Bakterie-myg bekæmper tropisk sygdom

På den indonesiske ø Java ligger provinsbyen Yogyakarta med halv million indbyggere. Dele af byen har i de sidste tre år været vært for nogle helt specielle myg. Selvom myggene ligner alle andre myg, er de faktisk ganske særlige. De har nemlig gjort, at der på tre år, har været hele 77 procent færre sygdomstilfælde i de områder, hvor myggene er blevet sat fri.

Normalt er det mennesker, der bliver smittet med dengue af myg, men nu skal myggene faktisk bekæmpe sygdommen. Metoden er ikke så skør, som den lyder. Myggene, som blev sat løs i Yogyakarta, er nemlig behandlet med en bestemt bakterie, en såkaldt Wolbachia-bakterie, som gør, at myggen ikke kan overføre dengue videre til mennesker. Metoden er del af et stort forsøg og forskningsprojekt fra World Mosquito Program, hvor forskere avler myg med Wolbachia-bakterien og udsætter dem, sådan at de formerer sig med de vilde myg og overfører bakterien til deres afkom. På den måde vil alle myg i området med tiden få bakterien, og således bliver mennesker ikke smittet.

Dengue rammer hurtigt og hårdt

Forsøget i Yogyakarta er et vigtigt skridt mod at få kontrollen over dengue. Der findes nemlig ikke nogen egentlig behandling til de omkring 100 millioner mennesker verden over, som årligt bliver ramt af sygdommen. Og sygdommen tager hårdt på hele samfundet, forklarer Karin Schiøler, som er lektor ved afdelingen for Global Sundhed ved Københavns Universitetet.

”Det store problem med dengue er, at den forårsager epidemier, som opstår meget pludseligt og rammer meget bredt. Man kan kalde det en akut-epidemi, som gør, at mange i samfundet bliver syge inden for et relativt kort tidsrum. Det gælder børn såvel som voksne, og pludselig ligger hele samfund fuldstændigt ned, med store individuelle og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge,” forklarer Karin Schiøler.

Det er meget forskelligt, hvordan folk bliver ramt af dengue. Nogle har kun milde symptomer, men langt de fleste får høj feber og influenzalignende symptomer. Og så er der nogle, som bliver ramt af den dødelige dengue, som også kaldes den svære dengue. Selvom det er relativt få, som dør af svær dengue, ligger den en stor byrde på sundhedssektoren, da den kræver hospitalsindlæggelse.

Samtidig stiger risikoen for at blive smittet med svær dengue, hvis man bor i et område, hvor dengue trives.

”Hvis man allerede har haft dengue en gang, er der øget risiko for, at man får den svære dengue anden gang,” siger Karin Schiøler.

Og dengue er en årlig tilbagevendende sygdom i Indonesien, da regntiden gør, at myggene for alvor begynder at yngle. Derfor er indbyggerne i byen meget udsatte for svær dengue. Studier viser, at omkring 90 procent af indonesiske børn i 12-årsalderen allerede har haft sygdommen. Og det er derfor også primært børn og unge, som bliver indlagt med svær dengue.

Baner vejen for fremtidens sygdomsbekæmpelse

Det er nu tre år siden, at World Mosquito Program satte seks millioner Wolbachia-inficerede myggeæg ud i Yogyakarta. Det betyder, at området har markant færre problemer med sygdommen sammenlignet med kontrolområder, som ikke fik nogen Wolbachia-inficerede myg. Og de positive resultater fra Indonesien er vigtige for den globale kamp imod sygdommen, da forskerne håber på, at Wolbach-metoden også kan bruges andre steder i verden. Et lignende forsøg i byen Townsville i Australien betød, at antallet af tilfælde med dengue faldt til nul, efter at man slap Wolbachia-myggen løs i området. Derudover håber forskerne bag projektet, at gennembruddet med dengue kan lede vejen til at bekæmpe andre myggebårne sygdomme som zika og gul feber.

”Som forventet har indførelsen af Wolbachia-bakterien medført hurtige, brugbare og mærkbare forbedringer i den offentlige sundhed uden sikkerhedsproblemer. Det er endnu et bevis for Wolbachia-metodens brugbarhed til at kontrollere dengue og andre myggebårne sygdomme,” siger Cameron Simmons fra World Mosquito Program, som er projektansvarlig på forsøget i Yogyakarta.