Konstruktiv journalistik

Verdens Bedste Nyheder fortæller om løsninger og fremskridt fra verdens udviklingslande. Vi skriver konstruktive nyheder, analyser og baggrundsartikler, og vi er redaktionelt uafhængige. Konstruktiv journalistik er et relativt nyt begreb, og vi får ofte spørgsmål til, hvordan vi arbejder. Her kommer derfor en introduktion genren.

Skal det være positiv journalistik?

En af de mest sejlivede misforståelser er, at konstruktiv journalistik er ukritisk ”positiv journalistik”. Men det er en myte. En konstruktiv nyhed er ikke bare en positiv nyhed. Det er en nuanceret nyhed, hvor både godt og skidt bringes frem, og hvor man går kritisk og fair til alle kilder.

Alligevel adskiller konstruktiv journalistik sig fra den klassiske journalistik på en række punkter. I den klassiske journalistik er det dybt lejret i DNA’en at fokusere på konflikt og problemer i samfundet. Det betyder blandt andet, at dækningen af udviklingslandene ofte får en overvægt af ’breaking´ nyheder om krige, sult- og naturkatastrofer. Det er alt sammen begivenheder og tilstande, der er en del af virkeligheden. Men det er langt fra hele billedet.

En væsentlig konsekvens af det er, at danskerne har en mere negativ opfattelse af situationen i udviklingslandene, end virkeligheden retfærdiggør. En meningsundersøgelse foretaget af YouGov i 2015 viste, at 55 % af danskerne tror, at verden er blevet værre gennem de sidste 20 år. Kun en fjerdedel af danskerne mener, at verden er blevet bedre. Men gennem de sidste 20 år er der sket enorme, positive forandringer i hele verden, når vi ser på områder som for eksempel levealder, velfærd, indkomst, uddannelse og sygdomsbekæmpelse. Det går bedre, end mange af os tror.

Håb skaber handling

Den konstruktive journalistik fordrer en nysgerrig og afbalanceret fremgangsmåde, hvor man forpligter sig til ikke kun at påpege problemer, men også afsøge løsninger. Derfor kaldes det også af nogle for løsningsorienteret journalistik.

Verdens Bedste Nyheder vil gerne bidrage til et mindre sort/hvidt billede af verden. Så vi ikke risikerer, at fejlagtige forestillinger om verdens udvikling spænder ben for verdens videre udvikling.

Hvis vi kun hører om alverdens dårligdomme, mister vi håbet. Og hvis vi ikke håber og tror på, at vi kan forandre verden, er vi også mindre tilbøjelige til at gøre forsøget.

Vi laver journalistik ved at...

  • tage udgangspunkt i fremskridt, muligheder og løsninger på verdens udfordringer
  • være kritisk, men ikke negativ
  • tilføje perspektiv og globale trends – og vise den store historie i den lille
  • vise kilderne som aktive, handlende subjekter i stedet for passive objekter
  • skabe relationer til læserne ved at skabe håb og tro på fremtiden og inspirere til engagement.

Mandagsmyter

Nr 3_Sult_2015_facebook&twitter225Verdens Bedste Nyheder punkterer nogle af de sejlivede myter om udviklingslande, som mange os bærer rundt på. Læs alle myterne her.

Tips til at skrive konstruktivt

Komposition:
Afdæk problemet og kom så med løsninger.

Kildebrug:
Vis nuancer af både helte og skurke – og gå kritisk og fair til alle kilder.

Giv stemme til dem, det handler om og brug gerne lokale eksperter.

Interviewteknik:
Stil udviklende og konstruktive spørgsmål.

 

Sprog:
Pas på med overvægt af positiv/negativt ladede ord.

Hold fokus på historien:
Historien skal give mening for læseren.

Den skal pege på løsninger, vise gode/stærke relationer, at hovedpersonen lykkes med noget, vise engagement fra hovedpersonen og/eller føre til at læseren engagerer sig.

God læsning

Der er de senere år skrevet flere bøger om konstruktiv journalistik – også på dansk. Her er et par forslag til videre læsning:

Ulrik Haagerup: En konstruktiv nyhed

Cathrine Gyldensted og Malene Bjerre: En håndbog i konstruktiv journalistik.