03. October 2012

Skolemad er mere end blot en madpakke

Ni ud af 10 børn er i dag indskrevet i grundskolen. Og pigerne er kommet godt med – i 2010 var der 97 piger indskrevet for hver 100 drenge. Men der skal mad til for at få noget godt ud af skoledagen, og den mad får børnene ikke altid. Derfor fokuserer FN’s Fødevareprogram på skolemaden.

Den gode historie er, at ni ud af ti børn i dag går i skole, og at næsten lige så mange piger som drenge kommer af sted. Udfordringen er, at mange børn drager i skole uden morgenmad og uden madpakker. Og kun de færreste skoler har kantiner. Derfor går børnene gennem skoledagen på tomme maver, og det går ikke kun udover deres koncentrations- og indlæringsevne, men også deres helbred og på længere sigt deres fremtidsudsigter.

Derfor assisterer FN’s Fødevareprogram (World Food Programme, WFP) skoler rundt omkring i verden med et skolemadsprogram, som sigter efter at opnå flere af 2015-målene ved at fokusere på halveringen af sult, opnå skolegang for alle og ligestilling blandt kønnene indenfor uddannelsesområdet.

En god start på dagen

Skolemåltiderne kan bestå af en formiddagssnack eller en nærende grød til morgenmad eller frokost, og der anvendes særligt nærende fødevarer for at sikre, at børnene får den ernæring, de har brug for.

I Almeirim folkeskolen på Sao Tome fortæller skolens rektor, Theresa de Ceila Pramos, om skolemadsordningen:

Otte-årige Leandra fortæller, at hendes ynglingsmad er cachupa, en af Cap Verdes typiske retter, som består af majsgrød og bønner. ”Skolemaden skulle altid være her,” fortæller hun, ”Jeg elsker at spise inden timen.” Foto: FN’s Fødevareprogram

”Når det nærmer sig spisetid, så begynder børnene at kigge ud af vinduet. Nogle gange begynder de endda at lave larm med deres plastiktallerkner.”

Udover de ernæringsmæssige fordele og den forbedrede koncentrationsevne er skolemåltiderne også med til at holde børnene i skole.

”Der er børn, som kommer i skole blot for at få mad, og mange ankommer uden at have fået morgenmad. Hvis vi holdt op med at servere mad, ville mange ikke dukke op,” fortæller Pramos.

I forlængelse af serveringen af skolemaden har skolen anlagt to køkkenhaver, hvor elever og lærere dyrker grøntsager. Grøntsagerne bliver tilberedt og serveret sammen med grøden, og børnene er med til at holde orden i haverne. Derved lærer de samtidig at dyrke grøntsager.

Otte-årige Leandra fortæller, at hendes ynglingsmad er cachupa, en af Cap Verdes typiske retter, som består af majsgrød og bønner.

”Skolemaden skulle altid være her,” fortæller hun, ”Jeg elsker at spise inden timen.”

Pigerne kommer med

Når børn er sikret et måltid mad i skolen, er det et godt incitament for fattige familier til at sende deres børn i skole. For at sikre, at pigerne også kommer med, giver skolemadsordningen også ”tag-hjem rationer” til de familier, der sender deres døtre i skole. Disse ”tag-hjem rationer”, der består af basale fødevarer (ofte ris og madolie), dækker typisk behovet for en hel familie i en måned.

15-årige Eliza Sabolo fra Zambia har mærket forskellen ved det daglige skolemåltid:

”Mit hår plejede at være brun-blond, men nu er det sort. Selv min krop har forandret sig. Før var jeg tynd og ikke tyk, som nu,” siger hun og prikker til sin runde arm.

Udover de fysiske fremskridt er Elizas karakterer også røget i vejret – fra et gennemsnit på 4/10 til 10/10.

”Før var jeg svag i meget lang tid, men nu kan jeg klare alt. Jeg er blevet bedre til at lære, og mine karakter er forbedret,” siger hun igennem et stort smil.

På de dage hvor Eliza ikke går i skole, kan hun spise den ration, som hun blev tildelt, og Eliza’s far opmuntrer hende til at fortsætte sin skolegang – taknemmelig for den fødevareassistance, som familien bliver tildelt.

Nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks én gang om ugen.