CPH: DOX

CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden. Festivalen er et centralt mødested og et vigtigt udstillingsvindue for dansk dokumentarfilm – både nationalt og internationalt.

De insisterer på at indfri det forandringspotentiale, som kunst og dokumentarfilm har til at ændre den sociale kontekst. CPH:DOX tror på, at filmens appellerende format kan formidle komplicerede problemstillinger på vedkommende, refleksiv og dybdeborende vis.

CPH:DOX og Verdens Bedste Nyheder

I 2014 satte CPH:DOX fokus på fem megatrends, hvoraf den ene var ’Africa Rising’. I den forbindelse arrangerede Verdens Bedste Nyheder, Dansk Industri og CPH:DOX et særarrangement, der satte særligt fokus på denne udstilling.

I 2015 blev samarbejdet mellem CPH:DOX og Verdens Bedste Nyheder endnu tættere, da CPH:DOX bliver samarbejdspartner på Verdenstimen. Både i 2015 og 2016 lavede CPH:DOX en reklamevideo med Hella Joof for Verdenstimen, som begge år blev set af mange på sociale medier. CPH:DOX har med deres produktioner været med til at skabe stor opmærksomhed omkring Verdens Bedste Nyheder og Verdenstimen.

 

 

Del

Relaterede Nyheder