verdensmål.
  • Sanitet Sanitet betyder ordentlige, hygiejniske toiletforhold, der ikke gør folk syge. Adgang til sanitet er vigtigt for at undgå spredning af sygdomme gennem farlige bakterier og for at forbedre sundhedstilstanden. Derfor handler Verdensmål nummer 6 om, at alle skal have adgang til rent drikkevand, bad og toilet.

    For de fleste danskere virker adgangen til et renligt toilet som den mest naturlige ting i verden, men sådan er det langt fra alle steder. Milliarder af mennesker på verdensplan har ikke adgang til toiletter hverken derhjemme eller offentligt, og går på wc i det fri – i floder, på marker og langs veje. Det betyder, at der bliver spredt bakterier og sygdom, og det kan være livsfarligt for babyer og småbørn. Det bliver ikke bedre af, at mange slet ikke ved, at man skal vaske hænder bagefter.

    Men det går fremad. På verdensplan har adgangen til hygiejniske, smittefri toiletter udviklet sig i en positiv retning. I 2000 havde 59 procent af verdens befolkning adgang til basale sanitære forhold, og i 2015 var tallet steget til 68 procent. Det dækker blandt andet over, at toiletter er blevet tilgængelige for en større del af befolkningen, at folk lærer at vaske hænder og at en større del af toiletterne bliver tømt på mere hygiejnisk vis.

    Det er også blevet meget bedre med adgangen til rent drikkevand. I 2000 havde 61 procent af verdens befolkning adgang til rent drikkevand, hvor det i 2015 var 71 procent.
  • Slum Der har været en massiv vækst i byerne over de seneste år, og nogle steder er den ikke blevet håndteret ordentligt. Det har skabt slumområder med koncentreret fattigdom og kriminalitet. Derfor handler Verdensmål nummer 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund blandt andet om, at alle slumområderne skal opgraderes, så alle mennesker i 2030 skal have adgang til sikre boliger med de nødvendige faciliteter.

    Næsten tre fjerdedele af verdens lande arbejder allerede med at komme problemet til livs. De har eller er i gang med at gennemføre planer for, hvordan områderne skal udvikle sig sikkert og bæredygtigt.
  • Sult Sult eller underernæring er, når man ikke får nok mad. Kroppen får ikke tilført nok næringsstoffer i forhold til, hvad den har behov for. Hvis man er underernæret, er man også fejlernæret. Det betyder, at den mad, man får, ikke indeholder de mængder af næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Man kan godt være fejlernæret uden at være underernæret. Det betyder, at man får nok kalorier, men ikke de rigtige næringsstoffer og vitaminer.

    Underernæring er ikke bare livsfarligt, men også en trussel for børns udvikling. Småbørn har brug for næringsstoffer, vitaminer og mineraler for at kunne vokse normalt, og det hæmmer deres udvikling, hvis ikke de får den rette ernæring. Det kan skabe alvorlig fysiske og mentale handicap.

    På globalt plan er en ud af ni mennesker underernæret, og størstedelen af verdens sultende bor i udviklingslandene. Derfor handler Verdensmål nummer 2 om, at alle skal have adgang til nok mad året rundt.

    Adgangen til mad kan være begrænset i et land, fordi der ikke er gode forhold for at dyrke jorden, og afgifterne i forbindelse med handel på tværs af grænser kan være så høje, at det er for dyrt at handle med mad på tværs af landene. Derfor skal vi investere i fødevareproduktion og teknologierne bag det – særligt for de små landbrug i udviklingslandene.
  • Sundhed og trivsel Verden har taget store skridt mod at helbrede sygdommene HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, og i dag lever langt færre mennesker med sygdommene end for 15 år siden. Vi kan godt behandle sygdommene, men ikke alle, der lever med dem, har adgang til den behandling. Det skal Verdensmål 3 blandt andet rette op på.

    Derfor er et af delmålene, at alle skal have adgang til lægehjælp, medicin og vacciner.
    Men sundhed og trivsel handler ikke kun om de store sygdomme. Verdens generelle sundhedstilstand er blevet meget bedre siden 1990, og det skyldes mange forskellige ting, som eksempelvis bedre hygiejne, så småbørn ikke dør af diarré, og vaccinationer mod almindelige sygdomme som mæslinger og lungebetændelse. Hvert eneste år redder vacciner op mod tre millioner børneliv.
  • T

  • Teknologi Den teknologiske udvikling går lynhurtigt, og den forandrer vores måde at leve på, på godt og ondt. Der er heldigvis mange teknologiske fremskridt, der muliggør nye løsninger på mange af verdens problemer.

    Der bliver hele tiden bygget flere og flere vindmøller og solceller, så vi kan få ren og bæredygtig energi. Hvert år kommer der mere end 30 millioner elbiler på verdens veje i stedet for osende benzin- og dieselbiler. Og unge mennesker er også i front med teknologiske løsninger på miljø- og klimaproblemer: 16-årige Elif Bilgif fra Tyrkiet har opfundet en slags naturligt plastik, der er lavet af bananskræller, og den dengang 18-årige hollænder Boyan Slat designede i 2013 en kæmpe, flydende maskine, der kan rense verdenshavene for plastikaffald – den første maskine sejler til Stillehavet for at fjerne plastik i september 2018.

