Piger reddes fra kultpræster

Trokosi betyder “slave” eller ”hustru til en guddommelig”. Det er en gammel kulturel voodoo-agtig praksis i dele af Ghana. Unge jomfruer bringes til såkaldte kultpræster for at sone andre familiemedlemmers synder.

Synderne spænder fra tyveri af grøntsager eller uforskammethed til grove forseelser som voldtægt og mord. I andre tilfælde sendes pigerne til kultpræsterne med det formål at mildne ånder og guder, så katastrofer undgås.

Hos kultpræsterne udsættes pigerne for seksuelt misbrug, fysiske overgreb og tvangsarbejde.

Baptister handlede

Tilbage i 1998 gik Baptisterne i Ghana (GBC) foran i bestræbelserne på at forbyde denne praksis ved lov, og det lykkedes.

GBC har etableret et træningscenter i byen Frankadua. Centret har til formål at uddanne og reintegrere piger, der har været ofre for denne praksis, i samfundet. På centret uddannes pigerne, så de ved egen hjælp kan skabe sig en indkomst, efter de dels har været udsat for diverse overgreb, der er gået ud over deres selvværd, og dels ikke kender til et liv uden slaveri.

GBC’s samarbejde med International City Baptist Church (ICBC) i Danmark betød, at man i 2008 i samarbejde med Baptistkirken i Danmark fik en bevilling fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) til at rekruttere nogle af disse Trokosi-slaver og rehabilitere dem på centret.

Tony Acheampong fra ICBC beretter:

”Udover at kultpræsterne holder til i uvejsomt og utilgængeligt terræn, så er det også en vanskelig opgave for baptistkirkens medarbejdere at rekruttere pigerne, da kultpræsterne først skulle overtales til at frigive slavepigerne.

Trokosi-praksisen er en overtrædelse af menneskerettighederne og som sådan forbudt ved lov i Ghana, men loven håndhæves ikke.

Udannelse og oplysning

18 af de deltagende piger blev efter de tre år færdige med deres uddannelsesforløb inden for syning, madlavning og frisørfaget.

Deres nye liv står i skærende kontrast til det liv, de havde hos kultpræsterne – et liv uden uddannelse og værdighed. De har også genvundet selvrespekten og den dyrebare frihed, som engang blev frataget dem.

En af deltagerne, Bridgette, fortæller:

“Jeg var faktisk bange for at skulle forlade kult-præsterne. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen. Men da jeg kom til centret i Frankadua, blev jeg så glad, fordi jeg for første gang i mange år fik tre måltider om dagen! Jeg har fået et større livsindhold, og jeg har lært at lave mad. I dag lever jeg af at sælge fødevarer, og jeg kan tilmed støtte mine forældre med den lille indkomst, jeg har.”

Det er ikke kun pigerne, som man hjælper i projektet. Også nøglepersoner i lokalsamfundet har været inddraget for at komme Trokosi-praksissen til livs. For så længe der er nogle, der er villige til at sende deres piger af sted til kultpræsterne, vil kultpræsterne fortsætte deres virke.

Derfor er det vigtigt, at både præster, skoleledere og politikere gøres opmærksomme på problemet og vælger pigernes side. Projektet har også søgt at inddrage kultpræsterne ved at tilbyde dem alternative muligheder for arbejde og indkomst. Men det er et langt sejt træk at bevæge sig væk fra denne traditionelle praksis og det liv, nogle af kultpræsterne har.

Inden pigerne blev sendt hjem fra centret, fik de forskelligt udstyr og penge til at købe diverse materialer, så de kunne åbne deres egen forretning eller virksomhed. Mange af pigerne håber at kunne udvikle deres forretning, så at de også kan uddanne og ansætte andre udsatte piger.

Fremtiden

Baptisterne i Ghana glæder sig over, at en fortsættelse af projektet tidligere i år blev godkendt af DMR-U. Det nye projekt fokuserer på at bekæmpe årsagerne og på at få myndigheder til at håndhæve den eksisterende lovgivning, der forbyder Trokosi-slaveriet.

Leder af International Mission i Danmark, Morten Kofoed, fortæller:

”Vi har været glade for at kunne hjælpe de 18 piger, der både er kommet ud af slaveri og har fået en uddannelse og dermed starten på et bedre liv. I løbet af projektets levetid, fandt vi sammen med vores venner i Ghana ud af, at der var behov for i højere grad at gøre noget ved årsagen og de grundlæggende strukturer, der gør, at unge piger ender i slaveri. Det er det, vi med dette opfølgende projekt får mulighed for. Her fokuserer vi på at bevidstgøre myndigheder, politikere, kirke- og skoleledere og andre nøglepersoner i samfundet om problematikken. Samarbejdet med ICBC ser vi frem til. Her har man etableret en følgegruppe bestående af primært unge ghanesiske studerende, som er bosiddende i Danmark der løbende vil følge projektets aktiviteter.”

 

Projektet vil:

• Skabe opmærksomhed omkring Trokosi-praksissen og dets negative konsekvenser gennem menneskerettigheds-advocacy for at få landet til at overholde forbuddet mod kultpræsternes praksis.
• Skabe netværk og samarbejder mellem organisationer og grupper i de områder, hvor praksissen finder sted, for at styrke modstanden.