17. november 2016

Analyse: Menneskedyret bor – snart – i bæredygtige byer

Stigende urbanisering gør megabyer til magtfaktorer og kalder på kreative løsninger, så vi i fremtiden kan bo bæredygtigt.

I dag lever cirka 54 pct. af Jordens befolkning i byer. Foto: CCBY Ben

I dag lever cirka 54 pct. af Jordens befolkning i byer. Foto: CCBY Ben

Hvis man skal pege på ét globalt fænomen, der for alvor indkapsler det 20. århundrede, er det urbaniseringen. I 1900 levede 10 pct. af verdens befolkning i byer, men for blot få år siden i 2008 tippede balancen: For første gang nogensinde boede flere mennesker i byer end på landet. I dag lever cirka 54 pct. af Jordens befolkning i byer. UN-Habitat, der er navnet på FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø, forventer, at andelen i 2050 vil nå op på mere end 66 pct. Det svarer til, at 2,5 mia. mennesker frem mod 2050 flytter til en by – og 90 pct. af denne urbanisering vil ske i Asien og Afrika. Menneskedyret bor således i byer – og kommer i stigende grad til at gøre det i fremtiden.

Megabyer med magt

Den hastige demografiske udvikling fra land til by har gjort bæredygtige byer til et varmt emne på den globale udviklingsdagsorden. FN har – som en del af de 17 verdensmål, der blev vedtaget i 2015 – sat mål for mere bæredygtige byer og lokalsamfund i løbet af de næste årtier. De skal være inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Ambitionerne udspringer især af erkendelsen af, at bæredygtig forandring i lige så høj grad ledes af klodens folkerige byer som af nationer. Megabyer som Tokyo, Delhi, Lagos og New York huser hver især flere mennesker end mange lande. Der er selvsagt forskellige udfordringer i Lagos og New York, men fælles er, at udviklingen i disse metropoler spiller en stadig mere afgørende rolle på globalt plan. Byggeindustrien er ansvarlig for 40 pct. af verdens energiforbrug og står for en tredjedel af den samlede globale CO2-udledning.

Maskebal i Beijing

Megabyen Beijing har ca. 12 millioner indbyggere og er samtidig hovedstad i verdens mest CO2-udledende land, Kina. Da den kinesiske præsident, Xi Jinping, sidste år var til klimaforhandlinger ved Cop21 i Paris, var den kinesiske hovedstad Beijing indhyllet i smog i et omfang, der fik de ellers så populære masker, der skal beskytte luftvejene, til at forslå som en hostende skrædder i et røgfyldt helvede. Forureningen nåede i de dage et niveau, der er 24 gange højere, end hvad WHO anser for forsvarligt, og de kinesiske myndigheder måtte direkte advare byens borgere mod at færdes udendørs. Den meget håndgribelige forurening i Beijing er måske held i uheld set med klimabriller. Byens dårlige luft har medført krav fra de kinesiske indbyggere om politisk handlen og løsninger.

Grøn arkitektur er det nye sort

De voksende byer kalder imidlertid også på mere kreative løsninger end blot at lukke fabrikker og gøre bilerne mere miljøvenlige. For eksempel har taghaver, hvor højhusenes flade tage bliver omdannet til grønne oaser med grøntsagsdyrkning, fået en del opmærksomhed, og arkitekter verden over tager nu skridtet videre med hele bygninger, hvor træer og planter indgår direkte i arkitekturen. I byggebranchen har fænomenet ”upcycling” afløst recycling som buzzword. Upcycling går kort fortalt ud på ikke blot at genbruge byggematerialer, men at skabe nye – og endda bedre – materialer ud af det gamle. F.eks. står det danske arkitektfirma Lendager Group bag huse, der består af 90 pct. upcyclede materialer – væggene er sammenpressede aviser, gulvene er gamle champagnepropper.

Foto: CCBY Claudio Olivares Medina

København cykler i forreste felt

I Danmark har hovedstaden ambitioner om at være bæredygtigt forbillede for resten af den urbane verden. Målet er at blive CO2-neutral i 2025 – som verdens første hovedstad. I 2011 nåede København, fire år før planlagt, delmålet om at reducere byens udledning af drivhusgasser med 20 pct. i forhold til i 2005-niveauet. Biomasse, flere vindmøller og miljørigtig gadebelysning er nogle af initiativerne bag reduktionen.

København vandt i 2014 EU-Kommissionens pris European Green Capital som en anerkendelse af byens arbejde med at kombinere bæredygtige løsninger med vækst og livskvalitet. Og så høster København fortsat udenlandsk anerkendelse for dét, som byen måske især er kendt for blandt turister: cykler, cykler, cykler. Københavnerne cykler hver dag 1,2 millioner km tilsammen. En central hovedåre som Nørrebrogade har i dag nærmest karakter af tresporet cykelmotorvej, og der bliver fortsat investeret i flere og bedre cykelstier. Verdens lande har netop vedtaget en fælles handlingsplan for udviklingen af bæredygtige byer ved FN’s såkaldte Habitat III-konference i Quito, Ecuador. Og selv om vi stadig oftest kigger i statsledernes retning, når vi efterlyser politisk handling og løsninger på verdens problemer, tyder den demografiske udvikling på, at borgmestre og bystyrer kommer til at spille en stadig større rolle for global bæredygtig udvikling i fremtiden.

Seneste