Igen i år afholder vi ungdomsparti­lederrunde. Billedet er fra Folkemødet 2017. Foto: Malte Kristiansen

Verdens Bedste Nyheder på Folkemødet 2018

Traditionen tro deltager Verdens Bedste Nyheder på Folkemødet i Allinge fra den 14. til den 16. juni.

På Folkemødet vil det være muligt at møde os rundt omkring på pladsen ligesom vi er medarrangør af en række arrangementer og debatter.

Du kan se VBNs Folkemødeprogram herunder – har du spørgsmål eller er du interesseret i at lave et Folkemødearrangement med VBN, er du altid velkommen til at sende en mail til Clara på [email protected].

Torsdag d. 14. juni 2018

Journalistikkens samfundsrolle: Breaking news eller nuancer

Vi starter torsdagen med at sætte journalistikkens samfundsrolle til debat i en tid, hvor mediernes vilkår ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Skal den være breaking og beskidt, eller skal den belyse nuancer og løsninger? Er de to gensidigt udelukkende – og er der overhovedet plads til begge dele i nutidens mediebillede?

Redaktør Sophie Rytter leder slagets gang når et panel bestående af Jonas Rathje, Chefredaktør på BT/MX, Søren K. Willemoes, debatredaktør på Weekendavisen og Ulrik Haagerup, CEO Constructive Institute diskuterer, hvilken rolle journalistikken kan og skal spille i dag.

Tid og sted

Torsdag d. 14. juni kl. 16-17
F16 – Skurvognen

Læs mere og se Folkemøde-eventen

Ungdoms­parti­leder­runden: Generation Verdensmål

Vi slutter torsdagen med at lade den generation, der er unge nu diskutere verdensmål, ligestilling og unge som globale aktører.

Det er deres engagement, optimisme og indflydelse der er altafgørende for at nå de ambitiøse Verdensmål, men hvad vil I gøre for at skabe bæredygtig udvikling i Danmark og i resten af verden, så vi når i mål med Verdensmålene i 2030?

Vi lader formændene for de danske ungdomspartier komme med et bud.

Tid og sted

Torsdag d. 14, juni kl. 17-18
C3 – Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Læs mere og se Folkemøde-eventen

Arrangeres i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd

Fredag d. 15. juni 2018

Lyttedialog: Tror du på Generation Verdensmål?

Sammen med en lang række partnere sætter vi fredag fokus på, om de danske elever og studerende de rette kompetencer, indsigt og den rette dannelse til at udnytte de muligheder og konkurrencefordele der ligger i FN’s 17 Verdensmål?

Lærere, elever, eksperter, politikere og andre deltagere i lyttedialogen, der vil bidrage til at belyse spørgsmålet: Tør vi tro på Generation Verdensmål?

Tid og sted

Fredag 16.30-17.30
A2 – Verdensmålenes Telt

Læs mere og se Folkemøde-eventen

Arrangeres i samarbejde med ASTRA, Danske erhvervsskoler og gymnasier, Ungdomsbyen, Operation Dagsværk, Landssammenslutningen af Handelselever, Danske studerendes fællesråd, Gymnasiernes Lærerforening, Mellemfolkeligt Samvirke, CBS Prime, Chora Connection

Verdensmåls Bezzerwizzer

Ved du, at verden har en plan? Er du klogere end din kollega, ven eller søster, når snakken falder på konkrete løsninger på, hvordan vi sammen kan afskaffe ekstrem fattigdom, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringerne?

Så kig forbi, når vi slår dørene op til fredagens sjoveste Folkemøde-event: Verdenspremiere på Bezzerwizzer quizzen om de 17 Verdensmål.

Tid og sted

Fredag 19.30-20.30
A2 – Verdensmålenes Telt

Læs mere og se Folkemøde-eventen

Arrangeres i samarbejde med CARE Danmark, Dansk Industri og Bezzerwizzer.

Lørdag d. 16. juni 2018

Til gruppeeksamen hos Generation Verdensmål

Vi starter lørdagen med at sætte fokus på de forskellige Verdensmåls-løsninger, der allerede findes i Danmark og globalt ved at give ordet til de rollemodeller fra erhvervsliv, civilsamfund og dansk politik, der allerede handler på Verdensmålene.

Spørgsmålet er imidlertid, om løsninger der præsenteres er gode nok? Til at vurdere det vil Verdensmåls-ambassadørerne fra Københavns Kommunes folkeskoler sætte rammen for eventen og vurdere de løsninger, de forskellige sektorer repræsenterer.

Tid og sted

Lørdag 14.30-16
A2 – Verdensmålenes Telt

Læs mere og se Folkemøde-eventen

Arrangeres i samarbejde med DI

Ups! Vi har købt en ø. Hvad skal du og vi med en Ungdomsø?

Vi slutter folkemødet på en ø, for Danmark har fået en Ungdomsø. Den åbner i 2019, men allerede nu er der brug for unge, der vil være med til at udfylde rammerne og starte aktiviteter op.

Derfor inviterer vi indenfor til Workshop, hvor vi skal diskutere hvad unge kan gøre for Ungdomsøen, og hvad Ungdomsøen kan gøre for dig som ung. Det bliver sjovt, anderledes og overraskende – og der bliver både mulighed for at blive klogere på øen og for at sætte sig selv i spil.

Læs mere og se Folkemøde-eventen

Tid og sted

Lørdag 16.30-18
D10 – VILLA GODE LIV

Arrangeres sammen med Spejderne, Ungdomsøen Højskolerne, Rappolitics og kunstneren Mormor.