15. februar 2016

Billigere mad gavner verdens fattigste

I løbet af fire år er de globale priser på fødevarer faldet med en tredjedel. Det er især til fordel for mennesker i verdens fattigste lande.

Foto: CCBY Mercy Corps

Foto: CCBY Mercy Corps

Mellem 2007 og 2011 eksploderede prisen på fødevarer på verdensmarkedet, så de samme madvarer blev cirka 50 procent dyrere på få år. Det gik hårdt ud over verdens fattigste. Men siden 2011 er priserne gradvist faldet igen, så de nu er lidt under niveauet fra 2007, når man justerer for inflation. Det viser seneste tal fra FN’s landbrugsorganisation, FAO. Organisationen overvåger prisudviklingen for fem typer basisfødevarer. Både korn, kød, mejeriprodukter, spiseolie og sukker er blevet billigere.

”Prisfaldene har en klar positiv effekt, både for verdens fattigste generelt og for vores arbejde med at bekæmpe sult i verden,” siger Anne Poulsen, der er direktør for det nordiske kontor af FN’s Fødevareprogram (WFP).

Fødevareprogrammet vurderede i 2012, at det kostede dem 200 mio. dollars ekstra at købe den samme mængde mad, hver gang priserne steg 10 procent.

”Derfor betyder de lavere priser nu til gengæld, at vi kan hjælpe flere mennesker. Men vi har stadig langt fra mulighed for at hjælpe alle, der har brug for det. Senest har vi været nødt til at skære i hjælpen til Syrien, fordi der ikke er penge nok,” uddyber Anne Poulsen.

Selvom priserne er faldet, ligger WFP’s indkøb af basisfødevarer stadig på 2,15 millioner tons om året. Organisationen bruger i stedet besparelsen på at uddele flere nødhjælpsrationer, blandt andet beriget jordnøddesmør og kiks med ekstra proteiner og vitaminer.

Færre sulter i verden

Andelen af underernærede mennesker i verden er faldet fra 23,3 procent i 1990 til omkring 12,9 procent i 2015. Alligevel sulter ca. 795 millioner mennesker stadig, ifølge FN.

FN’s Fødevareprogram er finansieret af frivillige donationer fra regeringer og privatpersoner, og har en målsætning om at kunne hjælpe 80 millioner sultende i 80 lande hvert år. Der mangler dog stadig finansiering for at nå målet, selv med de lavere fødevarepriser.