"Middelklassen i Afrika vil have en kummefryser"

”Peter, 400 millioner kr. årligt. Fra min lomme, fra din lomme, fra jeres lommer til Ghana. Jeg vil gerne vide, hvad får jeg for dem? Jeg kan begynde og dividere 5,5 million op i 400 millioner, så ved jeg, hvor meget jeg selv har givet. Det må være omkring 80 kr. fra mig.”

Anders Lund Madsen stiller spørgsmålet på bagsædet af den bil, der fragter brødrene Lund Madsen igennem Ghana. Han er grundlæggende skeptisk overfor, om de danske udviklingskroner overhovedet hjælper.

Peter, der ser omvendt positivt på den danske støtte, har derfor taget lillebroren på en rundrejse til det vestafrikanske land. Mens bilen suser igennem hovedstaden Accras virvar af gadesælgere, endeløse bilkøer og store byggeprojekter, svarer han kontant:

”Det du skal vide er, at hele det her kontinent ligger som en sovende tiger, og den er ved at vågne fra sin slummer, og når den først vågner, vil du få vækstrater, der er så høje, og det vil vi være meget glade for og interesserede i at være med i. Så du får dine 80 kr. tilbage igen. Med renters rente!”

Fra slavekoloni til væksteventyr

Danmark har siden 1984 støttet en bred vifte af udviklingsprojekter i Ghana, som blandt andet er en tidligere dansk slavekoloni.Efter mange år under forskellige herredømmer blev landet selvstændigt i 1959, og efter en række militærkup har Ghana været demokratisk de sidste 20 år.

Ligesom det gælder for store dele af kontinentet, har Ghana oplevet en massiv, økonomisk vækst de seneste år. Verdensbanken vurderer, at Ghana frem til 2015 er blandt verdens 10 hurtigst voksende økonomier, og landet bliver med en gennemsnitlig økonomisk vækst på seks procent over de sidste seks år ofte fremhævet som en af de helt store succeshistorier i Afrika.

Danmark og Ghana har derfor nu indgået en aftale om at udfase ulandsbistanden over de næste fem til ti år.

Den positive udvikling i landet går flere år tilbage, og giver blandt andet udslag, når man ser på levevilkårene for den enkelte ghaneser: Levealderen er steget med 18 år siden 1960, og børnedødeligheden er faldet med 40 procent over de sidste 20 år.

Ifølge en stor befolkningsundersøgelse lavet af konsulentfirmaet McKinsey, er ghaneserne det mest optimistiske folkefærd i Afrika: 97 procent af befolkningen svarer, at de forventer at være noget eller langt bedre stillet om to år end i dag.

En verden i forandring

Tilbage i Danmark har de to brødre taget sig god tid til at fordøje alle indtrykkene fra en tur, der tog dem vidt omkring:

Fra en dansk startet computerfabrik og et stort ismejeri til en radiostation langt ude på landet og en traditionel kistemager ved navn Mr. Samuel, der solgte Anders en kiste formet som en fisk til en pris, ”der var omkring en milliard procent over, hvad han normalt tager for den,” fortæller han.

Selvom Anders endnu ikke har modtaget sin skulpturelle kiste, der eftersigende skulle tage otte dage at lave, her adskillige måneder efter turen, har han alligevel fået en mere nuanceret opfattelse af Ghana:

”Man skal være meget kynisk for ikke at ændre sig. Jeg tog derned med en negativ forventning om at se et land, som ikke fungerede. Og jeg tog hjem med fornemmelsen af at have været et sted, som ikke slog mig ihjel. Men jeg kommer ikke fuldstændig reformeret tilbage. Jeg undrer mig stadig over, at et land, der har så mange menneskelige ressourcer og så meget gåpåmod og håb alligevel sejler.”

Fronterne er altså stadig trukket op i mellem de to brødre. Peter fik nemlig bekræftet hans optimistiske forventninger til Ghanas og hele Afrikas fremtid:

”Jeg fik et stærkt indtryk af, at vi lever i en verden i forandring, og det er gode nyheder, der står i kø. Der er en masse ballade og triste ting, men under det hele løber der en strøm af, at tingene er ved at ændre sig fundamentalt. Og det er jo skræmmende, men for de folk, der bor i Afrika, ser fremtiden langt mere lys ud, end den gjorde for 50 år siden. Og man er meget egoistisk, hvis man ikke grundlæggende byder det velkommen,” siger han, og kigger over på Anders og fortsætter:

”Man kan i virkeligheden kalde det et mirakel. Engang var det Indien, der var det fattige, som skulle have penge. Og nu er vi nervøse for, om de kommer og tager os! Der er sket en revolution i vores opfattelse af, hvad verden kan inden for ganske kort tid. Og der må være sket en revolution i, hvad unge mennesker i Indien og måske unge i Afrika forestiller sig om deres fremtid.”

Stabilitet og en kummefryser

Selvom historierne om Afrika i de danske medier stadig ofte fortæller om sult, fattigdom og voldelige konflikter, har den økonomiske udvikling over kontinentet haft en positiv betydning for millioner af mennesker i afrikanske lande, også i Ghana.

Ifølge den afrikanske udviklingsbank kan hver tredje afrikaner i dag kalde sig middelklasse, eller hvad der svarer til 350 millioner mennesker.

Netop at flere og flere afrikanere får et økonomisk overskud var også et af diskussionsemnerne på bagsædet af bilen i det vestafrikanske land.

”Middelklassen bliver meget snart fordoblet i forhold til, hvad den var før. Og middelklassen giver stabilitet og ro. Vi er vidne til en revolution, på alle kontinenter, og det kommer til Afrika, hvor en masse mennesker vil blive afsindigt meget rigere på meget kort tid,” forudser Peter, som straks bliver spurgt af Anders, hvad de så vil have?

”Fred og ro,” lyder svaret.

”Og en kummefryser,” tilføjer Anders Lund Madsen bestemt.