Plan Danmark

”For os er det afgørende ikke kun at fortælle om sult, nød og fattigdom. Vi synes, det er vigtigt at fortælle, at danskernes støtte til organisationer som Plan rent faktisk gør en kæmpe forskel. Det nytter at hjælpe – den historie vil vi gerne være med til at bringe videre.”

Gwen Wisti, administrerende direktør

Plan er en af verdens største udviklingsorganisationer med fokus på børn.

Vi arbejder med langsigtet udvikling i 50 af verdens fattigste lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Plan sikrer børns rettigheder og løfter millioner af udsatte børn ud af fattigdom.

Mere end 1,2 millioner PlanFaddere støtter vores indsats for verdens fattigste børn.

I 2013 nåede Plan ud til 165 millioner mennesker, heriblandt 78 millioner udsatte børn i 90.229 lokalsamfund.

Plan Danmark er en del af Verdens Bedste Nyheder, fordi vi mener, at det er vigtigt, at de mange fremskridt i udviklingslandene bliver formidlet videre til danskerne. Vi glæder os over at fortælle om de positive resultater, vi opnår i samarbejdet med millioner af børn og deres familier. Sidste år trænede Plan for eksempel mere end en halv million mennesker i færdigheder inden for uddannelse, sundhed, børnebeskyttelse og økonomi.

Del

Relaterede Nyheder