Modström

Som en mindre dansk modevirksomhed tror vi på, at mange små gerninger kan gøre en samlet stor forskel for at fremme den bæredygtige udvikling. Vi mener at det er vigtigt at behandle hinanden og miljøet med omtanke og bidrager derfor til adskillige af Verdensmålene i vores daglige arbejde.

Cecilie Werenberg, Designer

Modström er en dansk modevirksomhed etableret af Helle Wagner i 2004. På vores hovedkontor i København sidder omkring 20 dedikerede medarbejdere inden for design, salg, indkøb og marketing. Modström’s univers er karakteriseret ved farverige prints og feminine silhuetter relevant for en bred skarre af kvinder, og vores kollektioner distribueres i over 400 retailers i Norden foruden i en lang række lande i Europa såsom Tyskland, Holland og Belgien.

Modström er indgået i partnerskab med Verdens Bedste Nyheder, da vi deler en passion for at fremme formidlingen af positive nyheder. Hos Modström er vi bevidste om vores ansvar som aktør i modebranchen, og derfor arbejder vi ud fra UN Global Compacts 10 principper, som dækker over menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og antikorruption.

Hvilke Verdensmål arbejder I med? Og hvorfor?    

Ud fra vores arbejde med de 10 principper bidrager vi til en række af Verdensmålene, hvor vi særligt sætter fokus på mål 1, 8, 12 og 13.

Mål 1: Afskaf fattigdom

Vores primære produktion ligger i Østasien, hvor vi bidrager til at fremme økonomisk vækst og skabe arbejde til de lokale.

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Hos Modström stræber vi efter at opbygge et tæt samarbejde med vores leverandører. Vi har få leverandører, som vi besøger jævnligt i forsøget på at skabe tillid og gennemsigtighed for begge parter. Vi stiller krav til, at vores leverandører underskriver vores Code of Conduct og generelt støtter op om UN Global Compatcs 10 principper for at sikre gode arbejdsforhold på fabrikkerne. Ydermere støtter Modström Nonprofitorganisationen DINNødhjælp arbejde med børns rettigheder i Nigeria.

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Hos Modström er vi bevidste om vores ansvar for miljøet, og vi stræber efter at producere med omtanke. Hvert år producerer vi omkring 12 styles i recycle polyester, som er lavet af brugte plastikflasker. Derudover stiller vi krav til, at vores leverandører overholder EU’s REACH regulering om kemikalieforbrug. Vi tror på, at information er nøglen til forandring, hvorfor vi opfordrer vores forbrugere til at tænke over, hvordan de behandler tøjet, så produktet opnår længst levetid mulig.

Mål 13: Klimaindsats

Hos Modström er vi stærkt imod forbrændingen af tøj, der ikke kan videresælges, hvorfor denne metode aldrig bliver brugt. I stedet for søger vi efter alternative løsninger såsom genanvendelse af tøjfibrene. I forsøget på at udlede mindst mulig CO2 ved levering af vores kollektioner stræber vi efter at benytte søfragt frem for flyfragt, da flytransport er en af de største syndere af CO2-udledning.

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom

Læs mere

Verdensmål 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Del

Relaterede Nyheder