FAQ om Verdens Bedste Nyheder

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til hvordan vi arbejder med journalistik, er du velkommen til at kontakte Sophie Rytter på [email protected].

Hvad er Verdens Bedste Nyheder?

Verdens Bedste Nyheder er en uafhængig medieplatform for konstruktiv journalistik og kreativ kampagneenhed for folkelig oplysning. Vi formidler fremskridt og løsninger på verdens udfordringer – primært med fokus på udviklingslandene.

Skriver I kun positive historier?

Nej. Verdens Bedste Nyheder laver ikke ”positiv” journalistik, men konstruktiv journalistik. En af de mest sejlivede misforståelser er, at konstruktiv journalistik er ukritisk, positiv journalistik. En konstruktiv nyhed er dog ikke bare en positiv nyhed. Det er en nuanceret nyhed, hvor både godt og skidt bringes frem, og hvor man går kritisk og fair til alle kilder.

I den klassiske journalistik er det dybt lejret i DNA’en at fokusere på konflikt og problemer i samfundet. Det betyder blandt andet, at dækningen af udviklingslandene ofte får en overvægt af ’breaking´ nyheder om krige, sult- og naturkatastrofer. Det er alt sammen begivenheder og tilstande, der er en del af virkeligheden. Men det er langt fra hele billedet.

En væsentlig konsekvens af det er, at danskerne har en mere negativ opfattelse af situationen i udviklingslandene, end virkeligheden retfærdiggør. En meningsundersøgelse foretaget af YouGov i 2015 viste, at 55 % af danskerne tror, at verden er blevet værre gennem de sidste 20 år. Kun en fjerdedel af danskerne mener, at verden er blevet bedre. Men gennem de sidste 20 år er der sket enorme, positive forandringer i hele verden, når vi ser på områder som for eksempel levealder, velfærd, indkomst, uddannelse og sygdomsbekæmpelse.

Vores journalistik tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der handler om at løse nogle af verdens største udfordringer, for eksempel ekstrem fattigdom, global ulighed og klimaforandringer. Verdens Bedste Nyheders vision er, at alle danskere har en aktuel og nuanceret viden om verden. Vi tror på, at den nuancerede viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling.

Hvad ligger der bag kampagnebudskabet fra 2016: ’Vi har en plan – 17 nye Verdensmål”

Temaet for 2016 var, at verden har fået 17 nye Verdensmål, der skal sætte retning for en bedre fremtid for mennesker og planet. Målene handler nemlig om at tackle nogle af klodens største udfordringer, så både nuværende og kommende generationer kan få et bedre liv. FN har med målene besluttet, at vi senest i 2030 skal have udryddet ekstrem fattigdom, mindsket den globale ulighed og bremse klimaforandringerne.

Verdensmålene er en ambitiøs plan, men vi er heldigvis allerede nået et stykke af vejen. Siden 1990 er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, mindsket med næsten 70 procent. Nu skal vi helt i mål. Derfor skal alle – også danskerne – kende de nye Verdensmål. Jo flere der kender til målene, jo flere er med til at sikre, at vores politiske ledere levere på dem. Og jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet.

Hvorfor skal vi høre gode nyheder, når der er krig i Mellemøsten, og der er flere flygtninge end nogensinde?

Det er rigtigt, at der på verdensplan er flere flygtninge end nogensinde siden Anden Verdenskrig. Men det er ikke hele billedet på verden. Verdens Bedste Nyheder vil vise, at verden på en lang række områder er blevet bedre, og at milliarder af mennesker har fået bedre liv.

Krigen i Syrien er en katastrofe, der ikke må negliceres. Men det er også vigtigt at have det store perspektiv med: Faktisk er mængden af vold, krige og konflikter i denne periode historisk lav på verdensplan. Det skyldes både, at færre nu bliver dræbt, og at verdens befolkning samtidig er vokset. Gennemsnitsmennesket på jorden er derfor langt mindre påvirket af krig nu end tidligere.
Siden 1989 er der blevet ført tal over organiseret vold på verdensplan – både krige mellem stater, borgerkrige og konflikter mellem andre væbnede grupper som bander og narkokarteller. De seneste tal viser lige nu en stigning i voldsraterne fra den ellers historisk fredelige tid, vi har levet i siden årtusindskiftet. Denne stigning skyldes især konflikten i Syrien. Så voldsraterne er højere nu end for ti år siden – men stadig lavere end i 1980erne og 1990erne.

Tal fra Verdensbanken og FN viser, at gennem de sidste 25 år er en milliard mennesker kommet ud af ekstrem fattigdom, verdens sult er næsten halveret, børnedødeligheden er mere end halveret, to milliarder mennesker har fået adgang til rent vand, at befolkningen i udviklingslandene tjener næsten tre gange så meget. Det er også en del af virkeligheden. Alligevel viser en undersøgelse fra YouGov, at 55 procent af danskerne tror, at verden er blevet værre de sidste 20 år. Vores forestilling om verden er altså langt mere negativ, end virkeligheden retfærdiggør. Det er problematisk – og derfor deler vi Verdens Bedste Nyheder ud.

Hvad kommer Verdens Bedste Nyheder mig ved?

I øjeblikket flyder både traditionelle og sociale medier over af forfærdelige billeder og historier om millioner af mennesker, der flygter fra konflikt eller fattigdom. Men selvom det er sande historier, rummer de som sagt ikke hele sandheden om vores verden.
Vi risikerer, at fejlagtige forestillinger om verdens tilstand spænder ben for verdens videre udvikling. Hvis vi ikke tror på, at verden kan gøres til et bedre sted at være, er vi også mindre tilbøjelig til at prøve. Troen på, at vi kan gøre kloden til et bedre sted, er vores løftestang for arbejdet frem mod en verden uden fattigdom. FN mener, at vi kan nå det allerede i 2030 – men kun hvis den politiske tro og vilje er der. Derfor er det vigtigt, at vi får et mere nuanceret og retvisende billede af tingenes tilstand end udelukkende krig og katastrofer. Verden er blevet et bedre sted, vi ved det bare ikke. Det vil Verdens Bedste Nyheder gerne ændre på.

Vi laver journalistik ved at...

  • tage udgangspunkt i fremskridt, muligheder og løsninger på verdens udfordringer
  • være kritisk, men ikke negativ
  • tilføje perspektiv og globale trends – og vise den store historie i den lille
  • vise kilderne som aktive, handlende subjekter i stedet for passive objekter
  • skabe relationer til læserne ved at skabe håb og tro på fremtiden og inspirere til engagement.
  • gøre os umage og tage os god tid til research og sparring. Det er vigtigere for os end at være “breaking”.

 

 

Verdens Bedste Nyheder er tilmeldt Pressenævnet.

Mandagsmyter

Verdens Bedste Nyheder punkterer nogle af de sejlivede myter om udviklingslande, som mange os bærer rundt på. Læs alle myterne her.

God læsning

Der er de senere år skrevet flere bøger om konstruktiv journalistik – også på dansk. Her er et par forslag til videre læsning:

Ulrik Haagerup: En konstruktiv nyhed

Cathrine Gyldensted og Malene Bjerre: En håndbog i konstruktiv journalistik.