Verden kan udrydde malaria om 25 år

Takket være store fremskridt i malariabekæmpelse de seneste 20 år, er drømmen om en verden helt fri for den dødelige sygdom nu mulig at skimte i horisonten, og kan blive virkelighed i år 2040. Det mener den private organisation Bill & Melinda Gates Foundation, der er grundlagt med en del af formuen fra verdens rigeste mand, Bill Gates.

Organisationen har regnet på, hvad det vil kræve at udrydde sygdommen globalt, og har stillet forskellige forslag til, hvordan det skal gøres i praksis.

Visionen i Gates’ rapport er mere ambitiøs end FN’s nyligt vedtagne Verdensmål for malaria, der sigter mod, at malaria-epidemien skal afsluttes inden 2030, men ikke går efter at udrydde sygdommen fuldstændig.

Allerede halvvejs til målet

Det er ikke noget nyt, at verdens lande gerne vil slippe af med malaria. Allerede i 1955 bestemte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sig for at gøre kål på sygdommen. Det skulle ske via store kampagner, hvor man blandt andet sprøjtede millioner af huse med insektgift i Europa, Asien og Amerika for at dræbe de myg, der spreder smitten.

Det lykkedes også at udrydde malaria i godt 24 lande, men man stolede for meget på, at insektgift alene var tilstrækkeligt til at få bugt med sygdommen, og derfor investerede man ikke tilstrækkeligt i forskning i medicin og teknologi. Desuden faldt den politiske opbakning i takt med, at sygdommen blev trængt tilbage, indtil WHO helt satte indsatsen på pause i 1968.

Fra årtusindskiftet er der dog kommet fornyet fokus på at bekæmpe mange af verdens værste sygdomme, heriblandt malaria. FN vedtog i 2000, at spredningen af malaria skulle standses, og at sygdommen skulle på tilbagetog inden 2015. Det er lykkedes i høj grad, og verdens malaria-dødelighed (antal dødsfald på grund af malaria per 100.000 personer) er faldet med 47 procent siden 1990. Det svarer til, at 6,2 millioner menneskeliv er blevet reddet, og vi er nu på det laveste niveau af malaria i verden i historisk tid, skriver Gates Foundation.

Over 100 lande har allerede klaret opgaven med at udrydde malaria på deres område. Og historien viser, at sygdommen meget sjældent vender tilbage, når den først er helt udryddet i et land.

Hurtigt ryk før langt sejt træk

Malaria dræber dog stadig omkring 472.000 mennesker hvert år, og de kommende fem år bliver meget vigtige i kampen mod malaria, mener Gates Foundation. Antallet af smittede skal yderligere ned, fra 600 millioner i 2015 til omkring 300 millioner i 2020. Det vil gøre det muligt at nå ned på omkring 100 millioner smittede i 2025, og derefter vil der være et langt, sejt træk i de sidste 15 år indtil 2040, for at få opsporet og behandlet de sidste malariapatienter. Her er det vigtigt, at verden holder fokus og ikke glemmer malaria i takt med at sygdommen bliver mindre udbredt, som det skete i 1968.

Afrika skal behandle sig selv

Fremtidens malariabekæmpelse bør ifølge Gates Foundation ikke baseres på den traditionelle model, hvor store internationale donorer samler en kæmpe bunke penge og bruger dem på at sætte isolerede behandlingssteder op.

I stedet skal udviklingslandenes sundhedssystemer i langt højere grad selv stå for det konkrete arbejde med at finde og behandle patienterne, samt forhindre smitte. Det betyder blandt andet, at hvert land skal blive bedre til at få overblik over, hvor problemet er størst, så de kan sætte ind de rigtige steder og dokumentere fremgangen mod målet.

Samtidig kræver det, at udviklingslandene selv betaler en større del af indsatsen. Det skal ske i takt med, at Afrika bevæger sig ud af fattigdom. Ifølge Verdensbanken er der i dag 31 lav-indkomstlande i Afrika syd for Sahara, men i 2040 forventes der kun at være ni.

Gates Foundation bemærker, at der allerede nu er en stigende tendens til, at udviklingslandene selv investerer mere i malariabekæmpelsen, selvom den største del stadig betales af de udefrakommende hjælpeorganisationer.

En sund investering

I det store hele kommer det til at koste store summer at udrydde malaria. Gates Foundation vurderer, at hele projektet på verdensplan kræver en fordobling af den allerede betydelige nuværende finansiering.

I Afrika, hvor epidemien stadig er værst, vil det koste omkring 3,5 milliarder dollars om året frem til 2030, derefter vil prisen falde til lidt under to milliarder dollars om året omkring 2035, hvorefter prisen efter planen skal falde til 0 dollars efter 2040, når malaria ikke længere findes. Til gengæld vurderer Gates Foundation, at det en af de bedste investeringer, verden kan foretage, fordi malaria ikke kun er en katastrofe for mange enkeltpersoner. Det er også en kæmpe belastning for mange landes økonomi, fordi folk ikke kan arbejde, når de ligger syge med høj malariafeber.

Den indiske økonom Ramanan Laxminarayan, som bl.a. underviser i økonomi på Princeton University, har estimeret, at hver dollar der investeres i malariabekæmpelse vil give 36 dollars i økonomisk udbytte, hvis den globale malariaforekomst halveres. Hvis det lykkes at udrydde malaria helt, vil det ifølge Gates Foundation redde mindst 11 millioner menneskeliv over de følgende 25 år, og give en anslået økonomisk gevinst på to trillioner (to tusind milliarder) dollars.

Ny teknologi og medicin på vej

I 1990 var udsigterne dystre for kampen mod malaria, fordi sygdommen var ved at udvikle resistens overfor den mest udbredte medicin, og fordi langtidsimprægnerede myggenet og teknikker til hurtig og præcis diagnostik stadig ikke var tilgængelige. Men en ny bølge af behandlinger og forebyggelsesmetoder ændrede billedet, og forskningen fortsætter på fuldt tryk. Der har i dag aldrig før været så mange nye malariaprodukter på vej, både nye metoder til at diagnosticere, forebygge og behandle sygdommen.

På den korte bane er der udsigt til en mere effektiv medicin, der med én dosis kan fjerne alle malariaparasitter fra en patients krop. Det er vigtigt, fordi malariamedicin hidtil kun har kunnet dræbe en del af parasitterne for hver behandling, og flere behandlinger derfor er nødvendige over et længere tidsrum. Det gør behandlingen dyrere og mere besværlig, og mange patienter kan blive fristet til at afbryde behandlingen, når de føler sig bedre tilpas, men før, de er rigtig raske. Det fører til tilbagefald og resistens mod medicinen, hvilket kan undgås med den nye behandling, der forventes klar omkring 2020.

Samme år forventes nye og mere følsomme metoder til at diagnosticere sygdommen også at blive tilgængelige, så man kan opdage sygdommen før, patienten får de første symptomer.

På lidt længere sigt er der håb om at udvikle egentlige vacciner mod malaria, enten ved at gøre det umuligt for parasitten at formere sig i blodbanen, eller ved helt at forhindre, at smitten bevæger sig fra myggen og over i mennesket.

Forskerne arbejder også på, om det er muligt at bekæmpe myggene genetisk, hvilket har potentiale til at have en stor virkning og samtidig spare på insektgiften.