    Flere og flere mennesker verden over får smartphones og internetadgang - også i de fattigste lande. Der bliver hele tiden udviklet apps, der kan hjælpe verdens fattigste. Der findes apps til fattige bønder i udviklingslandene, så de kan se, hvornår de kan få de bedste priser for deres afgrøder, eller apps der kan genkende skadedyr på deres marker, så de kan vide, hvordan de skal fjerne dem. Der er apps, der hjælper læger med at diagnosticere sygdomme eller jordemødre med at klare komplicerede fødsler i steder, hvor der er langt til nærmeste hospital. Nogle steder har man designet droner, der kan levere medicin eller donorblod til afsidesliggende egne. Der bliver opfundet og udviklet rigtig mange spændende ting, der kan hjælpe os med at løse verdens problemer.
  • U

  • Uddannelse Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse er af flere blevet udråbt til at være det vigtigste mål, fordi uddannelse sætter os i stand til at forstå verdens problemer og gøre noget ved dem. Derfor er adgangen til kvalitetsuddannelse nødvendig for, at vi kan arbejde for de 16 andre Verdensmål.

    Mange steder i verden er adgangen til uddannelse steget, men det er ikke altid, at kvaliteten er fulgt med. I nogle udviklingslande er det kun omkring halvdelen af børnene, der har lært at læse, når de går ud af skolen, men heldigvis går det i den rigtige retning. UNESCO vurderer, at godt 83 procent af verdens unge mellem 15 og 24 år kunne læse og skrive i 1990. Seneste vurdering fra 2016 viser, at tallet er steget til 91 procent.
  • Udviklingsbistand Udviklingsbistand er støtte, der gives fra rige lande til fattige lande.
    Formålet med dansk udviklingsbistand er at komme fattigdom i udviklingslandene til livs og skabe varige forbedringer af livsvilkårene for den fattigste del af befolkningen i det enkelte land.

    Desuden støtter den danske udviklingsbistand landenes egen indsats for at give de fattige bedre vilkår. Man kan derfor betragte udviklingsbistanden som en ”hjælp-til-selvhjælp”, der på længere sigt skal hjælpe befolkningen i udviklingslandene til at klare sig selv. Udviklingsbistanden er ikke et lån, og pengene skal derfor ikke betales tilbage.
  • Ulighed Verdensmål nummer 10 skal mindske ulighed både mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige mennesker i de enkelte lande.

    Siden 2001 har der konstant været højere vækst i de fattige lande end i de rige lande. Verdens lande bliver altså økonomisk mere lige for hvert år. Mange af lavindkomstlandene har dog stadig små økonomier, så det er en meget langsom udvikling, hvor landene ikke nærmer sig hinanden hurtigt.

    For konkret at kunne måle, om vi også mindsker uligheden internt i landene, er et af delmålene, at indkomsten for de fattigste 40 procent af hvert lands befolkning skal stige hurtigere end gennemsnittet.
  • V

  • Verdensbanken Verdensbanken hedder på engelsk World Bank og er en selvstændig organisation under FN’s økonomiske og sociale råd. Verdensbanken ejes af de 193 medlemslande, og den giver blandt andet økonomisk støtte til udviklingslande.

    Verdensbanken samler også rigtig meget data ind om udviklingen i alle verdens lande. Så ved banken nemlig, hvor der er behov for økonomisk støtte. Meget af Verdensbankens data er offentligt tilgængeligt, så hvis man kan læse og forstå engelsk, er der meget viden, man kan få adgang til. Der er rigtig meget information om udviklingen alle verdens lande i alt fra indkomst og økonomisk vækst over levealder, børnedødelig og sundhed til infrastruktur – og alt derimellem. Så man skal holde tungen lige i munden, når man søger i de store datasæt. Her er nogle links til noget af Verdensbankens data, men husk at man kan afgrænse lande, årstal og emner.

    Verdensmåls-atlas

    Data for verdens udvikling

    Nøgledata for alle lande

  • Verdensmålene Verdensmålene er en plan for klodens fremtid, som blev vedtaget i september 2015. Det foregik på FN’s årlige generalforsamling, hvor samtlige 193 medlemslande sagde ja til blandt andet at gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe klimaforandringer.

    Verdensmålene består af i alt 17 mål – og hele 169 delmål – som til sammen skal sætte en fælles kurs mod en bæredygtig fremtid for hele verden.

    De 17 Verdensmål er:
    1. Afskaf fattigdom
    2. Stop sult
    3. Sundhed og trivsel
    4. Kvalitetsuddannelse
    5. Ligestilling mellem kønnene
    6. Rent vand og sanitet
    7. Bæredygtig energi
    8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
    9. Industri, innovation og infrastruktur
    10. Mindre ulighed
    11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
    12. Ansvarligt forbrug og produktion
    13. Klimaindsats
    14. Livet i havet
    15. Livet på land
    16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
    17. Partnerskaber for handling
  • Ø

  • Økonomisk vækst Jordens befolkning vokser hele tiden, og i dag har vi den største ungdomsgeneration nogensinde. 50 procent af jordens befolkning er under 30 år, men en stor del er hverken under uddannelse eller i arbejde. I aldersgruppen 15-24 år er hele 60 procent arbejdsløse.

    Verdensmål 8 skal sikre anstændige jobs og økonomisk vækst. For at få så mange mennesker i arbejde er det nødvendigt, at vi vedligeholder og øger den økonomiske vækst. I udviklingslandene, hvor der er flest arbejdsløse, skal væksten øges mest. Siden 2000 har den gennemsnitlige vækst i udviklingslandene været på 3,5 procent om året – den skal stige til syv procent, så landene for alvor kan udvikle et stabilt arbejdsmarked og sikre jobs til de fattige.