04. december 2022

Trend: Verdens byer graver nu deres gamle floder frem i lyset

Engang flød der langt flere floder og åer gennem verdens byer, men så blev mange af dem gravet ned for at gøre plads til biler. Det har nogle byer nu fortrudt, og det er blevet en hel trend at få dem op til overfladen igen. Det gør byen bedre at leve i, og beskytter mod hedebølger og klimaskybrud.

En turist kigger ud over den fritlagte Cheonggyecheon-flod i Seoul, Sydkorea. Foto: iStock

”Ja, det er dalen! Den rolige og mørke dal! Her blomstrer den køligere sommer i skyggen. Her holder de flygtige blomster længe…”

Sådan skrev den franske romantiske forfatter Victor Hugo i et digt om floden La Biévre, der i 1800-tallet slyngede sig ind gennem Paris.

Men digteren fornemmede måske allerede dengang, at dalen ikke altid ville holde sig frodig, for i samme digt raser han også mod den ”gale og snævre verden, hvor mennesket hver dag giver mindre plads til Gud!”

Der var i hvert fald mindre plads til floden. Paris voksede, og efterhånden blev Bièvre gravet ned under byens asfalt og trafik. I 1912 var den helt dækket til.

Mange andre af verdens floder og åer har også lidt samme skæbne som Bièvres kølige blomsterdal. Især i løbet af det 20. århundrede blev mange byers åer gemt og glemt. Vandløbene blev lagt ned under jorden i rør, og det skyldes især, at der var brug for mere plads til at få biler ind i byerne.

Men i dag er floden Bièvre på vej tilbage op i lyset. På tre strækninger er den igen blevet gravet op, og bystyret i Paris er i gang med at planlægge, hvordan yderligere syv strækninger kan fritlægges.

Artiklen fortsætter under billedserien

Læs digtet

Bièvre

Sådan ser åen Bièvre ud, før den flyder ind i Paris. Foto: iStock

Der er gang i en bevægelse

Projektet er ikke kun kommet i gang på grund af romantiske tanker om fortiden, men i høj grad også praktiske tanker om fremtiden.

Vi lever nu i en tid med global opvarmning, og om sommeren sveder pariserne ekstra meget i varmen, fordi temperaturen inde i byen er hele otte grader højere end i det omliggende landskab. Fordampningen fra vandet og træerne langs floden skal være med til at holde Paris kølig. Samtidig skal den åbne flod være med til at lede vandet væk, når der er skybrud.

Problemerne er globale, men det er løsningerne også. Mange andre steder i verden vil byerne nu også gerne have åerne tilbage op til overfladen. De sløjfer veje og parkeringspladser og graver vandløbene op igen. På engelsk kaldes det for ’daylighting’, fordi vandet igen skal op i dagens lys.

Og daylighting er helt sikkert en trend, der er på vej frem. Det siger landskabsarkitekt og adjunkt Anna Aslaug Lund fra Københavns Universitet. Hun har blandt andet forsket i, hvordan vi kan bruge naturens løsninger til at sikre vores byer mod de skybrud, der bliver flere af i takt med klimaforandringerne.

”Der er så utrolig mange projekter i øjeblikket omkring det her, og mange af projekterne handler om at bringe åer og vandløb op til overfladen. Man kan også sige, at det er en del af en generel bevægelse i retning af at skabe mere plads til natur i byerne,” siger Anna Aslaug Lund.

Flere byer har succes med at invitere naturen ind

Blandt andet nævner hun den sydkoreanske hovedstad, Seoul, som har haft succes med at grave en gammel flod op igen. Det har skabt en oase midt i den travle storby.

”Jeg har besøgt stedet i forbindelse med min forskning, og det er virkelig blevet et populært område, hvor der er en masse mennesker selv sent om aftenen. En del af floden har en mere urban karakter, lidt ligesom Århus Å, der jo også er en å, der er blevet trukket op til overfladen. Senere bliver den så mere naturlig, og får mere vegetation som buske og træer. Det er en succeshistorie,” siger Anna Aslaug Lund.

Hun nævner også et andet projekt, der ligger i byen Portland i den amerikanske stat Oregon. Her har byen gravet et tidligere vådområde tilbage til overfladen, og på den måde skabt en park, der hedder Tanner Springs Park.

I New York har bydelen The Bronx nu planer om at få en å kaldet Tibbet’s Brook frem igen og frigøre den fra kloaksystemet. Og i London er der ifølge Anna Aslaug Lund ’nærmest en hel borgerbevægelse’ for at få nogle af deres gamle underjordiske floder tilbage til overfladen.

”I det hele taget er der en bevægelse omkring at opleve byen som en del af landskabet. Og det er ikke bare en diskussion, vi har blandt landskabsarkitekter. Når jeg taler med venner og familie, så er det også noget, som flere og flere kan se kvaliteten i, at det faktisk er rarere at bo i en by, hvor der er træer langs gaderne, eller at en asfalteret parkeringsplads bliver omdannet til en park. Så jeg ser det som en meget stor bevægelse,” siger hun.

Færre veje og flere floder kan få trafikken til at flyde

Ifølge Anna Aslaug Lund er det ofte en svær balancegang, hvor meget plads man skal give til naturen inde i en by, hvor der bor mange mennesker. Men nogle gange kan der komme overraskende fordele ud af at give naturen mere plads.

For eksempel blev trafiksituationen i Seoul faktisk forbedret, da man nedlagde en motorvej gennem byen for at give plads til floden. Forklaringen er kompliceret, men det handler om, at det nogle gange faktisk gør trafikken værre, når der er flere veje, fordi det får bilisterne til at klumpe sig sammen på bestemte steder.

”Helt overordnet mener jeg også, at vi er nødt til at zoome ud og se på, om vi egentlig ønsker at have så mange biler i byerne. Det er klart, at der ofte vil være nogle borgere, der er imod det enkelte projekt, fordi deres lokale parkeringsplads måske bliver taget fra dem. Men de steder, hvor man har gravet gamle vandløb frem igen, der har man fået enormt mange rekreative kvaliteter ud af det,” slutter Anna Aslaug Lund.

Cheonggyecheon-floden går gennem Seoul. Tidligere var den gemt under beton og en hævet motorvej. Foto: CCBY ep_jhu