Hjerneskadet pige genoptrænet i danskstøttet projekt

Da Omulkair Abdi Hassan var et år gammel, tabte barnepigen hende på gulvet. Barnepigen turde ikke fortælle det til Omulkairs mor Bahathar Adan Haivi. Men da moren alligevel fandt ud af det, skyndte hun sig til lægen for at få barnet undersøgt. ”Jeg blev meget bekymret,” fortæller Bahathar.

Lægen sagde, at barnet havde fået en hjerneskade, men han gav hende ikke noget medicin. ”Hun har brug for genoptræning,” sagde han.

Moren var som lammet et stykke tid, men begyndte så at undersøge mulighederne: ”Efter et stykke tid indså jeg, at hun måtte have hjælp. Jeg begyndte at lede efter et sted, hvor hun kunne blive genoptrænet. Men der var ingen steder at tage hen i hele Somaliland – ikke før denne skole åbnede.”

Skolen er Hargeisa School of Special Education, som blev stiftet af International Aid Services i Danmark med støtte fra bl.a. Danida og EU.

Rystede over hele kroppen

Omulkair kom til specialskolen, hvor hun steg i graderne, efterhånden som hun fik det bedre. Skolen har seks klasser, hvor den sidste er praktik i eget beskyttet værksted. ”Før kunne pigen ikke tale, det lærte hun nu. Før rystede hun over hele kroppen, nu faldt hun mere til ro. Før var hun bange og flygtede fra mennesker og dyr, nu går hun selv på markedet og prutter om priserne,” fortæller mor Bahathar glad.

Omulkairs historie illustrerer det banebrydende arbejde for børn med særlige behov, som International Aid Services udfører i hele Østafrika. Normalt kommer kun tre procent af børn med særlige behov i skole. Den statistik vil International Aid Services lave om på – helst med inkluderende specialundervisning på eksisterende grundskoler.

Har hjulpet 1000 børn i Somaliland

Børn i hele Østafrika – også i verdens nyeste land, Sydsudan, – skal have en chance for skolegang. Også dem med særlige behov og indlæringsvanskeligheder. Omulkairs viser, at det kan gøre stor forskel. Allerede i femte klasse skete der noget: ”Omulkair kom selv og sagde: Mor, undervisningen er alt for let. Jeg vil i almindelig skole. I dag går Omulkair i fjerde klasse i almindelig grundskole.”

Konceptet fra Hargeisa School for Special Needs er nu spredt til Somalilands fem største byer og over 1000 udviklingshæmmede børn er blevet hjulpet. 10 pct. har ligesom Omulkair kunnet overføres til det almindelige skolesystem. ”Før kunne Omulkair ikke tale og var isoleret fra omverdenen. Hun kunne heller ikke adskille ting eller sætte ting sammen, men det lærte hun her,” fortæller moren.

Bruger erfaringer i Sydsudan

International Aid Services har netop modtaget støtte fra Danida til at gennemføre inkluderende specialundervisning på skoler i det nye Sydsudan. Det krigshærgede område lever slet ikke op til de erklærede mål om at tilbyde skolegang til alle. Men IAS har undervist lokale organisationer i at stå for projektet, der både handler om at uddanne skolelærere i specialundervisning, at oprette undersøgelsescentre på skolerne, hvor børnenes behov kan blive tydeligt diagnosticeret og at danne forældrenetværk, så børnene får den nødvendige støtte og opbakning derhjemme.

Omulkair får al tænkelig opbakning fra sin mor Bahathar. Hun gør rent i klasseværelserne og laver mad helt frivilligt.

Vil være skolelærer

Når vi spørger Omulkair selv, hvad hun vil være, når hun bliver stor, svarer hun genert: ”Jeg vil være lærer på en normal skole. Jeg vil undervise i Somali.”

”Det er, fordi hun selv endelig har lært at tale, at hun elsker det somaliske sprog og vil lære andre det,” forklarer hendes lærer på specialskolen, Sulaiman Ahmed Mahmoud. Han husker, hvordan han trænede hendes sprog ved at vise hende ting, sige deres navn og derefter udfordre hende til at efterligne lydene.

”Men det hjalp lige så meget, at hun kom ud af isolationen og begyndte at lege med de andre børn. Mens de gynger, vipper, sjipper, cykler og spiller Shamadan (det samme som Kalaha – red.), får børnene det bedre, bliver glade og begynder spontant at sige lyde og forme ord.”