14. marts 2021

Læge bekæmpede tropiske sygdomme i Ghana: Det handler om meget mere end medicin

Overlæge Jørgen Kurtzhals har på første hånd erfaret, hvordan både miljø, ressourcer og forskning spiller ind, når de tropiske sygdomme skal bekæmpes.

Når tropiske sygdomme skal bekæmpes, kan både miljø, ressourcer og forskning spille en vigtig rolle. Foto: CCBY: Stefano Peppucci

Lægebehandling af tropiske sygdomme er vigtig, men i praksis handler det om meget andet, fortæller Jørgen Kurtzhals, som er overlæge på Rigshospitalet og professor i parasitologi og international sundhed ved Københavns Universitet.

”Spektret for bekæmpelsen af de tropiske sygdomme i Ghana er bredt. Alt fra landbrug, kultur og ressourcemangel ude i landbyerne”.

Selvom Jørgen Kurtzhals lige nu arbejder på Rigshospitalet, tilbragte han i halvfemserne flere år på lokale hospitaler i Ghana. Dengang arbejdede han med tropiske sygdomme, malariaforskning, hospitalshygiejne og spredning af resistente bakterier.

”Bekæmpelsen handler også om at ændre på miljøet, hvor sygdommene ”lever”. Man kan eksempelvis fjerne de vandhuller, hvor insekter, der overfører nogle af sygdommene, yngler. Derfor har miljøet omkring landsbyerne meget at skulle sige,” siger Jørgen Kurtzhals.

Nattens blodprøver
Sygdommen elefantiasis skyldes orme, der får benene til at hæve op. Og netop kampen mod elefantiasis gjorde det tydeligt for Jørgen Kurtzhals, hvor vigtig kommunikation med lokalbefolkningen er. Noget af det spøjse ved elefantiasis er, at man kun kan undersøge for sygdommen om natten. Sygdommen bliver nemlig undersøgt med blodprøver – og ormene i blodet er mest aktive om natten. Men de lokale blev utrygge, da deres blod skulle tappes om natten.

”Der var mange samtaler med landsbyernes ledere og beboere, hvor vi skulle prøve at forklare, hvad der egentlig foregik. Det tog tid, men samtidig har jeg oplevet, at hvis man bruger tid på at snakke og forstå deres bekymring, så er folk villige til at samarbejde”.

Lægemiddel gav til landbrugsjord
Ifølge Jørgen Kurtzhals er der stadig huller i vores viden om mange tropiske sygdomme, hvilket gør det svært at behandle dem. Derfor er mere forskning nødvendig, hvis sygdommene skal udryddes. Et godt eksempel på, hvad forskning kan føre til, er udviklingen af lægemidlet Ivermectin, som behandler tropesygdommen flodblindhed.

”I Ghana har vi set, hvordan folk kan flytte tilbage til frugtbar landbrugsjord, som ellers var forladt på grund af risikoen for denne sygdom,” siger Jørgen Kurtzhals.

Bekæmpelsen handler også om at ændre på miljøet, hvor sygdommene ”lever”. Man kan eksempelvis fjerne de vandhuller, hvor insekter, der overfører nogle af sygdommene, yngler. Derfor har miljøet omkring landsbyerne meget at skulle sige.

Jørgen Kurtzhals, overlæge på Rigshospitalet og professor i parasitologi og international sundhed ved Københavns Universitet.

Kun om natten

Da ormene i blodet er mest aktive om natten, kan man kun kundersøge for sygdommen om natten.