03. oktober 2012

Fiskeri for FN's fattigdomsmål: Jo mindre skala desto større udbytte

Kystfiskeri med småbåde er vejen frem. Sådan lyder konklusionen fra græsrodsorganisationen Levende Havs nye rapport ”Fishing for the Millennium Development Goals: Small-scale fisheries showing the way forward”.

Rapporten viser, hvordan fiskerierne rundt om i verden kan bidrage til at opnå 2015-målene – særligt de tre mål, der er direkte relevante for fiskeriet: Udryddelse af sult og ekstrem fattigdom, Ligestilling og styrkelse af kvinders position, Miljømæssig bæredygtighed.

Global fiskehandel og overfiskeri

Vi spiser mere og mere fisk i verden – men ikke lige meget. Folk i den rige del af verden spiser tre gange så meget fisk som folk i udviklingslandene. Og vi spiser fire gange så meget fisk som folk i de udviklingslande med lavest indkomst og fødevareunderskud. Fisk er den fødevare, der handles mest globalt, og meget af den fisk, der lander på spisebordene i den rige del af verden, bliver fanget i udviklingslandenes havområder.

80 procent af verdens fiskebestande er maksimalt udnyttet eller overudnyttet. Det betyder, at der fanges mere, end havet kan reproducere – havenes skatkamre tømmes for guld og sølv og fyldes med skrammel. Der er konkurrence om fiskeressourcerne – og den er ulige.

En global fiskeflåde af kapital- og teknologiintensive kæmpe-fartøjer fisker overalt i verden – med eller uden licens – og uden kontrol. Arbejdsintensive traditionelle kystfiskerfartøjer, erfarer at de må længere til havs, blive længere ude og bruge flere redskaber for at opretholde deres fangster. Små-skala fiskeri brødføder 25 gange flere fiskere end industrielt fiskeri per ton fanget fisk.

Beskæftigelse og fødevareforsyning

I små-skalafiskeriet i alle udviklingslande er kvinder centrale i de næste led af kæden – fra fisken lander på stranden, til den bliver spist. Kvinderne bærer i land, de sorterer, de renser, de forarbejder og de sælger. Jo flere hænder fisken går igennem fra landing til middagsbord, jo flere mennesker får del i værdien af ressourcen. Kvinders fiskehandel forsyner det nationale marked med protein af høj kvalitet og giver beskæftigelse. Kvinders adgang til fisk og deres position i forarbejdning og handel sikrer, at overskuddet bliver brugt på familiens velfærd og børnenes uddannelse. Når den profit-orienterede eksporthandel vokser, er det på bekostning af den lokale levebrøds-handel, og den lokale fødevareforsyning svækkes.

Fiskeri for mad, levebrød eller profit

Fiskeri bedrives for at skaffe føde til egen familie (subistensfiskeri), for ved eget arbejde og egen kapital at skabe et levebrød for egen husholdning (små-skalafiskeri) eller for at høste profit af investeret kapital (stor-skalafiskeri). Fiskerireguleringer i de industrialiserede lande har – i bæredygtighedens navn – bidraget til at koncentrere adgangen til fiskeressourcerne på færre og kapitalstærke hænder; en drejning mod et rent profitorienteret fiskeri løsrevet fra lokal sammenhængkraft. Samtidig har de rige fiskerinationer eksporteret deres overkapacitet – de største og grådigste fiskefartøjer – til udviklingslandenes have.

Vores feltarbejder i Ghana og Indien (2012) viser, at de lokale små-skala fiskerflåder til fulde er i stand til at udnytte deres egne ressourcer.

Nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks én gang om ugen.