Analyse: Forskere slår fast, at grøn omstilling betyder stor økonomisk gevinst for verden

Nye rekorder igen og igen - og billioner af dollars i potentielle besparelser. Ambitionerne for grøn omstilling går én vej: Op. Men det er et kapløb mod tiden, og der mangler stadig løsninger på afgørende udfordringer.

Læs mere

Verdensmål 7: Bæredygtig Energi

Læs mere

Verdensmål 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Læs mere

Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Global

En rekordstor mængde solceller og anden vedvarende energi blev installeret over hele verden i 2017. Ifølge den årlige statusrapport fra det globale policy-netværk REN21 var nye investeringer i vedvarende energi næsten dobbelt så store som investeringer i fossile brændstoffer og atomkraft.

Prisen for både vind- og solenergi er da også i stor stil blevet konkurrencedygtig med fossile brændstoffer og den globale andel af vedvarende energikilder er nu på 23 procent. Samtidig med den accelererende teknologiske og økonomiske udvikling på området, bliver ambitionerne for omstillingen skruet i vejret.

Senest har EU for få uger siden besluttet at øge sit mål for energiforbrug fra vind, sol- og andre vedvarende energikilder til 32 procent af det samlede energiforbrug i unionen i 2030 – i stedet for de 27 procent, der oprindeligt blev aftalt under klimatopmødet i Paris 2015.

Nu viser en ny analyse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature oven i købet, at verden vil høste store økonomiske fordele, hvis det lykkes at holde den globale opvarmning under de 1,5 grader, der er det mest ambitiøse mål fra klimaaftalen i Paris.

Intet mindre end 30 billioner dollars vil verden spare globalt på at undgå ødelæggelser forårsaget af klimaforandringer. Når temperaturerne stiger, falder BNP i de fleste lande. De økonomiske omkostninger ved temperaturstigninger skyldes negativ påvirkning af for eksempel produktivitet, udbytte fra landbruget og sågar befolkningens sundhed.

Ifølge analysen overstiger besparelserne langt omkostningerne ved at reducere CO2-udslippet og de fleste lande (der i alt huser op mod 90 procent af verdens befolkning) vil få økonomisk gavn af at holde den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grad – et svært mål eftersom den globale opvarmning allerede er steget omkring 1 grad.

Den gavnlige økonomiske effekt omfatter næsten alle verdens fattigste lande samt de tre største økonomier; USA, Kina og Japan. Og omkostningerne vil kun stige, jo mere temperaturerne stiger. Forskerne bag analysen, der er økonomer fra de prestigefyldte universiteter Stanford og Cambridge, medgiver, at der er store usikkerheder forbundet med denne type økonomiske udregninger.

Den endelige størrelse på de økonomiske gevinster vil afhænge af, hvilke nye teknologier, der udvikles. Men selv med dét forbehold slår de fast, at en temperaturstigning på under 1,5 grader vil gavne størstedelen af verdens befolkning økonomisk.

Der er dog nogle få lande med koldt klima, der sandsynligvis vil opleve en begrænsning i vækst, hvis 1,5 grader målet bliver indfriet. Det gælder Rusland, Canada og faktisk også de skandinaviske lande, herunder Danmark.

Ligesom mange andre velstående lande, har Danmark dog også en kedelig status som en stor CO2-synder, især når man kigger på udledning per indbygger. Så selvom Danmark isoleret set måske ikke bliver de største økonomiske vindere ved at holde den globale opvarmning så lavt som muligt, har det ikke forhindret os i at gå efter titlen som verdensmestre i vindenergi.

På ti år er vores andel af strøm fra vind mere end fordoblet, og danske vindmøller satte sidste år ny verdensrekord. Hele 43,4 procent af vores elforbrug blev dækket af møllernes strøm. Intet andet land har så høj en andel af vindenergi i sit system. Den markante udvikling i energisektoren fik da også Ørsteds topchef Henrik Poulsen til i sidste uge at melde ud i Politiken, at han ”tror mere end nogensinde på en verden uden sort strøm”. En udmelding han efter eget udsagn ville have været tøvende med for blot fem år siden.

Samtidig peger Poulsen også på én af de helt store tilbageværende hovedpiner i forhold til omstillingen, nemlig behovet for at opbevare energien til den skal bruges. Vi har jo også brug for elektricitet på vindstille og overskyede dage.

En ny rapport fra McKinsey viser dog, at omkostningerne – og dermed prisen – på batterier og andre systemer til lagring af energi styrtdykker i disse år, især på grund af udviklingen i markedet for elbiler. Mere end 30 millioner elbiler bliver hvert år tilføjet til verdens veje, og 1,2 millioner personbiler blev solgt i 2017, hvilket er cirka 58 procent mere end i 2016.

Selvom tallene lyder flotte, peger mange eksperter og ngo’er dog på, at omstillingen stadig går alt for langsomt. Ifølge REN21 er omkring 92 procent af den samlede globale transport stadig baseret på olie, og kun 42 lande har nationale mål for omstilling til vedvarende energi på transportområdet.

Der er også kun små forbedringer i omstillingen til vedvarende energi inden for opvarmning og nedkøling af for eksempel boliger. Sammen med transportområdet tegner det sig for omkring 80 procent af det globale energibehov. Jo hurtigere, vi får rokket ved dé tal, jo bedre bliver fremtidsudsigterne for vores helbred, økonomi og generelle velfærd på kloden – den grønne omstilling betaler sig på alle tænkelige parametre.

Relaterede nyheder