Er denne lille landsby i Indien en global first-mover? Sirener signalerer dagens digitale detox på 90 minutter

En sirene høres i de små gader hver aften kl. 19 i den lille afsidesliggende indiske landsby Mohityanche Vadgaon – men ikke fordi byens 3000 indbyggere skal bede til bøn.

Sirenen signalerer byboernes daglige digitale detox.

I de næste 90 minutter vender alle ryggen smartphones, tv-skærme og andre elektroniske gadgets.

En ny sirene gjalder gennem gaderne kl. 20.30. Den indikerer slutningen på, hvad der vel kan kaldes digital faste.

I den 90 minutter lange teknologipause opmuntres borgerne til aktiviteter såsom boglæsning (fysiske bøger, må man formode), lektielæsning eller mundtlig kommunikation med hinanden.

Det er Vijay Mohite, den indiske leder af byens byråd, som står bag initiativet, der blev annonceret august i år. Hans målsætning er at bringe fokus tilbage på værdien af menneskelige relationer.

Skærmafhængighed

Initiativet kommer i kølvandet på beretninger fra bekymrede skolelærere, der oplevede såkaldt “skærmafhængighed” brede sig blandt eleverne under coronaepidemien, hvor alle tilbragte mere tid hjemme.

Handling var nødvendig, hvis elevernes fremtid skulle sikres, mente lærerne.

Jayawant Mohite, en nu pensioneret skolelærer i byen, fortæller, at eleverne fortsætte med at stirre ind i deres telefoner i timevis efter onlineundervisningen sluttede under lockdown:

“Da de almindelige offlineklasser begyndte sidste år, var de fleste af eleverne meget uopmærksomme i klasserne, og de mentes (ifølge skolelærerne, red.) at være ved at miste interessen for det akademiske,” udtaler Mohite til mediet VOA.

Han uddyber:

”Efter at have snakket med elevernes familier opdagede vi, at eleverne brugte mange timer på deres mobiltelefoner før og efter skoletid. Vi rådgav elever og familier, men lykkes ikke med at afvænne dem fra deres mobiltelefoner. Til sidst henvendte vi os til ”’sarpanch” (den førnævnte indiske leder af byrådet, red.) i vores landsby og informerede ham om situationen,” fortæller Mohite.
Den daglige digitale detox bliver nu anset som værende en ”obligatorisk praksis” i Mohityanche Vadgaon. Der er endda et gruppe af borgere – særligt uddannede kvinder – dedikeret til at sikre, at alle overholder tiltaget.

Til at begynde med var det ikke alle familier i byen, der fulgte reglerne. Men i disse tilfælde rapporterede naboer det videre, hvorefter frivillige besøgte de pågældende familiers huse og overbeviste dem om, at det ikke var en god idé.

Initiativet kan nok lyde en anelse totalitært i danske ører – men det har været en succes i landsbyen.

Responsen på den daglige digitale detox har været så positiv, at der nu tænkes i, om den teknologifri tid skal udvides fra 90 minutter til 2 timer eller derover i den nærmeste fremtid. Fem andre byer i samme område i Indien – Sangli-distriktet – har allerede indført lignende tiltag, skriver mediet VOA.

Ekspert: Vi kan tage ved lære i Vesten

Ifølge Imran Rashid, ekspert i digital trivsel og forfatter til bøgerne “Sluk” og “Mærkbarhed”, så kan man godt kalde den lille landsby en slags global first-mover:

“Alarmerne signalerer jo, at nu er det tid til at være menneskelig,” uddyber han.

“Det lyder som en ret god ide, at man kollektivt sætter fokus på det. Problemet er selvfølgelig, at hvis ikke det, man sætter i stedet for skærmene er mindst lige så “givende” rent følelsesmæssigt, så risikerer man, at det alt for nemt svirper tilbage og ikke bliver en vane.”

Imran Rashid svarer “Ja, bestemt”, når han bliver adspurgt, om vi i Vesten kunne tage ved lære af idéen:

“Men gerne, så det står sammen med fællesskabs- og trivselsfremmende tiltag. Det er jo ikke skærmene, men stimulationen, der skaber udfordringerne. Stimulationen bør derfor erstattes med noget, der virker mere hensigtsmæssigt end passivt scrolleri,” siger han.

Alene sammen

En af verdens største fortalere for at tage pauser fra smartphones og sociale medier er psykologi-professoren Sherry Turkle fra MIT, forfatter til bøger som ”Reclaiming conversation” og ”Alone Together”.

Hendes hovedpointer er, at smartphones lokker os med en række løfter, der virker lovende i udgangspunktet:

Du kan placere din opmærksomhed, hvor end du vil, du behøver aldrig at kede dig, du behøver aldrig at være alene.

Det lyder attraktivt, men i virkeligheden står det konstante onlinemiljø ofte i vejen for menneskers evne til at skabe dybere, vedvarende relationer og fællesskaber.

Det er ikke teknologien i sig selv, der er skadelig. Det er måden, som vi bruger den på, skriver hun i sine teknologikritiske bøger.

Ifølge Turkle bør vi ikke smide vores telefoner ud, men vi er nødt til at få et mere opmærksomt forhold til dem.

“De er ikke tilbehør, de er kraftfulde tankeværktøjer, der virkelig kan påvirke, hvordan vi tænker. Vi burde behandle dem på den måde,” siger hun.