08. januar 2023

Fra denne fiskerbåd i Middelhavet har forskere testet en dims, der mindsker bifangst af hajer med op til 91 pct.

Hajer og rokker trues på livet grundet fiskeindustriens bifangst – men ny teknologi viser lovende resultater i forhold til at mindske skaden på flere af havets truede dyrearter.

Billede af båden som blev brugt til at teste teknologien SharkGuard i Middelhavet. Hvert år bliver 100 millioner hajer, skøjter og rokker ved et uheld fanget af verdens kommercielle fiskeri i jagten på andre arter såsom almindelig tun. Foto: Fishtek Marine

Billede af båden som blev brugt til at teste teknologien SharkGuard i Middelhavet. Hvert år bliver 100 millioner hajer, skøjter og rokker ved et uheld fanget af verdens kommercielle fiskeri i jagten på andre arter såsom almindelig tun. Foto: Fishtek Marine

Mange millioner hajer ender deres dage som bifangst årligt, når der fiskes efter tun og andre arter på åbent hav rundt omkring i verden.

Det sker grundet langlinefiskeri, en teknik, der minder lidt om lystfiskeri og bruges af den kommercielle fiskeindustri: Bag på en båd hænger flere kilometer lange liner, hvorpå tusindvis af kroge er monteret, som sænkes ned i havdybet.

Firmaet Fishtek Marine har søgt at finde en løsning på problemet med langline-bifangst, hvorfor de har udviklet på teknologi, som tidligere har vist sig effektivt i forhold til at skræmme hajer væk, når dykkere og surfere skal beskyttes.

Det har ført til udviklingen af SharkGuard, små elektroniske enheder, der monteres på fiskelinerne, og som ganske bemærkelsesværdigt har vist sig i stand til at reducere bifangsten af blåhajer og såkaldte pelagiske rokker (dvs. rokker, der ikke lever på havbunden, red.) med henholdsvis 91 pct. og 71 pct.

Forskere fra University of Exeter i England har været med til at teste teknologien, resultaterne er fagfællebedømt og trykt i det videnskabelige tidsskrift ”Current Biology”.

Effekten af teknologien isolerer sig ikke til blåhajer og rokker, fortæller marinebiologen Rob Enever, der er researchleder for Fishtek Marine.

”Disse (blåhajer og pelagiske pigrokker, red.) var de eneste arter, der var tilstede under vores testforsøg. Men effekten af SharkGuard begrænser sig ikke til disse arter,” fortæller han.

Vi tog en snak – via email – med Rob Enever i anledning af de lovende resultater for at blive klogere på, hvordan teknologien egentlig virker.

For der er meget på spil. Siden 1970 er det globale population af oceaniske hajer og rokker faldet med 71 pct. grundet pres fra fiskeriindustrien, viser en opgørelse.

Her ses SharkGuard-enhederne, monteret på en langline. Foto: Fishtek Marine

Q&A med Fishtek Marine

Hej Rob, hvad er SharkGuard – og hvorfor er den interessant?

”SharkGuard er en lille elektronisk enhed, der udsender et kraftigt elektrisk felt omkring krogene på en langline. Hajer har – i modsætning til fisk – elektroreceptorer kaldet ”ampullae af lorenzini”, dvs. sanseorganer i stand til at opfatte elektriske felter. Disse specialiserede organer bruges dels til at identificere bytte, der udsender små elektriske felter, og dels til navigation ved hjælp af jordens magnetfelter. Hvis disse sanseorganer er overstimulerede, så bliver hajerne afskrækket af de elektriske felter og svømmer væk.”

Hvordan kom I på idéen?

”Brugen af ​​elektriske felter til at afskrække hajer er ikke ny. Kommercielle virksomheder forsyner dykkere og surfere med udstyr designet til netop det. Den vigtigste udfordring for os var at gøre teknologien mindre i størrelse, så den kan bruges i fiskeindustrien i stor skala.”

Hvor stor en game-changer tror du, at teknologien kan blive i forhold til at undgå bifangst i fremtiden?

“Kæmpe. Den (SharkGuard, red.) har virkelig potentiale til at ændre faldet i antallet af pelagiske hajarter (dvs. arter, der ikke laver på havbunden, red.), der skyldes langlinefiskeri.”

Har denne her SharkGuard-teknologi en “catch”?

”Vi ser ikke mange barrierer lige nu. I øjeblikket bruger vores SharkGuard-enheden udskiftelige batterier. Vi ved, at dette er ubrugeligt for fiskeriindustrien, men vi er ved at udvikle den kommercielle prototype (MKV), der oplades automatisk. SharkGuard er klar til kommerciel brug i 2023 eller 2024.”

Foto: Fishtek Marine

Teknologien kan ikke stå alene

Mediet The Guardian har spurgt andre eksperter om, hvad de synes om SharkGuard-teknologien.

Ifølge Phil Doherty, havbiolog med ekspertise i naturbevaring, så er der med afsæt i forskningsresultaterne ingen tvivl om, at teknologien virker på arterne blåhaj og pelagisk pigrokke – men der er brug for flere undersøgelser, hvis teknologien skal bruges til at undgå bifangst for andre arter. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre.

Ali Hood fra SharkTrust, en velgørenhedsorganisationen for beskyttelse af hajer, byder teknologier som SharkGuard velkommen, men de kan ikke stå alene:

“At begrænse eller endda forbyde fangsten af ​​hajer og rokker (…) er det første skridt mod at se populationerne vokse igen,” siger Hood til the Guardian.

 

Vi presser livet i havet

Livet i havet er langt mere vigtigt for os her på landjorden, end de fleste går og tænker på. Blandt andet kommer omkring halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter giver mad på bordet for omkring tre milliarder mennesker. Men vi forvalter ikke havets ressourcer ordentligt, og vi gør slet ikke nok for at beskytte havets økosystem. En tredjedel af fiskebestandene er overfiskede, og de fleste andre bestande er fuldt udnyttede. Vi forurener havene med plastik, affald og næringsstoffer fra landbruget, og klimaforandringer er i gang med at skubbe til balancen i havene i en hidtil uset grad. Men der kommer langsomt flere og flere tegn på, at verdens lande begynder at tage havet mere seriøst, og eksempelvis viser hvalernes tilbagekomst efter et omfattende jagtforbud, at det virker, når vi beskytter livet i havet.

Rasmus Romulus Palludan

Journalist

Rasmus har tidligere skrevet for bl.a. Jyllands-Posten, Berlingske, Illustreret Videnskab og Soundvenue. Han er forfatter til fagbogen ”Med livet i lommen: Onlinegenerationens udfordringer”. Han elsker folk, der brænder for noget – så længe de ikke udleder for meget CO2 i processen.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.