Analyse: Big data kan gøre verden til et bedre sted

Under det tragiske jordskælv i Haiti i 2010, der kostede flere end 200.000 mennesker livet og sendte millioner af mennesker på flugt fra deres hjem, skete der et gennembrud i katastrofestyring.

Selv fattige haitianere har en billig mobiltelefon, hvilket gør, at de under en katastrofe sætter digitale fodspor. Haitis største mobiloperatør, Digicel, valgte at stille data om deres mobilkunder til rådighed for to forskere fra Columbia University og det svenske Karolinska Institut, der derved kunne kortlægge to millioner menneskers flugt fra Haitis hovedstad ud i landet under jordskælvet. Kort efter jordskælvet brød en koleraepidemi ud på Haiti, og via Digicels data kunne forskerne hurtigt lokalisere mennesker fra kolerazonen via mobiltårne. Informationerne kom derved hurtigt videre til FN og andre hjælpeorganisationer, og epidemien blev umiddelbart inddæmmet.

 

Virksomheder indsamler enorme mængder data om deres forbrugere, som de analyserer for at spotte forretningstendenser. Deres data beskyttes som regel grundigt bag virksomhedernes firewall i modsætning til Open Data, der lægges ud til offentligheden.

Regeringer indsamler data for at udvikle uddannelse, sundhed og beskæftigelse.

Big Data er bedst kendt fra afslørende avisoverskrifter om lidt for nysgerrige efterretningstjenester og unødvendig overvågning af borgere og regeringsledere. Debatten om retten til at beskytte personlige oplysninger er fuldt berettiget.

Som altid er den teknologiske udvikling lysår foran lovgivningen, og det giver Big Data et ry, der skygger for et iboende potentiale – at redde liv under katastrofer og skabe udvikling i de mest udsatte hjørner af verden.

Big Data indsamles groft sagt på to måder, via ord og adfærd, og mængden af data øges med 40 pct. om året. Det skyldes dels, at vi bliver flere, der vender vrangen ud på vores privatliv i online telebutikker, søgemaskiner, netbanker og webshops, og så skyldes det, at flere og flere mennesker ejer en mobiltelefon.

I dag findes der 6,8 milliarder mobiltelefoner i verden, hvoraf 77 pct. af dem ifølge FN findes i udviklingslande. Det betyder, at 5,2 milliarder mobiltelefoner i u-lande i dag efterlader digitale spor, der kan analyseres, anonymiseres og omsættes til valide data, Big Data. 31 pct. af indbyggerne i u-lande har adgang til internet.

Netop fattige mennesker i ulande udgør flertallet af de 100 millioner mennesker, der hvert år rammes af katastrofer. Som eksemplet fra Haiti viser, kan katastrofeindsatser og udviklingsarbejde, hvor virksomheder stiller data til rådighed for nødhjælpsorganisationer, være særdeles effektive. FN-initiativet Big Data for Development iværksætter forskningsprojekter, hvor virksomheders Big Data stilles til rådighed for forskere, der bl.a. undersøger katastrofestyring via sociale medier og laver udviklingsprogrammer.

Under orkanen Irene i 2011, der rasede i Puerto Rico, Den Dominikanske Republik, Haiti og New York, opdagede myndighederne, at tweets om orkanen bevægede sig hurtigere end orkanen selv. Det var derfor muligt at evakuere, før katastrofen for alvor ramte. Her er borgerne selv aktive sensorer midt i en storm, fordi de udgør et ad hoc-netværk af valide data, der styrker katastrofeberedskabet; crowd sourcing kaldes det.

I Kenya, der allerede i 2007 blev kendt som teknologisk progressive med lanceringen af mobiltelefonbanken, M-PESA, har forskere kortlagt spredning af malaria ved at analysere menneskers rejsemønstre bl.a. via anonymiserede emails, stillet til rådighed af Yahoo.

Big Data for Development kan også afspejle begyndende bekymring hos befolkningen over finanskrise, arbejdsløshed eller fødevarepriser som i Indonesien, hvor et hold forskere viste en sammenhæng mellem den øgede pris på ris og ændringer i ord og tone på Twitter. I Brasilien, hvor Googlesøgninger på symptomer på tropesygdommen, Dengue-feber, gav et estimat af, hvor mange der reelt var smittet med Dengue-feber under en epidemi. I Haiti er onlineadfærd en tidlig stærk indikator på, hvor en epidemi opstår, og hvordan den spredes.

Offentlige data indsamlet af regeringer og internationale organisationer både via undersøgelser af husholdninger og Big Data er mere omfattende og åbne end nogensinde før. Både Verdensbanken, UNDP og Den Afrikanske Udviklingsbank stiller data til rådighed om klimaforandringer, fødevaresikkerhed, infrastruktur og ligestilling for forskere, regeringer og almindeligt interesserede via sitet Open Data Platform. Open Data er første skridt på vejen til god regeringsførelse på basis af indsamlet dokumentation. Derfor bør data være offentligt tilgængelige.

Udfordringerne er åbenlyse. Data kan være så følsomme, at der konstant er risiko for politisk indblanding. Hvis data skal være åbent tilgængelige, skal de være anonymiseret, formålet skal være gennemsigtigt, og der skal være lovgivning, der beskytter det enkelte individ. Derfor er det også regeringer, der bør gå forrest med at offentliggøre deres data og få udarbejdet lovgivning for indsamling og brug af data. Det gør de faktisk, også i flere af de lande, hvor der er størst behov for beskyttelse af rettigheder.

Open Government Partnership er en platform for regeringer, der samarbejder om at blive mere åbne, troværdige og inkluderende for deres borgere. I 2011 var otte lande medlem af OGP, i 2013 er 62 lande medlemmer, heriblandt Danmark. En demokratisering af Big Data vil komme alle til gode; først og fremmest de mennesker, der reddes, før katastrofen rammer, de regeringer, der kan tænke smartere og agere hurtigere, men i høj grad også verdens befolkninger.

Virksomhederne selv bør have en naturlig interesse i at stille Big Data til rådighed for forskere, analytikere, internationale organisationer og offentlige myndigheder. For det første fordi det er en CSRstrategi (social ansvarlighed), der giver afkast. Virksomheden, der stiller sine data til rådighed for forskning udviser social ansvarlighed. Og for det andet fordi virksomhederne sikrer social og økonomisk udvikling for deres kunder.