Mål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

12.1
Vi skal gennemføre 10-års rammeprogrammet for bæredygtigt forbrug og produktion (10YFP). De udviklede lande skal gå i front, men alle lande skal gøre deres del, med hensynstagen til udviklingen og kapaciteten i udviklingslandene.

12.2
Inden 2030 skal vi nå frem til at bruge og håndtere naturressourcer bæredygtigt.

12.3
Inden 2030 skal vi halvere det globale madspild pr. person, både i forretninger og hos forbrugerne. Vi skal også reducere madspild i produktionen og leverandørkæderne, heriblandt tab af afgrøder efter høsten.

12.4
Inden 2020 skal vi nå frem til at håndtere alle kemikalier og spildprodukter på en miljømæssigt fornuftig måde, i hele deres livscyklus. Udslippet af disse stoffer til luften, vandet og jorden skal nedbringes i betydelig grad, for at minimere skaderne på menneskers helbred og miljøet. Dette skal ske i overensstemmelse med internationalt vedtagne rammebestemmelser.

12.5
Inden 2030 skal vi nedbringe affaldsmængden betydeligt, gennem forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse.

12.6
Vi skal opmuntre virksomheder til at arbejde bæredygtigt. Dette gælder især for de store og multinationale virksomheder. Samtidig skal virksomhederne opfordres til at indarbejde bæredygtighedsinformation i deres årsrapporter.

12.7
Vi skal fremme bæredygtigt offentligt indkøb, i overensstemmelse med nationale politiske beslutninger og prioriteter.

12.8
Inden 2030 skal vi sikre, at mennesker overalt har den relevante viden og oplysning for at fremme bæredygtig udvikling og leve deres liv i harmoni med naturen.

12.a
Vi skal støtte udviklingslandene i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtigt forbrug og produktion.

12.b
Vi skal udvikle og indføre redskaber til at få overblik over effekterne af bæredygtig turisme, der skaber jobs og fremmer lokal kultur og produkter.

12.c
Vi skal gentænke de ineffektive støtteordninger til fossile brændsler, fordi de opfordrer til spild af ressourcer. Det skal ske ved at fjerne skæv-vridninger i markedet, i overensstemmelse med nationale omstændigheder. Blandt andet ved at omlægge beskatning og ved at udfase de skadelige støtteordninger, på en måde der afspejler deres påvirkning af miljøet. Her skal vi samtidig tage hensyn til udviklingslandenes tilstand og specifikke behov, og vi skal minimere de mulige negative påvirkninger af disse landes udvikling, på en måde der beskytter de fattige og de berørte samfund.

Dette er Verdens Bedste Nyheders egen oversættelse af Verdensmålenes delmål fra engelsk til dansk.Vi har gjort os umage for at gengive delmålene korrekt, og samtidig gøre dem mere læsbare.

Se den oprindelige engelske aftaletekst som FN har vedtaget her: GlobalGoals.org

Rwanda får bedre arbejdsvilkår

Miljøorganisationer: Bæredygtig palmeolie bedre end ingen palmeolie

Dansk app beskytter Cambodjas skove

Flere diamanter til Sierra Leones skoler

Ghana sparer på vandet med dansk teknologi

Der er noget i gære i Ghana

Afrikanske lande siger nej til Europas beskidte olie

Nye regler mod ulovligt tømmer bærer frugt

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere