Fattigdom på vej mod udryddelse

Selvom u-landene tager store skridt på vej væk fra fattigdom, ved kun 2 procent af danskerne, at der er 700 millioner færre fattige i dag end for bare 20 år siden.

Del artikel

Fakta

Verdensbanken estimerer, at to tredjedele af u-landene vil have halveret deres fattigdom inden 2015. Verdensbankens erklærede mål er, at der i 2030 ikke er nogen tilbage på kloden, der lever i ekstrem fattigdom, hvilket vil sige, at man lever for under syv kr. om dagen.

Link: Se Verdensbankens opgørelse over årlig vækst i BNP pr land her.

Andre Kategorier

Nytter u-landsbistand noget, og kan vi overhovedet afskaffe fattigdom?

Sådan synes mange af os at tænke ifølge Danidas seneste befolkningsundersøgelse, hvor en tredjedel af danskerne svarer, at de mener, udviklingsbistanden kun hjælper i lille grad eller slet ikke.

Men antallet af mennesker i udviklingslande, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet over de seneste 20 år. Hvor knapt halvdelen af befolkningen i verdens udviklingslande levede i ekstrem fattigdom tilbage i 1990, faldt tallet til lidt over hver femte i 2010. Det fremgår af den årlige statusrapport fra FN.

Verden bliver rigere – ikke fattigere

Selvom FN’s mål for 2015 dermed er nået, betyder det naturligvis ikke, at vi skal læne os tilbage. Knapt halvdelen af befolkningen i landene syd for Sahara og mere end hver tredje i Sydasien lever stadig i ekstrem fattigdom. Men tallene viser tydeligt, at fattige lande kan flytte sig.

Det er også hovedkonklusionen i Steve Radelets bog ”Emerging Africa: How 17 countries are leading the way” fra 2010. Her konkluderer den tidligere cheføkonom for US AID, den amerikanske pendant til Danida, at 17 afrikanske lande siden 1995 har trodset forventningerne, lagt konflikter og diktaturer bag sig og forvandlet sig til spirende økonomier, der på sigt kan bane vejen for resten af kontinentet.

Den amerikanske økonom peger på, at ikke kun pengepungene er blevet tungere blandt den voksende afrikanske middelklasse. Mange af landene har også taget voldsomme spring i både demokratisering, sundhed, uddannelse og er blevet bedre til at udnytte de nye teknologiske muligheder.

Denne tendens nikker Henrik Hansen, økonomiprofessor på Københavns Universitet med særligt fokus på økonomi i udviklingslande, også genkendende til:

”Vi har set enorme økonomiske fremskridt i mange afrikanske lande i løbet af de sidste 20 år, men alligevel er vi låst fast i en 80’er-mentalitet, når det kommer til særligt Afrika,” siger han og understreger:

”Der er ikke noget der tyder på, at fattigdom er iboende. Flere eksempler peger på, at landene kan komme ud fattigdom.”

Ikke i mål endnu

Det viser tal fra Verdensbanken også. Syv ud af verdens ti hurtigst voksende økonomier i de sidste 5 år er afrikanske.

Nigeria er et godt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå. Ifølge Verdensbanken placerer landet sig med en årlig BNP-vækst på 7,3 procent i 2013 på listen over lande med størst vækst. Til sammenligning var BNP-væksten i USA på 1,9 procent og tilsvarende 1,7 procent i England sidste år.

Det afrikanske kontinent er dog ikke i mål endnu. Der er inden for de enkelte udviklingslande lande stadig store økonomiske forskelle mellem by- og landbefolkningen.

”Det er fint, at mange af verdens hurtigst voksende industrier er afrikanske, men flere er drevet af de økonomiske gevinster fra fundene af naturressourcer. Den store udfordring er nu at få alle med,” lyder vurderingen fra Henrik Hansen.

”Hvis middelklassen skal vokse i disse lande afhænger det af, at de kan opbygge lokale industrier, der gør dem interessante for vestlige lande at handle med, som vi har set det med udviklingen i Asien. Men måske endnu vigtigere at de bliver bedre til at handle med hinanden. De har en naturlig efterspørgsel efter nabolandenes varer. Den regionale samhandel vil få middelklassen til at spire. Det har vi også set i EU,” siger han.

Relaterede Nyheder