FNs verdensmål mål 4 kvalitetsuddannelse uddannelse bæredygtighed

Foto: CCBY GlobalPartnership for Education

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

Selvom alle verdensmålene er vigtige og hænger sammen, er verdensmål 4 om god uddannelse til alle måske alligevel det vigtigste af alle målene. Det mener eksperten i bæredygtig udvikling Jeffrey Sachs fra Columbia University, og han er ikke alene i den vurdering. Målet er også det mest populære blandt de næsten ti millioner mennesker, der stemte i FN’s online afstemning ”MyWorld”, hvor alle mennesker var inviteret til at vælge, hvilke mål for verden, der var vigtigst for netop dem og deres familie. Pointen er klar: Uddannelse er det grundlag, der både gør os i stand til at gøre forstå og gøre noget ved verdens problemer og samtidig gøre livet bedre for os selv.

Læs mere

kvalitetsuddannelse uddannelse FNs verdensmål for bæredygtig udvikling mål 4

Selvom det stadig er langt fra alle, der får en god uddannelse, er det heldigvis gået fremad med adgang til uddannelse i verden de seneste årtier. Hvor det i 1970 kun var cirka 75 procent af verdens befolkning, der gennemførte grundskolen, steg tallet til over 80 procent i firserne, og fra 2000 steg tallet igen, så over halvfems procent af verdens børn i dag gennemfører. Hvor det tidligere oftere var drengene, der fik muligheden, er der nu næsten lige mange drenge og piger, der starter i skole.

Men det er ikke nok at sidde på skolebænken; man skal også lære noget. I nogle udviklingslande er undervisningen stadig så ringe, at kun omkring halvdelen af børnene har lært at læse, når de går ud af skolen. Men det bliver langsomt bedre. UNESCO vurderer, at godt 83 procent af verdens unge mellem 15 og 24 år kunne læse og skrive i 1990. Seneste vurdering fra 2010 viser, at tallet er steget til lidt over 90 procent.

De boglige færdigheder er dog kun en del af den samlede uddannelse, som også skal danne børnene til at kunne leve sammen fredeligt og forstå menneskets forhold til naturen. Begge dele er kritisk vigtige for en bæredygtig fremtid, skriver FN i deres seneste rapport om status på verdensmålene.

Delmål for Verdensmål 4: Kvalitets­uddannelse

4.1
Inden 2030 skal vi sikre, at alle piger og drenge gennemfører grundskole og ungdomsuddannelse af en høj kvalitet, så børnene opnår relevant og effektiv læring. Adgangen til disse uddannelser skal være gratis og lige for alle.

4.2
I 2030 skal alle piger og drenge have adgang til tilstrækkelig udvikling, omsorg og skoleforberedelse i førskolealderen, så de er klar til at starte i skole.

4.3
Alle kvinder og mænd skal have lige adgang til videregående kvalitetsuddannelse inden 2030, til en overkommelig pris. Det kan være teknisk eller håndværksmæssig uddannelse, eller universitetet.

4.4
Inden 2030 skal vi i betydelig grad forøge antallet af unge og voksne, der har relevante kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Heriblandt de tekniske og håndværksmæssige evner, der gør det muligt at starte egne virksomheder og skabe anstændige arbejdspladser.

4.5
I 2030 skal der ikke længere være uligheder mellem kønnenes uddannelse. Vi skal også sikre lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsfaglig træning for udsatte grupper, herunder personer med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer.

4.6
Inden 2030 skal vi sikre, at alle unge og en betydelig del af voksne mænd og kvinder kan læse, skrive og regne.

4.7
Inden 2030 skal vi sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det inkluderer blandt andet uddannelse i bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene, promovering af en fredelig og ikke-voldelig kultur, verdensborgerskab samt påskønnelse af kulturel diversitet og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

4.a
Vi skal bygge og opgradere uddannelsesfaciliteter med opmærksomhed på både piger og drenges behov, og også med fokus på de handicappede. Alle skal have sikre, ikke-voldelige, inklusive og effektive læringsmiljøer.

4.b
Inden 2020 skal vi i betydelig grad forøge antallet af stipendier, der er tilgængelige for udviklingslandene. Især for de mindst udviklede lande, små ø-udviklingsstater og afrikanske lande. Stipendierne skal være til optagelse på højere læringsanstalter, herunder erhvervsuddannelser og uddannelser inden for informations- og kommunikationsteknologi, teknik, ingeniørarbejde og forskning. Der skal gives stipendier i udviklingslandene til både at studere i andre udviklingslande og i udviklede lande.

4.c
Inden 2030 skal vi forøge antallet af kvalificerede lærere betydeligt, blandt andet gennem internationalt samarbejde om læreruddannelse i udviklingslande. Det gælder især i de mindst udviklede lande og små ø-udviklingsstater.

Dette er Verdens Bedste Nyheders egen oversættelse af Verdensmålenes delmål fra engelsk til dansk.Vi har gjort os umage for at gengive delmålene korrekt, og samtidig gøre dem mere læsbare.

Se den oprindelige engelske aftaletekst som FN har vedtaget her: GlobalGoals.org

Relaterede nyheder

Kenya indfører gratis bind til skolepiger

Forældre fremstiller bind til deres døtre

Ny FN-rapport gør status: Et kvart århundrede og et kvantespring for verden

40 unge deltog i Vi Cykler for Verdensmålene. Her fremlægger de deres ønsker og håb for 2030 hvor Verdensmålene har deadline

Unge cykler på ministerbesøg med klare ønsker for verden

Flere diamanter til Sierra Leones skoler

Kvinder lærer at læse i kirken

Børnevenlige zoner i Iraks lejre

Manden som tegnede en bedre verden

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere