Serie: Håbet har flyttet adresse
Ny serie undersøger, hvordan geopolitik, værdier, investeringer og økonomiske interesser former EU’s udviklingsarbejde netop nu.
Ghana har i perioder haft en af Vestafrikas hurtigst voksende økonomier. Her er vi i hovedstaden Accra. Foto: Istock
Europa er verdens største donor af udviklingsbistand til verdens fattigste. Men i en ny geopolitisk virkelighed kæmper EU – senest under det danske formandskab i anden halvdel af 2025 – for at genopfinde sit forhold til Afrika og resten af det globale syd.
I denne artikelserie undersøger vi, hvordan udviklingsmidler, investeringer og europæiske interesser former relationerne i dag.
Verdens Bedste Nyheder er rejst fra EU’s topmødesale til Ghanas lossepladser og genbrugsmarkeder, hvor vores forbrug både ender som affald og får nyt liv. Vi besøger også et dansk-ghanesisk vandprojekt, der har spredt sig til den nordlige del af landet med EU-midler i ryggen.
Serien giver ordet til forskere, eksperter og afrikanske stemmer, der både udfordrer EU’s troværdighed – og peger på, hvor håbet findes i dag.
Artikelserien er støttet af EU-midler via Globalt Fokus under projektet ‘Towards an open, fair and sustainable EU’. Selv om artiklerne er støttet af EU, er de et selvstændigt redaktionelt produkt fra Verdens Bedste Nyheder. Artiklerne afspejler således heller ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdninger.