CC-BY Gunar Grummt

Analyse: Deltidsvegetarer starter madrevolution

Flexitarerne, der veksler mellem at spise kød og vegetarisk, blev spået til at blive årets største madtrend. Men tallene tyder på noget endnu større.

Læs mere

Verdensmål 2: Stop Sult

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Del artikel

Andre Kategorier

Røde bøffer rimer ikke på hensyn til kimaet. Da burgerkæden MAX fik lavet udregninger af deres CO2-udslip var det også oksekød, der lavede røde tal på diagrammerne, langt over andre poster som transport, emballage og øvrige animalske ingredienser. Det fik kæden til at lancere, hvad der skulle blive de mest populære produkter i MAX’ snart 50 års levetid.  Hele fem vegetariske eller veganske burgere har nu været på menuerne i et år, og de står indtil videre for 33 procent af salget sammen med fiske- og kyllingemenuerne.

Det var ikke første gang, at MAX forsøgte sig med kødfrie alternativer, men deres falafel i 2009 blev en salgsmæssig fiasko. I dag er tiden imidlertid en helt anden. Kødskandaler, en øget klimabevidsthed og indflydelsesrige foodie-trends med fokus på sund mad, der ikke går på kompromis med smag og kvalitet, driver indflydelsesrige forbrugerbevægelser over store dele af særligt vestlige lande.

Flexitarerne blev udråbt til den største madtrend i 2017 af flere medier, og de er måske også årsagen til, at den travle kunde nu kan finde frisk plantefars fra Løgismose i Netto.

Kødfri produkter boomer

Det er derfor ikke kun, når trangen til en burger melder sig, at det er blevet nemmere at vælge kød fra. Både herhjemme og i store markeder som USA og Storbritannien har producenterne lyttet, og antallet og kvaliteten af produkter uden kød og animalske ingredienser er steget markant de sidste par år.

Der findes ikke entydige tal på, hvor mange mennesker, der på verdensplan bekender sig 100 procent til en vegansk eller vegetarisk livsstil. Men alt fra salgstal til Googlesøgninger og meningsundersøgelser peger på, at det stiger. Det er dog især flexitarerne, som markedet lytter til.

I verdens mest kødglade land, USA, er det årlige kødforbrug per indbygger faldet med 15 procent over de seneste 10 år. Samtidig siger 7,3 millioner amerikanere, at de er vegetarer, mens 22,8 millioner svarer, at de er flexitarer i en stor undersøgelse. Flexitarer spiser primært vegetarisk, men siger måske ja til en pizza med parmaskinke, når de er på restaurant og økologisk flæskesteg juleaften. Deltidsvegetarer har ikke nødvendigvis noget i mod at spise kød, men vælger at skære ned på det, bl.a. på grund af sundhed eller miljø.

Flexitarerne blev udråbt til den største madtrend i 2017 af flere medier, og de er måske også årsagen til, at den travle kunde nu kan finde frisk plantefars fra Løgismose i Netto.

Kina lancerer flexitar-plan

Samtidig med at forbrugere i vestlige lande er blevet mere bevidste om deres globale fodaftryk, har en stor gruppe mennesker i såkaldte emerging markets fået flere penge – og det har i flere lande skruet op for forbruget af kød og mælkeprodukter. Kødindustrien udleder en markant del af det samlede CO2-udslip, gør krav på store dele af klodens landbrugsareal og er forbundet med et enormt vandforbrug. Så et oplagt spørgsmål er, om forbrugerne kan vende udviklingen alene.

I Kina venter regeringen i hvert fald ikke på en foodie-revolution. For selvom kineserne gennemsnitligt spiser mindre kød end fx USA og Australien, går 28 procent af verdens kød til Kina ifølge The Guardian. Derfor har regeringen lanceret en plan for, hvordan landets 1,3 milliarder indbyggere skal spise halvt så meget kød. Det skal løse problemer med overvægt og diabetes, men det får også klimaforkæmpere til at klappe i hænderne. Hvis planen lykkes, vil det spare atmosfæren for svimlende en milliard tons CO2 inden 2030.

Forskere på Oxford University har regnet på de positive effekter ved forskellige diæter, der enten skærer ned på kød eller helt udelukker det. Hvis vi på globalt plan følger officielle ernæringsanbefalinger om at skrue ned for rødt kød og op for grøntsager, vil CO2-udslip relateret til madproduktion fx falde med 29 procent i 2050, mens det kan skæres med op til 63 procent, hvis alle blev vegetarer.

Megatrend kan hjælpe klimaet

Forskerne forventer ikke, at hele verden bliver vegetarisk lige foreløbig. Derfor er der brug for innovative løsninger til at gøre kødindustrien mere bæredygtig. Samtidig er produktionen i dag ineffektiv, hvis man ser på hvor meget planteføde, der går til eksempelvis et kilo oksekød. Det påvirker prisen på korn og grøntsager og dermed antallet af folk, der sulter. Behovet for at finde alternative proteinkilder til klodens kommende over ni milliarder mennesker i 2050 er derfor presserende.

Store investorer og klimafortalere som Bill Gates og Leonardo DiCaprio satser fx på plantebaseret ’kød’, og de to har netop investeret i den amerikanske virksomhed, Beyond Meat. Det bringer os tilbage til hvor vi startede. Beyond Meats seneste skud på stammen er en burger, der ligner og smager af kød, men som er 100 procent lavet af planter.

The Guardian har netop udråbt plante-kød til en af de vigtigste megatrends, der bør give os en fornyet tro på, at det kan lade sig gøre at bremse klimaforandringerne i tide. Fødevareforskere er, helt ned på molekyleniveau, er i fuld gang med at finde planter, der giver de samme proteiner og næringsstoffer som kød, æg og mejeriprodukter, for at skabe både sundere og mere bæredygtige alternativer, som kan brødføde verdens mange kødspisere.

Relaterede nyheder