20. juni 2022

I Kina kan de vande de ris med havvand

Havet kan nu bruges til at dyrke ris og spiselige saltplanter. Havris kan i fremtiden levere føde til 80 millioner mennesker, lyder håbet fra ”hybridrisens fader”.

Flickr

“Skat! Husk at købe et par kilo havris med hjem… og glem nu ikke halofytterne til salaten!”

Det er ikke et citat fra en halvfesen science fiction-film. Faktisk kan det give mening i dag – hvis man da ellers befinder sig de rigtige steder i verden.

For mad der kan tåle havvand vinder i disse år frem, nærmere bestemt havris og spiselige saltplanter, der også kaldes halofytter.

Denne tendens er båret frem af nødvendighed: Med en voksende verdensbefolkning, så vokser behovet også for mad i fremtiden.

Også ferskvandsmangel kan blive et problem for traditionelt landbrug. Ferskvand udgør kun 2-3 procent af alt vand på Jorden. Det meste af dette ferskvand har vi ikke engang adgang til, fordi det er spærret inde i gletsjere.

Så lad os overskylle denne artikel med havvand og se nærmere på, hvad der kan gro under salte forhold.

Alt godt fra havet… også ris

I Kina satses der stort på en særlig type saltvands-tolerante ris, der i folkemunde også kaldes “havris” (frit oversat fra “seawater rice”, red.). Navnet har risene fået, fordi de kan gro i saltholdig jord, for eksempel tæt på havet.  

Mod udgangen af 2021 passerede arealet, hvorpå der dyrkes havris 400 km2. Det forventes at stige til omkring det dobbelte i løbet af 2022, vurderer kinesiske eksperter.

Havris dyrkes for eksempel i Jinghai-distriktet i det nordlige Kina, nær kysten til ​​Bohai havet. Et område, der ville betyde døden for de fleste traditionelle rissorter, fordi ​regionens jord er for salt og basisk.

”Generelt kan man sige, at salte forhold gør det umådeligt svært for langt de fleste planter at overleve”, fortæller plantebiolog og professor Michael Broberg Palmgreen fra Københavns Universitet, der godt kan se fidusen i at bruge havvand til dyrkning af mad:

“Næsten alle vores kulturplanter (planter, som mennesker dyrker, red.) er afhængige af ferskvand og tåler ikke saltvand, men nogle få gør det, og dem anvender vi ikke til meget i dag. Hvis ferskvand bliver en begrænset resurse er det oplagt at prøve på at forædle nuværende kulturplanter, så de kan tåle salt, eller lede efter planter, der allerede tåler salt, og vil kunne forædles, så de bedre kan bruges til mad,” fortæller professoren.

Ris 2.0

Kinas særlige havvandsris er udviklet af forskere og skabt ved at krydse ris med en vild ris, der tåler havvand, men giver dårligt udbytte. Resultatet er blevet en hybridris, der tåler salt og giver uventet højt udbytte.

Kinesisk forskning i saltvandstolerante ris går tilbage til 1950’erne, men vendingen “havris” (seawater rice, red) blev først mainstreambegreb, da Longpin Yuan, en berømt kinesisk forsker i jordbrugsvidenskab, benyttede det i 2012.

Yuan døde i 2021 og kaldes også for “hybridrisens fader”. I Kina ansås han for at være en nationalhelt grundet sin forskning.

I 2020 udtalte han i en dokumentarfilm, at saltvands-tolerante ris i fremtiden kan levere føde til 80 millioner flere mennesker (se klip på YouTube her).

I 2017 oprettede Kina et forskningscenter i Qingdao, hvor Yuan havde sit hjem. Centeret forsker i saltvandsholdige ris – og centerets målsætning er, at man i Kina indenfor ti år producerer havris på 67.000 km2 (6,7 millioner hektarer) på goldt, ufrugtbart land. Det kan angiveligt lede til en høst på 30 millioner tons ris.

