Christensen & Co Arkitekter A/S

Christensen & Co (CCO) er en dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen grundlagde i 2006 virksomheden, som i dag beskæftiger cirka 50 medarbejdere. Vi har været underskriver af  FN’s Global Compact om virksomheders samfundsansvar siden 2010. Det betyder blandt andet, at vi systematisk vurderer nye byggeprojekter og samarbejdspartnere for at sikre, at både miljø-, energi-, arbejds- og ledelsesforhold er i orden. Vi vil gerne kunne forklare og forsvare, det vi gør – både over for os selv og omverdenen.

Arkitektur sætter store synlige spor i samfundet, og det ansvar tager vi alvorligt. For os er bæredygtighed dog andet og mere end lavt energiforbrug og miljørigtige materialer. Vores ambition er at bygge på en måde, der skaber langsigtet værdi for både brugere og samfund. Bygninger, hvor hensyn til miljø, mennesker og økonomi, går hånd i hånd.

Christensen & Co er med i initiativet om at sprede Verdens Bedste nyheder, fordi det er vigtigt at sprede de positive resultater fra udviklingslandene.

Vores samarbejde med Verdens Bedste Nyheder viser samarbejdspartnere og omverdenen, at vi tager vores CSR politik alvorligt. Vi er stolte af at være med til at formidle konkrete fremskridt i udviklingslandene.

Del

Relaterede Nyheder