05. februar 2023

Tankeklima med Emma Holten: "Følelsesmæssigt ansporer det mig til at lave mere aktivisme"

Hvordan navigerer Emma Holten i tidens kriser? Hvad tænker hun om klimakampen? Hvad gør hende håbefuld? Denne uges gæst i “Tankeklima” er et godt eksempel på, hvordan mennesker i dag er nødt til at finde balancen, stående midt mellem personlige kriser og globale kriser.

Emma Holten er feminist og aktivist - og arbejder som politisk konsulent Foto: Claudia Vega

Emma Holten er feminist og aktivist - og arbejder som politisk konsulent Foto: Claudia Vega

Det kan føles som om, at vores blå planet roterer ud af kontrol, og den ene krise følger den anden. Samtidig er verden i gang med en kæmpe omstilling. Derfor inviterer vi med jævne mellemrum et tankevækkende menneske ind i spalterne for at tage temperaturen på tidens ”Tankeklima” og give anderledes perspektiver på bæredygtighed. I denne omgang er feminist Emma Holten vores gæst – endda selvom hun er midt i et breakup.

Hvordan bliver du påvirket af alle de kriser, som verden i dag befinder sig i?

“Følelsesmæssigt ansporer det mig til at lave mere aktivisme. På det helt personlige plan mener jeg, at vi står i en akut, global omsorgskrise, hvor mennesker der er syge – unge, ældre og dem som lever med handicap – mere og mere bliver ladt i stikken, hvis ikke vi kan “betale os”. Som en person der er kronisk syg (jeg lider af colitis ulcerosa), tænker jeg på, hvordan omsorgen for kroppe som min vil se ud om 10 år, hvis ikke vi hanker gevaldigt op i investeringerne i sundhed.”

Hvad er den sidste krise, som du er kommet stærkere ud af?

“Jeg er midt i et breakup. Så vil sige, at jeg står i en krise, men kriser lærer man også noget af, de sætter alt i relief. Hvad er det, der egentlig betyder noget for mig? På det mere globale plan var det fedt, at verdens ledere vendte skuden på ozonlaget, der nu heler. Det vidner om en tid, hvor politikere på tværs af ideologiske skel kunne se videnskaben øjnene og handle: Det virker som lang tid siden nu.”

Har du i nyere tid ændret holdning til noget i forhold til bæredygtighed?

“Jeg har fået endnu mindre tiltro til den individuelle klimahandling. Vi må simpelthen ikke lade fokus på enkeltpersoner distrahere os fra de kæmpe kollektive forandringer på samfunds- og virksomhedsplan, der rent faktisk skal til. Jeg er ligeglad med, hvor meget kød folk spiser, så længe de tænker over de institutioner, de organiserer sig i, hvem de stemmer på. Og så længe de er klar på at opgive privilegier i solidaritet og i fællesskab, når tiden kommer og alle kan gøre det sammen.”

Hvad er din bæredygtighedskæphest, som andre ikke kender eller værdsætter nok?

“Den er, at det mest værdifulde, vi har, ikke er vores købekraft men vores arbejdskraft. Læg pres på arbejdspladsens politikker. Så kan du rykke så meget mere end i dit private liv: Hvor ender pensionspengene? Er der vegetarisk i kantinen? Hvad er rejsepolitikken? Alle de ting kan virkelig ende med at have strukturelle konsekvenser. Hvis man har privilegiet at vælge mellem arbejdspladser, så synes jeg, man skal vælge dem fra, der udleder mest og forbruger flest ressourcer – og fortælle dem, at dét var årsagen.”

Hvad gør dig håbefuld for tiden?

“Unge mennesker. Der er intet bedre end at møde eller høre en ung person og føle, at man lærer en masse. Det oplever jeg næsten dagligt.”

Rasmus Romulus Palludan

Journalist

Rasmus har tidligere skrevet for bl.a. Jyllands-Posten, Berlingske, Illustreret Videnskab og Soundvenue. Han er forfatter til fagbogen ”Med livet i lommen: Onlinegenerationens udfordringer”. Han elsker folk, der brænder for noget – så længe de ikke udleder for meget CO2 i processen.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.