90 procent af ulandenes børn i skole

Godt 90 procent af alle børn i udviklingslande går nu i skole, viser nye tal fra FN. Det er 28 millioner flere end for bare 10 år siden. I mange lande er over 90 procent indskrevet på en grundskole, og især nogle af verdens fattigste lande har gjort store fremskridt.

»Millioner af børn i Afrika er kommet i skole, simpelthen fordi man har afskaffet skolepenge i lande som Kenya, Malawi og Uganda,« siger Christian Balslev-Olesen, tidligere Unicef-chef og nu konsulent.

Det er imidlertid ikke kun pengene, der afgør, om et barn kommer i skole. Kvalificerede lærere er en af de afgørende forudsætninger. Og nogle steder skal kulturelle og sociale barrierer brydes ned.

Mål 2 – gode og dårlige nyheder

Fremskridt

Det har vist sig ret enkelt at få hele verden i skole. Man skal investere i uddannelse af lærere, servere gratis skolemåltider og gøre det gratis at gå i skole.

Blandt de fattige lande syd for Sahara er Tanzania et pragteksempel. I 2001 blev grundskoleuddannelse i Tanzania gjort gratis, og antallet af skolebørn blev på blot fem år fordoblet. I 2006 var 98 procent af landets børn indskrevet på en grundskole.

I Burundi, hvor 99 procent af børnene i dag går i skole, var det også afskaffelse af skolepenge, der førte til en tredobling af skolebørn i perioden 1999-2008. Og i ghana, kenya, mozambique, etiopien og Nepal har børn også nydt godt af, at skolen er blevet gratis.

Mobile skoler har været en succes i Mongoliet. 100 af de såkaldte ‘teltskoler’ er i 21 provinser nået ud til de børn, der ellers ikke har haft stabil adgang til en skole. Mange af dem kommer nemlig fra nomadefamilier, der flytter flere gange om året.

Flere og flere indianske børn kan få tosproget undervisning i skolen i Bolivia, hvor 60 procent af de 10 millioner indbyggere er af indiansk oprindelse. I 2002 kunne 11 procent af alle bolivianske grundskoler tilbyde undervisning på et af landets tre mest udbredte indianske sprog, aymara, quechua og guaraní.

Udfordringer

Nogle børn i ulandene har særligt små chancer for at få en grundskoleuddannelse. For et barn, der vokser op på landet i et uland, er chancen for at komme i skole kun halv så stor som for et barn i byen. Og for en fattig pige er risikoen for aldrig at komme i skole fire gange højere end for en dreng fra en velstillet familie i et uland.

De fleste af de børn, der ikke går i skole, er handicappede. I Bulgarien og Rumænien, hvor over 90 procent ellers går i skole, gælder det for kun 58 procent af de handicappede børn.

At børn starter i skole er ikke nok. De skal også afslutte grundskolen. Frafaldsprocenten er i mange lande stadig for høj. I halvdelen af landene syd for Sahara dropper 30 procent af børnene ud, inden de får deres afgangsbevis.

Med flere børn i skole, vokser presset på de enkelte lande, der skal bygge nye skoler, indrette flere klasselokaler og uddanne kvalificerede lærere. De afrikanske lande syd for Sahara skal for eksempel frem mod 2015 have fordoblet antallet af regionens lærerstab.

I alt går over 72 millioner børn stadig ikke i skole – halvdelen af dem bor i afrika syd for Sahara.