25. september 2022
Klimakampen rykker ind i alverdens retssale: ”Folk bruger i stigende grad retssystemet som et magtfuldt værktøj til at skabe handling”
Antallet af klimarelaterede sagsanlæg er fordoblet på verdensplan siden 2015. ”De har virkelige konsekvenser for udfaldet af klimalovgivning,” fortæller juristen Catherine Higham fra London School of Economics. Dansk juraprofessor kalder tendensen ”farlig”.
I september 2021 var Greta Thunberg (i hvid T-shirt til højre på billedet) blandt de tilstedeværende under klimademonstrationen "Fridays For Future" i Berlin. Men klimakampen er langtfra kun forbeholdt gadeplan. Flere og flere borgere og NGO'er går går rettens vej, viser tal fra London School of Economics. Foto: Wikipedia Commons
Shell vil gerne lede efter fossile brændstoffer langs Sydafrikas østkyst – men nej-nej-nej-nej-nej-det-må-de-ikke!
I første omgang førte Shells (formodentligt yderst olierede) boreplaner til protester blandt lokale langs Sydafrikas maleriske kyststrækning.
”To hell with Shell,” stod der på demonstranters papskilte, mens en stor, sølvfarvet makrel i dukkeform hævede sig op over menneskemængden som et symbol på det truede, lokale dyreliv.
Derefter gik aktivister rettens vej og har nu vundet et sagsanlæg mod Shell, der ellers planlagde at udføre undervandseksplosioner for at lokalisere dybhavsolie og gasreserver.
Shells ret til oliejagt er blevet givet ulovligt af regeringen, lyder dommen fra højesteretten i Eastern Cape.
I dommen bliver der lagt vægt på, at regeringen i udgangspunktet ikke har taget nok højde for fiskernes liv, samt lokales kulturelle og spirituelle rettigheder.
”En kæmpe sejr for planeten,” kaldes udfaldet af organisationen ”Sustaining the Wild Coast”, der var med til at starte sagsanlægget.
Shellsagen er ét ud af et voksende antal eksempler på, at borgere eller NGO’er tager regeringer og firmaer i retten og vinder klimarelaterede sager, viser ny forskning fra London School of Economics (LSE).
”Et meget vigtigt fænomen”
Globalt er antallet af klimarelaterede sagsanlæg mere end fordoblet siden 2015, hvilket bringer det totale antal op på over 2000. Omkring en fjerdedel er påbegyndt indenfor de seneste to år.
54 pct. af disse sager er indtil videre blevet vundet af dem, der ønsker mere handling på klimaområdet, viser LSE årlige rapport ”Global trends in climate change litigation”.
“Disse tal er udtryk for et meget vigtigt fænomen, der vokser meget hurtigt,” fortæller Catherine Higham, der er medforfatter til LSE-rapporten.
Hun påpeger, at de ganske opsigtsvækkende tal kun inkluderer sager, som forskerne har adgang til:
”I virkeligheden er der mange flere, som vi ikke kender til (f.eks. i Kina, red.). Vi ser, at folk i stigende grad bruger retssystemet som et magtfuldt værktøj til at skabe handling på klimaområdet.”
Lokale jubler ved Sydafrikas kyst efter Shells planer om at bore efter olie er blevet bremset. ”En kæmpe sejr for planeten,” udtaler organisationen ”Sustaining the Wild Coast”. Foto: Sinegugu Zukulu
Parisaftalen var gnisten
Catherine Higham og hendes kolleager fra LSE begyndte at indsamle data i 2015, fordi det på dette tidspunkt stod klart, at et voksende antal af grupper i civilsamfundet startede sagsanlæg for at avancere klimamålene i den på dette tidspunkt dugfriske Parisaftale (hvori 189 lande skrev under på at holde den globale opvarmning til 1,5 grader eller under 2 grader).
”Før Parisaftalen var klimasagsanlæg primært koncentreret i USA og Australien…” siger Catherine Higham.
”Men vi kunne se, at sagerne blev mere og mere udbredte. Så vi begyndte at kortlægge den globale udvikling for at forstå, hvad den betyder i forskellige lande. Desuden vidste vi, at klimasagsanlæg er et meget vigtige, fordi de har virkelige konsekvenser for udfaldet af klimalovgivning i alverdens lande.”
Når klimasagsanlæg er godt udførte, så kan de lave en kæmpe påvirkning af landes svar på klimaforandringer, fortæller Higham:
“Det har vi set i Holland, Tyskland og en række andre europæiske lande,” siger Higham.
Ny klimalov i Holland
En af de mest kendte sager omhandler netop den hollandske regerings manglende handling i forhold til reduktion af CO2-udledning – en sag, der førte til, at den hollandske regering af højesteretten blev pålagt reducere udledningen og dermed ændre sin klimapolitik.
Højesteretten besluttede i 2019 at regeringen, stående overfor klimaforandringer, havde eksplicitte forpligtelser til at beskytte borgernes menneskerettigheder, hvorfor det var nødvendigt at reducere CO2-udledningen med 25 pct. fra 1990-niveauerne inden slutningen af 2020.
