15. november 2021

Trods 10 år og fire tyfoner: Filippinske fiskere bliver mere bæredygtige

En lille gruppe filippinske kystfiskere har opnået det kendte MSC-mærke for bæredygtigt fiskeri. Det åbner vejen til at overhale store industrielle fiskere.

En forening af fiskere i Filippinerne er nu de første fiskere i landet til at opnå MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri. Foto: Tigeryan, iStock.

En forening af fiskere i Filippinerne er nu de første fiskere i landet til at opnå MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri. Foto: Tigeryan, iStock.

Efter 10 års certificeringsarbejde er det nu endelig lykkedes: En forening af fiskere i Filippinerne er blevet de første fiskere i landet til at opnå MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri.

Der er tale om en forening af små fiskere med over 500 små både, der alle vejer under tre tons. De fisker med line efter gulfinnet tunfisk i de filippinske farvande Mindoro-strædet og Lagunoy-golfen.

Arbejdet med certificeringen blev vanskeliggjort af, at området sidste år blev ramt af ikke færre end fire tropiske tyfoner, som smadrede adskillige fiskerlejer og flere af de små fiskefartøjer.

Havkender: Banebrydende udvikling

”Jeg ser det som en god nyhed, og faktisk er det lidt banebrydende, da tun ofte fanges af store industrielle fiskerivirksomheder, men de små fiskere i Filippinerne har altså med MSC-certificeringen overhalet de store indenom denne gang,” siger Verdensnaturfondens havspecialist Thomas Kirk Sørensen.

Han forklarer, at WWF vender tommelfingeren opad til de filippinske fiskeres godkendelse som bæredygtigt fiskeri, selvom organisationen ikke altid er enig med MSC omkring, hvilke fiskerier der reelt er bæredygtige og fortjener MSC-mærket.

For eksempel har WWF udtalt kritik af, at det danske jomfruhummerfiskeri i Kattegat med bundtrawl er blevet tildelt MSC-mærket sammen med andre bundslæbende fiskerier i regionen, særligt fordi fiskeriet ifølge WWF ødelægger havbunden. Men organisationen er enig med MSC denne gang:

”MSC-mærket virker efter min mening bedst de steder, hvor man går fra at have meget lidt eller ingen styr på regler og forvaltning og så til at begynde at sætte standarder. Jeg kender personligt en del til Filippinerne, og jeg ved, at der tidligere ikke rigtig var nogen regler eller standarder for fiskeriet dernede. Der kan jævnligt være andre arter som for eksempel hajer og marlin på krogen, og det spild gik man ikke så meget op i dengang,” fortæller han.

Miljømærke giver fiskere adgang til markedet

MSC-mærket er i dag både blevet en væsentlig adgangsdør til at sælge fisk til det globale marked, og den bæredygtige fisk giver også fiskerne en højere pris for deres fangst. Det blå-hvide fiskesymbol på fiskepakken i køledisken betyder, at der er sat en række krav til fiskeriet. Både med hensyn til, hvordan fiskeriet påvirker havnaturen, hvor effektivt selve fiskeriet er forvaltet og om bestanden af den konkrete art fisk eller skaldyr er robust, så der ikke sker overfiskning.

”Samtidig kan fiskene spores tilbage hele vejen fra en køledisk på Vesterbrogade til de fartøjer der har fanget fiskene,” fortæller Thomas Kirk Sørensen.

For at opnå mærket har fiskerne gennemgået et program for at opgradere fangstmetoderne til at blive mere bæredygtige. Fiskeriet er blevet certificeret af det uafhængige certificeringsvirksomhed SCS Global Services.

Jeg ser det som en god nyhed, og faktisk er det lidt banebrydende, da tun ofte fanges af store industrielle fiskerivirksomheder, men de små fiskere i Filippinerne har altså med MSC-certificeringen overhalet de store indenom denne gang

Thomas Kirk Sørensen, Verdensnaturfondens havspecialist

MSC-mærket

Det blå-hvide fiskesymbol betyder, at der er sat en række krav til fiskeriet. Både med hensyn til, hvordan fiskeriet påvirker havnaturen, hvor effektivt selve fiskeriet er forvaltet og om bestanden af den konkrete art fisk eller skaldyr er robust, så der ikke sker overfiskning