Den danske udviklingsbistand når frem

Hvad nytter det at give et bidrag til u-landene, når pengene alligevel bliver ædt op af korruption?

Den påstand hører vi så tit, at mange måske begynder at tænke, det er sandt. I hvert fald tror 51 procent af alle danskere i dag, at udviklingsbistanden havner i de forkerte lommer, selvom det i 2012 kun var 0,1 promille af bistanden, som Danida konstaterede som tab eller korruption.

Mediefokus på korruptionsskandaler

Når de reelle fremskridt, som de danske udviklingskroner er med til at sikre, fylder så lidt i vores bevidsthed, kan det hænge sammen med mediernes fokus på de få, men store korruptionsskandaler.

Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen.

Fx som da Politiken i april i år skrev, at en halv milliard danske bistandskroner var røget i hænderne på embedsmænd, politikere og stammeledere i Mali. En påstand, hvis sandhedsværdi senere blev diskuteret heftigt i resten af pressen.

Selvom det er vigtigt med en kritisk presse, der holder landenes regeringer op på deres ansvar, mener Lars Engberg-Pedersen, at aviserne bør bruge flere kræfter på at udbrede fortællingen om det store flertal af projekter, der forløber uden korruption:

”Korruption i en lille skala er et vilkår, som man skal acceptere. Naturligvis skal skattekroner ikke misbruges, og det er væsentligt at dække, når det sker. Men jeg mangler en nuanceret debat,” siger han og pointerer, at der langt henad vejen er tale om et medieskabt problem:

”Udenrigsministeriet har fokus på at kontrollere midlerne, og oftest fører Danidas kontrolarbejde til at korruptionssager ryger igennem til det lokale retssystem.”

Bistanden er blevet mere effektiv

Den teknologiske udvikling og særligt internettet har gjort det sværere at snyde med bistandsmidler i dag. En ny rapport fra OECD peger på, at selvom der stadig kan opstå problemer med korruption, er der sket en mærkbar effektivisering i, hvordan midlerne bruges.

Det er blandt andet blevet meget nemmere at få indsigt i, hvad offentlige midler i u-lande går til. Det er ifølge OECD med til at holde landenes autoriteter ansvarlige for bistanden, de får fra det internationale samfund.

Borgerne i de enkelte lande har med teknologien fået indsigt i, hvad god regeringsførelse er, samt hvad deres regering er forpligtet til at levere til dem. Lige fra hvor mange penge, der er sat af til de lokale sundhedsklinikker til hvor mange skoler, der skal bygges i lokalområdet inden for den næste årrække.