Halofytter i salaten?

Også på Skotlands vestkyst eksperimenterer firmaet Saltwater Solutions med at gro grøntsager kaldet halofytter i jord, der under normale omstændighed ville anses for at være dårlig landbrugsjord, eksempelvis halvørkener og kyster.

“Vi pumper havvand over dette område, nogle gange oversvømmer vi det, og så begynder vi at dyrke saltholdige planter,” udtaler Yanik Nyberg, grundlægger af Saltwater Solutions til Euronews.green.

Halofytter ligner lidt små grønne asparges, og de bliver i stigende grad brugt i madretter, blandt andet salater.

Ikke bare supermarkedet Tesco i England, men også velassorterede grønthandlere herhjemme,  sælger for eksempel halofyt-arten kveller (Salicornia europaea) i sommermånederne (læs BBC’s guide til tilberedning af denne grøntsag her).

Strande hvor halofytterne vokser er bedre beskyttet mod oversvømmelser og erosion – alt imens halofytter er kendte for at være gode til at absorbere CO2, oplyser, Saltwater Solutions.

 

Næsten alle vores kulturplanter (planter, som mennesker dyrker, red.) er afhængige af ferskvand og tåler ikke saltvand, men nogle få gør det, og dem anvender vi ikke til meget i dag. Hvis ferskvand bliver en begrænset resurse er det oplagt at prøve på at forædle nuværende kulturplanter, så de kan tåle salt.

Michael Broberg Palmgren, professor og plantebiolog, Københavns Universitet

Halofytten kveller (salicornia europaea) er udbredt langs lavvandede kyster i hele Europa.

Udbyttet er en udfordring

”Den store udfordring i forhold til dyrkning i havvand er at høste udbytter, der er store nok til, at det for alvor kan betale sig. Salt er en gift for planter, men de planter, der tåler salt, har fundet veje til at skaffe sig af med det eller tåle det på”, fortæller professor Michael Broberg Palmgren:

“Fælles for begge strategier (havris og halofytter, red.) er, at de kommer med en pris, nemlig begrænset udbytte. Det vil kræve betydeligt mere land at få udbytter, som vi kender dem i dag. Men på saltholdige jorde kan et lille udbytte være bedre end intet.”

Hvis man eksempelvis dyrker traditionel ris på en hektar land, der bliver vandet med ferskvand, og man ønsker det samme udbytte fra havris, så har du måske brug for to hektar såkaldt “kystmark”, siger Palmgreen:

“I Danmark er 62% af jorden opdyrket. Et slag på tasken vil være at havris dyrket på saltjord giver et udbytte der er halvt så stort som ris dyrket under optimale forhold. Hvis vi antager at vores nuværende afgrøder har samme udbytte som ris, og skulle gå over til kun at dyrke havris, og vandede med saltvand for at spare på ferskvandet, ville vi får brug for 124% af Danmarks areal for at opretholde de nuværende udbytter,” siger han.

Mediet Bloomberg. raporterer at kinesiske testforsøg angiveligt har vist, at kinesiske havris kan give et udbytte, der er omkring dobbelt så stort som det gennemsnitlige globale udbytte for ris pr. hektar i verden. Men Palmgren er varsom med at tro på disse tal, før de kommer fra en pålidelig videnskabelig kilde.

Hvis tallene holder vand, så kalder Palmgren dog bedriften for ”formidabel”.

Palmgren nævner også en anden problematik i forhold til vanding af planter med saltvand. Alt saltet bliver nemlig ikke optaget af planten. Det meste salt vil forblive i jorden, som bliver mere og mere salt over tid:

“Hvis man vander med havvand, vil jorden med tiden ende med at blive til en saltørken, hvor intet kan gro. Det ville være at foretrække ikke at vande, og lade planterne klare sig med regnvand, hvis der vel at mærke kommer noget. Hvis planterne kunne vokse direkte i havet eller i brakvand ville det være bedst.”