Danske Spil

For Danske Spil er åbenhed omkring de dilemmaer, vi er født med som spilselskab en vigtig del af vores arbejde med ansvarlighed. Vi vil gå forrest, når det kommer til ansvarlighed blandt spilleudbydere i Danmark, det er blandt andet derfor, vi er partnere i Verdens Bedste Nyheder.

Adm. direktør Susanne Mørch Koch

Danske Spil er ejet af danskerne, og det er vi stolte af. Vi har et helt særligt ansvar for, at de penge, vi sender tilbage til samfundet, bliver tjent ordentligt og ansvarligt. For Danske Spil hænger ansvarlighed og indtjening sammen. Vi vil ikke tjene penge på sårbare grupper i samfundet, herunder folk med spilproblemer eller børn og unge. Ligesom vi heller ikke vil samarbejde med personer, der misbruger vores spil til kriminalitet og svindel. Vi vil gå forrest, når det kommer til ansvarlighed blandt spilleudbyderne i Danmark. Og vi vil også stille krav til konkurrenter og lovgivere om at sikre, at vi får taget fat ved roden af problemet og ikke kun fikser vores egen baghave.

For Danske Spil er vores ambition klar – spil er underholdning og skal blive ved med at være det. Det betyder, at vores kunder skal spille med omtanke. Vi har fokus på at forebygge og hjælpe de spillere, for hvem spillet er ved at tage overhånd. Vi har stort fokus på håndhævelse af aldersgrænserne, da spil er underholdning for voksne, ikke for børn. Vi går forrest i bekæmpelse af hvidvask og har derfor pålagt os selv strengere krav end loven foreskriver. Dette er blot noget af det arbejde med ansvarlighed, som vi udfører hver dag, året rundt.

Verdens Bedste Nyheder og Verdensmålene

Danske Spil støtter Verdens Bedste Nyheder, fordi vi arbejder målrettet med Verdensmålene. Hos Danske Spil følger vi de prioriteter, der i særlig grad berører vores forretning. For eksempel ved at øge den positive samfundsværdi, vi skaber, og der hvor vi påvirker mennesker, økonomi og samfund blandt andet med de mere end tre mio. kr. vi hver eneste dag giver videre til Danmarks sport- og foreningsliv. Det er særligt målene ”Sundhed og trivsel”, ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”, ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” og ”Ansvarligt forbrug og produktion”, som berører Danske Spil, og hvor vi i arbejdet med ansvarlighed sætter ind.

Vi deler Verdens Bedste Nyheder på vores sociale medier. På Verdens Bedste Morgen deler vi aviser ud til vores medarbejdere og gør desuden opmærksom på kampagnen internt via vores intranet.

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel

Læs mere

Verdensmål 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Del

Relaterede Nyheder