06. February 2017

Mobiltelefoner sikrer bedre fødevarehjælp til verden

Et nyt mobilbaseret system giver nu hjælpeorganisationer et bedre og hurtigere billede af hvor og hvornår, der er brug for fødevarehjælp.

CC BY InternewsEurope

CC BY InternewsEurope

Ny teknologi og den voksende brug af mobiltelefoner i udviklingslande og konfliktområder giver nu nødhjælpsorganisationer nye muligheder for at kortlægge behovet for fødevarehjælp til verdens nødlidende befolkninger.

FN’s Fødevareprogram (WFP) introducerede i 2013 et mobilbaseret system til at indsamle oplysninger i realtid om alt fra ernæring, fødevarepriser, forbrugsmønstre og tilgængelighed af mad i verdens såkaldte fødevareusikre områder.

Dataindsamlingen, der før blev lavet af udsendte medarbejdere, som opsøgte de enkelte familier i risikoområder, kan nu klares over mobiltelefonen. Det har gjort kortlægning af sult billigere, meget hurtigere og mere præcis, forklarer Anne Poulsen, som er direktør for FN´s Fødevareprograms Nordiske Kontor.

“Før vi indleder en ny katastrofeindsats, vil vi først have indsamlet svar på en række vigtige spørgsmål såsom: hvem er sultne, hvor mange er de, hvor bor de, hvorfor sulter de og hvordan kan vi bedst hjælpe dem? I dag kan vi indsamle data hurtigt, effektivt og billigt ved hjælp af telefoninterviews og sms-undersøgelser. Det gør det muligt at komme hurtigere ud til de mennesker, som har brug for vores humanitære fødevarehjælp”.

En anden fordel med det mobilbaserede datasystem, er den adgang og sikkerhed det giver nødhjælpsorganisationerne, når de opererer i konflikt- og kriseområder, som ellers kan være svært tilgængelige og farlige for deres medarbejdere at færdes i.

Under Ebola-krisen i Vestafrika i 2014 spillede sms-undersøgelser en vigtig rolle i at kortlægge fødevaresituationen i de hårdest ramte karantæne-områder og de minimerede behovet for at gå ind i de berøret områder og udføre personinterviews.

I 2016 konkluderede en evaluering af det nye system, at det reducerer den gennemsnitlige tid, som det tager at kortlægge fødevaresituationen i et område, fra mellem seks og otte uger, til en til to uger.

Ofte kan analyser af fødevaresituationen nu laves og offentliggøres på få dage og dermed danne grundlag for hurtigere planlægning og beslutninger hos de humanitære organisationer.

Eksempelvis tager landsdækkende undersøgelser af fødevaresituationen i Malawi, ifølge WFP, nu mindre end et døgn takket været det nye system, og i Den Demokratiske Republic Congo er omkostningerne forbundet med kortlægning af fødevaresituationen blevet halveret sammelignet med kortlægning uden brug af mobiltelefoner.

Men der også udfordringer forbundet med brugen af mobilbaserede kortlægning. Undersøgelserne giver ikke et ligeså fyldestgørende billede af familiernes situation som personinterviews er i stand til, og i nogle områder har mange mennesker ikke adgang til mobiltelefoner. Derudover sker det også, at mobildækningen i et område afbrydes i en konflikt- og krigssituation.

Men ifølge Jean-Martin Baer, som er senioranalytiker hos WFP, er brugen af mobiltelefoner i nødhjælpsarbejdet kommet for at blive, og det nye kortlægningssystem er kun ét element i en voksende digital værktøjskasse, som hjælper nødhjælpsorganisationer med at få overblik i udsatte og afsidesliggende områder.

WFP´s såkaldte mVAM system er nu foreløbigt i brug i 28 lande, herunder i Syrien, Irak, Malawi og Mali.

I skrivende stund bliver systemet blandt andet brugt til at kortlægge fødevareforbruget i flygtningelejre i Sydsudan og kortlægge fødevaresituationen i Myanmars konfliktramte Rakhine stat, hvor internationale organisationer i øjeblikket er forment adgang.

Til kamp mod sult

  • 167 millioner mennesker er sluppet ud af sulten i de seneste 10 år. De seneste tal viser, at der stadig er omkring 795 millioner underernærede mennesker i verden.
  • Underernæring er skyld i knap halvdelen (45 procent) af alle dødsfald hos børn under fem år svarende til 3,1 millioner børn om året.