FNs verdensmål mål 15 livet på land klima bæredygtighed

Foto: CC-BY Susanne Nilsson

Mål 15: Livet på Land

Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet

Verdens natur og dyreliv er under hårdt pres: Siden 1970 er halvdelen af alle verdens vilde dyr forsvundet. Årsagen er både, at mennesker har jaget og dræbt for mange af dyrene, og at deres naturlige levesteder er blevet mere eller mindre ødelagt. De livsvigtige planter og svampe er også på retur mange steder, fordi folk rydder jorden til fordel for kvæg eller afgrøder.

Men selvom det samlede billede er meget alvorligt, er der er også positive ting at fortælle. Halvfjerdserne var ikke kun starten på nedgangen for naturen, men det var også et årti, hvor mange mennesker blev mere opmærksomme på menneskers brug og misbrug af naturen. Det begyndte både at gå op for folk, at arter kan uddø for evigt, og at vi kan gøre noget for at undgå det.

Læs mere

livet på land klima FNs verdensmål for bæredygtig udvikling SDG mål 15

Den erkendelse blev starten på mange miljøbeskyttelsesbevægelser og organisationer, der stadig arbejder på at oplyse folk og redde de truede arter. Organisationernes arbejde har været en af de vigtigste grunde til, at mange af de mest velkendte og populære truede dyrearter i dag er blevet reddet på randen af udryddelse. Blandt andet er der i dag blevet betydeligt flere pandaer og tigere i den vilde natur end for 20 år siden, selvom antallet stadig er langt fra det oprindelige.

Andre arter har været mindre heldige. For eksempel falder antallet af elefanter og næsehorn stadig, fordi deres horn og stødtænder kan sælges for enorme summer, især til Kina. Men på det seneste er den kinesiske regering begyndt at sætte ind overfor elfenbenshandlen, og der er derfor stadig et forsigtigt håb for de store tykhuder.

Vi bør ikke glemme, at sjældne dyrearter også er vigtige at beskytte og bevare, selvom de måske ikke er så søde, smukke eller imponerende som pandaer, tigere og elefanter. Men når man beskytter store naturområder for at hjælpe f.eks. tigeren, hjælper man med ét slag også alle andre arter af dyr og planter i samme område.

Verdensmål 15 om livet på land handler ikke kun om at hegne naturen ind i fredede reservater, vi ikke må røre. Et vigtigt nøgleord er, at vi skal sikre bæredygtig brug af naturens ressourcer. Det vil blandt andet sige, at vi også fremover skal kunne gå på jagt, fælde træer og fiske, men at det skal ske på en måde, så vi ikke permanent ødelægger den natur, der giver os de muligheder. Den pointe er ikke kun vigtig for, at vi i den industrialiserede del af verden kan se idéen i at beskytte naturen, men også for at oprindelige folk, der bor i for eksempel regnskoven, kan få juridiske rettigheder til at blive boende og fortsætte med at bruge skoven på en bæredygtig måde.

Delmål for Verdensmål 15: Livet på Land

15.1
Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt. Det gælder især skove, vådområder, bjerge og områder med mangel på vand, i overensstemmelse med internationale aftaler.

15.2
Inden 2020 skal vi styrke bæredygtig håndtering af alle former for skove. Vi skal stoppe afskovning og genoprette skove, der er blevet delvist ødelagt. På globalt plan skal vi både genplante betydeligt mere fældet skov og også plante langt mere ny skov.

15.3
Inden 2030 skal vi bekæmpe ørkendannelse og genoprette områder med forringet jordbund, heriblandt områder der er påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelser. Vi skal stræbe mod at opnå en verden, hvor jordkvaliteten er i balance.

15.4
Inden 2030 skal vi beskytte og bevare bjergenes økosystemer, heriblandt deres biodiversitet. Det skal gøre bjergområderne bedre i stand til at levere de ressourcer, der er nødvendige for bæredygtig udvikling.

15.5
Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede arter og forhindre, at de bliver udryddet.

15.6
Vi skal fremme fair og ligelig fordeling af fordelene ved at bruge genetiske ressourcer. Samtidig skal vi fremme passende adgang til disse ressourcer, som det er aftalt internationalt.

15.7
Vi skal skride til handling øjeblikkeligt for at gøre en ende på krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter af dyr og planter. Vi skal sætte ind mod både udbud og efterspørgsel efter de ulovlige naturprodukter.

15.8
Inden 2020 skal vi indføre foranstaltninger for at forhindre indførelsen af naturfremmede arter. Deres skadevirkninger på land- og vandbaserede økosystemer skal reduceres i betydelig grad, og vi skal kontrollere eller fjerne de mest problematiske arter.

15.9
Inden 2020 skal vi gøre værdien af økosystemer og biodiversitet til en integreret del af national og lokal planlægning, udviklingsprocesser og strategier samt afrapportering for fattigdomsbekæmpelse.

15.a
Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig måde.

15.b
Vi skal mobilisere betydelige ressourcer fra alle kilder og på alle niveauer for at finansiere bæredygtigt skovbrug og give tilstrækkelig motivation til udviklingslandene for at fremme den form for skovbrug. Dette omfatter også beskyttelse af eksisterende skov og genplantning af fældede skovområder.

15.c
Vi skal styrke den globale opbakning til at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter, heriblandt ved at forøge lokalsamfundenes evne til at leve på en bæredygtig måde.

Dette er Verdens Bedste Nyheders egen oversættelse af Verdensmålenes delmål fra engelsk til dansk.Vi har gjort os umage for at gengive delmålene korrekt, og samtidig gøre dem mere læsbare.

Se den oprindelige engelske aftaletekst som FN har vedtaget her: GlobalGoals.org

Relaterede nyheder

Slut med plastikposer i Kenya

Foregangslande over hele verden siger nej til plastikfrås

Miljø­organisationer: Bæredygtig palmeolie bedre end ingen palmeolie

Dansk app beskytter Cambodjas skove

Iraks myrområder stiger på ny

Nye regler mod ulovligt tømmer bærer frugt

Bedre beskyttelse af truede dyr

Mangrover danner mur mod tyfoner

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere

Læs mere