17. oktober 2021

Oprindelige folk har en nøgle til at beskytte naturen

Når indfødte folk og stammer får ret til den skov, de har beboet i generationer, passer de som regel bedre på den, end landets regering er i stand til, viser erfaringer fra en række lande.

En deltager i det internationale forum for oprindelige folk ved klimatopmødet i Cancún, 2010. Foto: CCBY Ainhoa Goma / Oxfam

En deltager i det internationale forum for oprindelige folk ved klimatopmødet i Cancún, 2010. Foto: CCBY Ainhoa Goma / Oxfam

Oprindelige folk bliver ofte skildret som magtesløse ofre, når den moderne verdens bulldozere graver sig ind i deres naturområder. Men selvom det er rigtigt nok, at naturfolk ofte er blevet brutalt behandlet, og meget af deres natur er blevet ødelagt, er de ikke længere så magtesløse som tidligere. I dag er oprindelige folk en større aktør i naturbevarelse, end man måske umiddelbart skulle tro, og motorsavene har langt sværere ved at gnave sig ind i de oprindelige folks områder end i andre naturområder.

I over hundrede år er det blevet spået, at oprindelige folk nok var på vej til helt at forsvinde i takt med fremskridtet. Men selvom der stadig bliver færre mennesker, der lever på helt traditionel vis i naturen, stopper de oprindelige folk ikke med at se sig selv som oprindelige, selvom de begynder at gå i t-shirt til daglig og får en båd med motor i stedet for en kano.

Tværtimod er den indfødte befolkning i mange lande i de senere årtier blevet mere bevidste om deres oprindelse, og er i gang med at styrke deres kultur og mobilisere sig politisk. Grupper af oprindelige folk i blandt andet USA, Canada, Australien, Brasilien og Sydøstasien gør i stigende grad krav på politiske rettigheder, klimahandling og ikke mindst ejendomsretten til det land, de allerede bor på.

Styrer en fjerdedel af verden

Selvom de oprindelige folk udgør under fem procent af verdens befolkning, har de ejerskab eller brugsrettigheder over en meget stor del af verdens tyndtbefolkede og i nogle tilfælde næsten uberørte naturområder.

Alene i Amazonas bebor oprindelige folk et område på 237 millioner hektar. Det er et større område end Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien, Norge og Spanien lagt sammen, viser tal fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO.

Et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at oprindelige folk nu forvalter eller har brugsret over mindst 38 millioner kvadratkilometer land fordelt over 87 lande. Det svarer til mere end en fjerdedel af klodens landareal, og omfatter omkring 40 procent af alle beskyttede landområder og velbevarede landskaber som for eksempel urørt skov, savanner og marskområder. Samlet set er 80 procent af de oprindelige folks områder dækket af skov.

Fældning mere end halveret

Det er vigtigt, fordi naturen generelt har det bedre i områder, som er styret af oprindelige folk, skriver FAO i en rapport om resultaterne af forvaltning af skov i områder, hvor der bor oprindelige folk og stammer. Rapporten viser, at det især er, når de oprindelige folk får fuld officiel ejendomsret til deres hjem, at skoven bliver skånet.

Tal fra 2000-2012 viser, at fældningen af regnskov ejet af oprindelige folk i Bolivia, Brasilien og Colombia kun var mellem en tredjedel og halvdelen i forhold til andre regnskovsområder af samme type og med samme adgangsmuligheder, men hvor jorden ikke var ejet af oprindelige folk. I Mexico var afskovningen i områder, der er styret af Maya-folket, endda lavere end i de officielle naturparker, som regeringen havde udlagt.

Alligevel bliver verdens skove overordnet set stadig mindre, og der sker også afskovning i nogle områder styret af oprindelige folk. Derfor er det ikke altid en mirakelløsning blot at give naturen tilbage til indfødte grupper, men hvis de oprindelige folk får støtte og opbakning, er de en væsentlig del af løsningen til at beskytte natur og biodiversitet og modvirke klimaforandringer, skriver FAO.

25 procent

af klodens landareal bliver forvaltet eller har brugsret af oprindelige folk. Det omfatter omkring 40 procent af alle beskyttede landområder og velbevarede landskaber.

Thomas Gringer Jakobsen

Journalist

Thomas er uddannet fra Journalisthøjskolen. Han har rejst og boet i Indien, Mellemøsten og Latinamerika og har været tæt på både ildfluer i regnskoven og lossepladser med bjerge af brændende affald. Blandt yndlingsemnerne er naturbevarelse, krig og fred, klima og ny teknologi.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.