Merkur

Hos Merkur Andelskasse støtter vi op om Verdens Bedste Nyheder, fordi vi gerne vil understrege, at det rent faktisk er muligt at gøre en forskel. I Merkur arbejder vi i overensstemmelse med FNs Verdensmål for at gøre samfundet mere bæredygtigt, og hvis vi skal have flere til at arbejde i samme retning, er det enormt vigtigt, at de gode historier bliver fortalt.

Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur Andelskasse

Merkur Andelskasse blev grundlagt i 1982 og er et pengeinstitut, der ønsker at fremme bærdygtig samfundsudvikling. Det betyder blandt andet, at hovedparten af vores udlån går til virksomheder og projekter inden for miljø, kultur og det sociale område. Vores grundopfattelse er, at verden er en sammenhængende helhed, og når vi låner ud til virksomheder og projekter, vurderer vi dem ikke kun ud fra deres økonomi, men også om de passer på klodens samfund og natur. Gennemsigtighed er også en vigtig del af Merkur, og derfor har vi samlet alle de virksomheder, der har lån eller kredit i Merkur på minepengegørgavn.dk.

Vi er også et pengeinstitut for privatkunder, hvor vi kan hjælpe med alt lige fra boliglån til pensionsordninger. Som privatkunde i Merkur kan du eksempelvis være med til at gøre en forskel gennem en CO2 Sparekonto, hvor Merkur donerer en sum penge hvert år til vedvarende energiprojekter i tredjeverdenslande. Du kan også investere dine penge i eksempelvis svanemærkede investeringsfonde eller i såkaldte impact investeringer, hvor det netop handler om at gøre en forskel.

Hvorfor er I med i Verdens Bedste Nyheder?

Merkur Andelskasse arbejder sammen med Verdens Bedste Nyheder, fordi vi har en ambition om at gøre verden mere bæredygtig. Det er nemlig ikke muligt at skabe en bæredygtig verden, hvis vi ikke selv producerer og forbruger bæredygtigt, og det er også derfor, at vi låner ud til virksomheder og projekter, der bidrager til en samfundsudvikling, der holder på lang sigt.

Merkur støtter op om de 17 Verdensmål, fordi vi gerne vil passe på vores verden, mindske ulighed og øge muligheder og værdighed. Vores næste generation skal også kunne leve på denne jord, og derfor skal vi også gøre vores ressourceforbrug så bæredygtigt som muligt.

 

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling

Del

Det gør vi

For os er de gode nyheder enormt vigtige, og det vil vi også gøre vores kunder opmærksomme på. Derfor deler vi de gode nyheder og oplyser vores kunder om Verdensmålene i vores kundemagasin Pengevirke, på vores hjemmeside og på Merkurs Facebookside.

Relaterede Nyheder