Analyse: Sådan undgås et afrikansk forår

I 2040 vil Afrika have verdens største arbejdsstyrke, men der er for få job. Uroen ulmer blandt Afrikas unge, men der findes en opskrift på, hvordan man forhindrer et afrikansk forår.

»Tvivl aldrig på, om en gruppe eftertænksomme, dedikerede borgere kan ændre verden. De er de eneste, der nogensinde har kunnet.«

Den amerikanske antropolog Margaret Meads ord skitserer præcist situationen for Afrikas ungdom de næste 20 år. Kontinentet, der på mindre end to årtier har accelereret fra håbløst til håbefuldt, står på tærsklen til et gennembrud, der vil få afgørende konsekvenser for afrikanerne.

Afrika har i dag verdens yngste befolkning, og kontinentet rummer syv ud af verdens ti hastigst voksende økonomier.

I 2040 vil kontinentet have verdens største arbejdsstyrke på cirka 1 mia. afrikanere, og mange af dem vil være mere veluddannede end nogensinde før. Der er bare langt fra job nok. Som resten af verden er Afrika ramt af massiv ungdomsarbejdsløshed, og efterhånden som flere afrikanske unge får en ungdomsuddannelse, stiger usikkerheden og utilfredsheden.

På den ene side er det en eksplosiv situation. Det var udsigten til arbejdsløshed og manglende politisk lydhørhed, der satte gang i Det Arabiske Forår. Faktisk angiver hver anden ung ifølge Verdensbanken, at det er eksklusion fra arbejdsmarkedet, der får dem til at slutte sig til en oprørsbevægelse.

Derfor skæver afrikanske ledere og Den Afrikanske Udviklingsbank lige nu nervøst til kontinentets unge. Men frygten for et afrikansk forår er et paradoks.

Demokratiseringsprocessen i Afrika er nået til et punkt, hvor veluddannede unge stiller krav til deres regeringer. De vil have økonomisk sikkerhed og tryghed for deres familier. Og hvis de ikke bliver hørt, gør de oprør. Det er et demokratisk fremskridt. Og en arbejdsstyrke på 1 mia. mennesker i 2040 er et fantastisk vækstpotentiale.

Et hastigt kig på statistikken viser, at de største problemer findes i de tal, vi ikke kan se. Ungdomsarbejdsløsheden i Nordafrika er 23,7 pct. og syd for Sahara 11,8 pct., men det største problem er ikke, at de unge ligger på sofaen og venter på et job. Rigtig mange arbejder de fleste af døgnets timer i dårligt lønnede jobs i virksomheder, der ikke er registrerede. De er working poor, og den internationale arbejderorganisation (ILO) anslår, at omtrent to tredjedele af unge afrikanere mellem 15 og 24 år, uanset uddannelsesniveau, tager dårligt betalte job i den uformelle sektor.

Syd for Sahara, hvor problemet er størst, arbejder 64 pct. for under to dollars, og 40,1 pct. for under 1,25 dollar om dagen. Et andet problem er, at de unge ikke kan det, som arbejdsmarkedet efterspørger.

To tredjedele af Afrikas befolkning er under 35 år, og 35 pct. er mellem 15 og 35 år, hvilket gør Afrika til verdens yngste kontinent. Hvert år strømmer 10 mio. unge afrikanere ud på arbejdsmarkedet, hvor der siden 2004 i gennemsnit kun er skabt ni millioner jobs til alle afrikanere, hvoraf kun ca. to millioner jobs ifølge ILO er målrettet unge.

I dag er 60 pct. af kontinentets arbejdsløse derfor under 24 år, og ud af disse ca. 40 mio. unge har 22 mio. unge opgivet at finde et arbejde. Allerede i 2015 vil unge afrikanere udgøre 75 pct. af arbejdsstyrken.

På trods af, at økonomierne er ved at vokse ind i himlen, er stillingerne ikke fulgt med, og det skyldes primært et umodent arbejdsmarked. Mange års konflikter og katastrofer gør, at beskæftigelsespolitik i mange lande ikke har været øverst på dagsorden, og derfor er der ikke sammenhæng mellem de uddannelser, der udbydes, og de kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørger.

Udenlandske investeringer, bistand og først og fremmest regeringerne selv skal sikre, at arbejdsmarkederne bliver fleksible og dynamiske, så virksomheder kan absorbere flere medarbejdere og øge produktiviteten, bl.a. via praktik og projektansættelse, der kan sikre, at unge afrikanere får de første vigtige erfaringer på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedets yngste generationer bidrager med innovation og iværksætterånd. Derfor er det så vigtigt, at de unge er en del af arbejdsstyrken. Ungdomsorganisationen Restless Development har siden 1985 arbejdet i bl.a. Sierra Leone, Sydafrika, Tanzania, Uganda, Zambia og Zimbabwe, hvor de dels kvalificerer unge til arbejdsmarkedet, og dels coacher unge til ledelse, både i politik og erhvervsliv, hvor de kan være med til at sikre unges rettigheder.

I Kenya, hvor ungdomsarbejdsløsheden er over 60 pct., giver fonden Youth Enterprise Development Fund mikrolån og rådgivning til unge iværksættere. En af dem er livelyhoods.org, der uddanner og ansætter unge i slumkvarterer i Nairobi til at sælge billige bæredygtige produkter i nabolaget. Virksomheden øger produktiviteten, og fattige unge får en mulighed for at skabe deres egne jobs og på længere sigt erfaring med salg, marketing og detailhandel, som er et af de største vækstområder i Kenya.

I Senegal startede den unge mejerist Bagore Bathily i 2006 mejeriet Laiterie Berger, der udvikler og markedsfører senegalesisk mælk, da han opdagede, at 90 pct. af befolkningen købte importeret mælkepulver på trods af, at 4 mio. mennesker i Senegal lever som selvstændige mælkeproducenter.

Den 16-årige ugander Andrew Mupunya så muligheder i en papirspose. Hans virksomhed, Youth Entrepreneurial Link Investments (YELI), har i dag 14 ansatte, som leverer papirsposer og konvolutter til hospitaler. På fire år har han produceret mere end en halv mio. papirsposer og uddannet 500 ugandere.

Med små lån og stor vilje skaber unge afrikanere resultater for sig selv og samfundet.

Job, som regeringer og virksomheder ikke kan skaffe på kort sigt, skaber de selv, hvis de får plads ved bordet, hvor beslutningerne træffes.

Den 20. september rejser 10 ungdomsledere fra otte afrikanske lande til New York.

De er samlet i African Youth Panel, et initiativ, der i øvrigt udspringer af den danske Afrika Kommission og er støttet af Roskilde Festival.

De vil præsentere verdens ledere for deres vision for fremtiden på FN’s generalforsamling.

Her skal man drøfte nye globale udviklingsmål efter 2015. African Youth Panel er blot én af mange ungdomsgrupper på det afrikanske kontinent, der har organiseret sig inden for forskellige mærkesager for unge og nu vil have indflydelse i FN. Investering i uddannelse og jobs skaber muligheder, som vil komme alle til gode.

Denne generation bør være med til at skabe sin fremtid. Sådan undgår man et afrikansk forår.