14. marts 2021

Massebehandling forhindrer larverne i at indtage den næste krop

Antallet af smittede med elefantsyge er faldet med næsten tre fjerdedele siden år 2000. Det var tidligere en af de mest almindelige årsager til fysisk handicap.

Elefantsyge kan medføre væskeansamlinger, som kan være voldsomt invaliderende for den smittede. Foto: CCBY RTI International/Louise Gubb

Elefantsyge kan medføre væskeansamlinger, som kan være voldsomt invaliderende for den smittede. Foto: CCBY RTI International/Louise Gubb

Årlige massebehandlinger, hvor hele befolkningsgrupper får tilbudt medicin mod elefantsyge – hvad enten de er smittede eller ej og uden at være undersøgt for smitte – har været et af midlerne til at bekæmpe sygdommen. Og det virker.

I 2000 var omkring 199 millioner mennesker inficerede med elefantsyge på verdensplan. I 2018 var tallet faldet til 51 millioner – et fald på næsten 74 procent. Ifølge Dan Meyrowitsch, der er forsker i epidemiologi, forskningsleder og lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, og som har arbejdet syv år med behandling af elefantsyge i Tanzania, er fremgangen yderst imponerende og lovende for fremtiden.

Alle skal have tilbudt en tablet

Den negligerede tropesygdom elefantiasis, populært kaldet elefantsyge, var, indtil for nyligt, en af de mest almindelige årsager til svære fysiske handicap på globalt plan, fortæller Dan Meyrowitsch. Sygdommen er særligt udbredt i Afrika, Asien og Stillehavsområdet og smitter fra myg, som overfører små parasitlarver til personen via myggestik. Larverne udvikler sig til orme på 8-10 centimeter i personens lymfesystem, hvilket kan medføre deformiteter, elefantlignende hud og voldsomme kroniske væskeansamlinger i ben, fødder og i pungen hos mænd.

Siden Verdenssundhedsorganisationen WHO lancerede sit globale program for eliminering af elefantsyge i år 2020, er der uddelt over 7,7 milliarder tabletbehandlinger for at stoppe spredning af infektionen. Succesen af massebehandlingen afhænger dog af, at over 65 procent af befolkningen bliver tilbudt og indtager medicinen, hvis man skal reducere smittespredningen og på sigt udrydde sygdommen, fortæller Dan Meyrowitsch.

”Langt fra flertallet af de inficerede får kroniske væskeansamlinger. Men de raske smittebærere bidrager til at sprede smitten, hvis de ikke kommer i behandling. De voksne orme i lymfesystemet producerer nemlig millioner af nye larver, som cirkulerer rundt i blodet – og ved et enkelt stik fra en myg kan smitten overføres til næste person, som myggen stikker”.

Medicinen dræber larverne i blodet, så smittespredning stopper, men har kun begrænset effekt på de voksne orme i lymfesystemet, som kan leve op til 10-12 år i en person.

”Det er utroligt vigtigt, at man bliver ved med at behandle i mange år, indtil ormene dør – for hvis man stopper behandlingen for tidligt, vil ormene blot begynde at producere larver igen, og smittespredningen forsætter,” siger Dan Meyrowitsch.

Håb for fremtiden

893 millioner mennesker er stadig truet af elefantsyge og har brug for forebyggende behandling. Det er WHO’s mål at eliminere elefantsyge som et folkesundhedsproblem i mindst 58 lande inden 2030. Da sygdommen rammer de mest udsatte og fattige, kan en generelt bedre levestandard og brugen af myggenet også nedsætte risikoen for smitte, siger Dan Meyrowitsch.

”Heldigvis er der økonomisk, social og strukturel vækst i mange samfund – det kommer ikke kun bekæmpelsen af elefantsyge men alle negligerede tropesygdomme til gode. Generelt er jeg optimistisk over for udviklingen i bekæmpelsen af disse sygdomme”.

Liv Raahauge Frederiksen

Journalist

Liv Raahauge Frederiksen er journalist. Hun er uddannet Cand. Mag i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet i 2020. Hun har tidligere været journalist hos Ekstra Bladets nichemagasin Shero og arbejdet som Content Assistant hos Infomedia. Liv skriver især om klima, bæredygtighed og menneskerettigheder.

 

Nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks én gang om ugen.