Foto: CC-BY McKay Savage

Analyse: Insekter er i gang med at forandre verden

De er en af de talrigeste arter i verden og er ofte blevet opfattet som et problem i fødevaresektoren. Men insekter kan blive en vigtig løsning på det globale pres på naturen.

Læs mere

Verdensmål 2: Stop Sult

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Global

Forskere over hele kloden har længe forsøgt at råbe verden op. Vi oplever en masseudryddelse af arter, der foregår i en hast, der bliver sammenlignet med dinosaurernes sidste tid. En stor del af tabet af biodiversitet er direkte koblet til den måde, vi producerer vores mad på. Unikke regnskovsområder i Sydamerika ryddes til fordel for sojamarker, der går til foder af svin, kvæg og høns. Mens junglen i Indonesien og Malaysia fortsat er presset af produktionen af palmeolie, som er på ingredienslisten i en lang række hverdagsprodukter.

Derfor har forskere, iværksættere og store virksomheder knoklet på at finde løsninger, der både kommer miljø og den voksende befolkning til gode. Svaret har de også fundet i naturen: Insekter åbner både muligheder for at erstatte de mere skjulte ingredienser i vores forbrug og som alternativ til kødet på tallerkenen.

Forvandler affald til guld

Is, chokoladekiks, vaskepulver og makeup indeholder alt sammen palmeolie, der er den mest handlede vegetabilske olie på verdensplan. Indonesien står for den største produktion og har samtidig verdens største tab af skov. Derfor har start up-virksomheden Biteback udviklet en alternativ olie udvundet af spiselige melorme. De kan producere 150 tons insektolie per hektar land om året, mens det samme areal kun giver fire tons palmeolie. Melorme er billige og nemme at opdrætte, de kræver ikke gødning og pesticider, og deres fedt er både sundt og velegnet til madlavning. Samtidig er de rige på proteiner, vitaminer og vigtige mineraler som jern og zink.

Madspild er endnu en af de store udfordringer, der kommer oven i den måde, mad bliver til på i dag. En tredjedel af klodes fødevarer ender i dag som affald. I Nigeria er tallet oppe på 12,5 millioner tons, der hvert år ender på lossepladser. Doti Gold arbejder, som navnet antyder, på at upcycle madaffald til guld, eller i hvert fald til biogødning og billigt foder til fiskeopdræt. Det løser endnu et problem. Opdrættede fisk bliver ofte fodret med vildtfangede fisk, der kommer fra pressede bestande. Black soldier-fluer formerer sig og vokser hurtigt, og deres larver elsker at mæske sig i madaffald, der gør dem til næringsholdigt foder. Brugen af black soldier-fluelarver foregår allerede i stor skala flere steder i verden, og Danmark har været i front med at dokumentere, at insekterne ikke spreder sygdomme til de dyr, der skal spise dem som foder.

Den nye superfood

Når klodens befolkningstal runder ni milliarder i 2050, estimerer FAO, at den globale fødevareproduktion skal mere end fordobles for at mætte alle. Her rummer insekter også et enormt potentiale som alternativ til kød. Fordelene står nærmest i kø: Insekter kræver langt mindre plads og vand sammenlignet med produktion af okse-, svine- og kyllingekød, CO2-udledningen er minimal, og de ernæringsmæssige egenskaber får dem til at lyde som superfood: Udover det høje proteinindhold er insekter generelt fedtfattige og indeholder mere magnesium og B12-vitamin end oksekød, mere calcium end mælk og mere jern end spinat. Samtidig viser forskning, at de kan styrke immunforsvaret.

Alligevel er Vesten bagud. I resten af verden spiser to milliarder mennesker dagligt insekter – og i flere lande har biller, fårekyllinger og larver været en naturlig del af diæten i århundreder. Men særligt inden for de seneste par år er interessen for insekter også vågnet i Europa. Fra melormeburgere i Coops butikker i Holland til det første fårekyllinge-brød, som Fazer introducerede i Helsinki. Fra dansk hold har Noma og René Redzepi været med til at gøre myrer i gourmetmad til overskrift-stof over hele verden. Ligesom du måske er stødt på en insekt-bar og Buffalo-orme på frost i Irma eller har fået fårekyllinge-smoothie i kantinen. Selvom flere fremtidsforskere spår, at insekter rykker ind i supermarkederne på linje med andre proteinkilder allerede inden for en overskuelig tid, er der dog endnu tale om en niche for de særligt bevidste forbrugere.

Insekter for millioner

Udover at det tager tid at ændre madkulturer, har formelle reguleringer også bremset udviklingen. Men fra 1. januar 2018 har nye EU-regler for nye fødevarer (novel food) gjort livet lidt nemmere for insektproducenter. IPIFF, der er paraplyorganisation for producenter for både insektmad og -foder, forudser, at det kommer til at betyde en væsentlig vækst i antallet af ansøgninger om brug af insekter i fødevarer i EU.

Ifølge Sustainias Global Explorer-rapport for 2018 forventes det globale marked for spiselige insekter at stige med 772,9 millioner dollars i 2024. Hvis de mange fordele for planeten skal følge med, kræver det selvfølgelig, at den nye sektor formår at tænke hensyn til miljø og ansatte ind i det kommende væksteventyr.

Relaterede nyheder