29. marts 2020
80 millioner mangrovetræer beskytter Senegals kyster
100.000 mennesker har plantet 80 millioner mangrovetræer i Senegal for at beskytte landet mod stigende vandstande.
Mangrovetræerne er vigtige for befolkningen i Senegal, og de kæmper for at få dem tilbage til landets kyster. Foto: Bachellier Christian CCBY
De seneste 11 år har Senegal kæmpet et brag af en kamp for at plante mangrovetræer langs landets kyster og floder, som skal beskytte landets kyster mod trusler fra klimaforandringer. I det vestafrikanske land, der har 500 km. atlanterhavskystlinje, spiller mangrovetræerne en afgørende rolle for både mennesker og natur. Mangroven er en unik samling af træer og buske, der er en del af et vigtigt økosystem. De lokale er afhængige af de fisk og krebsdyr, der lever og yngler blandt mangrovens rødder. Mangroven filtrerer salt fra havvandet, som giver landmænd mulighed for at dyrke jorden langs kysten, og den beskytter afgrøder og landsbyer mod oversvømmelser.
”Det er meget vigtig at få genoprettet det økosystem, som mangrovetræerne er en del af,” siger Lars Holger Schmidt, der er seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og har arbejdet med skovbrugsudviklingsprojekter i Asien og Afrika i 10 år.
Den naturlige bølgebryder
Mangrove findes kun på tropiske og subtropiske breddegrader, og er en samling af træer, buske og planter, der har tilpasset sig til at leve i både salt og ferskvand. Mangrove er en effektiv måde at lave kystsikring på. En bølge mister 75 procent af sin energi, når den pløjer gennem mangroveskov, der således beskytter kyster mod oversvømmelse og jorderosion.
Senegal tog sagen i egen hånd
Siden 1970’erne er omkring 25 procent af Senegals mangroveskove gået tabt, skriver organisationen Livelihoods Fund, der støtter plantningen af mangrovetræer i landet. Mange af mangrovetræerne blev fældet for at gøre plads til infrastruktur og landbrugsjord. Men mangrovens helt særlige egenskaber kan ikke undværes i et land som Senegal.
”Rydningen af mangrovetræer er en enorm udfordring for de lokale samfund, der er afhængige af mangroves særlige evne som filtreringssystem. Den filtrerer salt ud af vandet, hvilket gør, at afgrøder kan gro ved havvandet. Når vandet bliver for salt, dør afgrøderne. Derudover er mangrovens rødder et vigtigt levested for fisk og krebsdyr. Samtidig er mangrovens rødder vigtige i forhold til at sikre kyster mod flodbølger, storme og stigende vandstand,” forklarer Lars Holger Schmidt.
I Senegal har de taget sagen i egen hånd for at få mangrovetræerne tilbage til landets kyster. I 2009 startede den tidligere miljøminister Haidar El Ali nonprofitorganisation Oceanium, der over en periode på 20 år skal genoprette mangroveskovene. I dag, 11 år efter projektets start, har 100.000 lokale plantet 80 millioner mangrovetræer ved 450 landsbyer fra den nordligste til den sydligste del af landet.
Et vigtigt redskab mod stigende vandstande
Ifølge FN’s miljøagentur er mangrovetræerne en super løsning i kampen mod klimaforandringer, fordi de effektivt optager CO2 og lagrer mellem tre og fire gange så meget kulstof som regnskove. Men ifølge Lars Holger Schmidt er det, set i et klimaperspektiv, helt essentielt, at mangrovetræernes kan forhindre oversvømmelser.
”I fremtiden vil vi se en stigning i vandstanden, og derfor er det altafgørende, at Senegal får genetableret deres mangroveskov og får beskyttet deres land mod oversvømmelser,” siger han. ”Det er værd at bruge alle ressourcer på at få plantet mangrovetræer, hvilket man andre steder i verden har opdaget for sent.”