”Regeringer er også bundet af loven, ligesom alle andre,” forklarer juristen Catherine Higham og fortsætter:
”Og i særlig grad er regeringen bundet af grundloven og internationale love om menneskerettigheder. De skal handle i borgernes interesse, beskytte borgernes liv, ejendom, mad, sundhed, osv. Når regeringer ikke gør det, så kan (højeste-, red.) retten spille en rolle i forhold til at beordre en regering til at ordne fejlen. Dette princip ser vi ofte i de her klimasager, hvor regeringer ikke handler tilstrækkeligt på klimaforandringer.”
Tyske teenagere ændrer klimaloven
En anden sag omhandler ni tyske, aktivistiske teenagere, der i april 2021 vandt en sag mod den tyske regering. Landets højesteret afgjorde, at regeringens klimalov fra 2019 var uforenelig med grundlovsmæssige rettigheder – og teenagerne formåede at ændre landets klimapolitik for de kommende tre årtier.
“Denne sag fik langt større indflydelse end bare i Tyskland, fordi den har inspireret andre rundt omkring i verden til at lave lignende argumenter i deres sagsanlæg. Særligt i lande, der har retssystemer, som minder om det tyske,” siger Catherine Higham.
På hjemmesiden ”climate-laws.org” har LSE-forskerne lavet en offentligt tilgængelig database, hvor det er muligt at få indblik i forskellige tidligere eller igangværende sager i verden. Lige nu er der igangværende klimasagsanlæg i gang i 43 lande, fortæller Higham.
I Danmark startede Veganerforeningen i maj 2021 et sagsanlæg mod Danish Crown – EU’s største svineproducent. Veganerforeningen mener, at svineproducenten vildleder forbrugere i en kampagne, der lægger vægt på klimavenligt kød.
Desuden startede NGO’en Klimabevægelsen i oktober 2021 et sagsanlæg mod Transportministeriets plan om at opføre en kunstig halvø – ”Lynetteholmen” – i Københavns havn. Ifølge anklagerne tager planen ikke i tilstrækkelig grad højde for udledning af drivhusgasser og miljøet generelt.
Norges olierige undergrund
Det bekræftes af Christina D. Tvarnø, juraprofessor på CBS og forfatter til bogen ”Klimaret”, at klimaretssager er blevet en reel magtfaktor, der skaber forandring:
”Det er dog langt fra alle sager, som vindes af de NGO’er, som anlægger sagerne,” fortæller hun.
Det viser bl.a. den norske klimasag, hvor klimaorganisationerne tabte sagen ved den norske Højesteret om at beholde de norske fossile brændstoffer i undergrunden.
”Selv om de vundne sager stadig er få, vil klimaretssager være med til at påvirke klimalovgivningen,” siger professoren.
Dansk juraprofessor: ”En farlig tendens”
Peter Pagh, juraprofessor ved Københavns Universitet, kalder det ”farligt”, når domstole verden over begynder at pålægge regeringer en særlig klimapolitik.
”Klimarelaterede sagsanlæg er blevet et magtfuldt politisk værktøj. Men problemet er jo, at man har flyttet den politiske debat til retssalene, og det skal man være meget påpasselig med. Det har nogle helt andre og meget mere alvorlige konsekvenser,” siger han.
I flere sager er afgørelsen blevet, at enten regeringer eller firmaer skal handle mere end det, der er folkeretsligt bindende under Parisaftalen af 2015, fortæller juraprofessoren:
”Det er et legitimt synspunkt, at lande bør handle mere, men det problematiske er, at domstole nu begynder at afgøre, hvilke CO2-mål et land bør melde ind. Det er den virkelighed, vi har fået nu. I min forståelse er det farligt. Det vil sige, at der er noget, der højere end domstolene. Og så er man nærmest tilbage i naturretten,” siger han.
Så du mener, at en folkestemning, herunder frygten for klimakatastrofen, har spredt sig i en grad, så den påvirker dommene i retslokalerne?
”Nu er jeg ikke psykolog. Men det er klart, at når en tendens spreder sig i befolkningen, så kan den også blive ført videre af domstole. Det er ikke fordi, jeg ikke synes, at vestlige lande skal reducere mere CO2. Det burde bare ske efter en politisk diskussion og en folkeretsligt bindende aftale mellem nationerne. Det ville batte meget mere,” siger professoren, der foretrækker det, han kalder “folkerettens vej”:
“Det er hårdere og mere besværligt, og det bliver nogle lunkne kompromiser, men det er at foretrække. I stedet for international forhandling, diskussion og aftaler, så har vi nu rykket det et sted hen, hvor vi sidder for os selv og holder vores egne demonstrationer. Det kan vi da godt, men who cares? Vi har nogle gange en tendens til at tro, at verden består af de 13 pct., der er Vesten, men der er 87 pct. lande udenfor.”
